Dette afsnit vedrører reglerne om hæftelse for afdødes gæld.
Afsnittet indeholder:
Retsforfølgning og kreditorforfølgning af boet kan først foretages, når der er truffet beslutning om boets behandlingsmåde. Se dødsboskiftelovens § 9, som ændret ved § 4, nr. 2 i lov nr. 1553 af 12. december 2023 og dødsboskiftelovens § 10, stk. 1.
Hvis en kreditor har tilbageholdsret i boets ejendele, indtil et bestemt beløb er betalt, kan der uanset dødsfaldet foretages udlæg i de tilbageholdte ejendele og søges fyldestgørelse deri. Udlæg kan dog kun foretages, hvis:
Se dødsboskiftelovens § 10, stk. 3.
Den, der har foretaget udlæg før dødsfaldet, bevarer sin fortrinsret til det udlagte under forudsætning af, at der ikke sker omstødelse heraf.
Arrest, der er foretaget inden dødsfaldet, taber sin virkning efter dødsboskiftelovens § 10, stk. 4, men vågner op på ny ved bobehandling som udlæg til en efterlevende ægtefælle, uskiftet bo eller privat skifte. Se dødsboskiftelovens §§ 22, stk. 3, 24, stk. 2 og 26, stk. 3.
Når boet er udlagt til privat skifte, kan enhver, der har krav imod boet, sagsøge dødsboet fra udleveringen og søge fyldestgørelse i dødsboets aktiver, indtil aktiverne er blevet helt eller delvist delt imellem arvingerne. Se dødsboskiftelovens § 26, stk. 2.
En deling kan ske, før behandlingen af dødsboet er afsluttet.
Hvis aktiverne i dødsboet helt eller delvist er delt imellem arvingerne eller arvingerne har anvendt samtlige af dødsboets midler til dækning af gæld uden at opfylde eller sikre opfyldelsen af forpligtelser, der kan kræves dækket i boet, hæfter arvingerne personligt og solidarisk for gælden. Se dødsboskiftelovens § 27, stk. 1.
Hvis en eller flere arvinger ved dødsboets udlevering har været repræsenteret ved værge eller skifteværge, eller var under konkurs, hæfter disse arvinger alene med værdien af det, de eller konkursboet har modtaget, og i det forhold, de har været berettigede til at modtage bos- og arvelod. Se dødsboskiftelovens § 27, stk. 2.
Hvis der alene er én arving, vil dødsboet skulle anses for delt fra udleveringen af dødsboet til privat skifte, da arvingen fra dette tidspunkt har fuld råderet over alle aktiverne. Dvs. at hvis dødsboet udleveres til privat skifte, hvor der alene er én arving, vil arvingen hæfte efter dødsboskiftelovens § 27, stk. 1 allerede fra udleveringen.
Bestemmelserne i dødsboskiftelovens §§ 9 og 10 finder tilsvarende anvendelse under behandlingen af boer, der behandles ved bobestyrer. Se dødsboskiftelovens § 51.
Det er derfor ikke muligt at anlægge søgsmål eller retsforfølge dødsboet under behandlingen af dødsboet ved bobestyrer.
Gælden kan således alene anmeldes i dødsboet efter udstedelsen af proklama.
Ved boudlæg er der ingen, der hæfter for dødsboets gæld, idet modtageren af boudlægget ikke hæfter for afdødes gæld. Se dødsboskiftelovens § 19, stk. 2.
Der udstedes ikke proklama ved boudlæg. Se dødsboskiftelovens § 81, stk. 2.
Det er en betingelse for udlæg til længstlevende ægtefælle, at ægtefællen påtager sig ansvaret for den afdødes gældsforpligtelser. Se dødsboskiftelovens § 22, stk. 1, nr. 2.
Længstlevende ægtefælle hæfter således for afdødes gæld fra tidspunktet, hvor dødsboet er blevet udlagt til ægtefællen.
Ved udlevering af dødsboet til uskiftet bo, bliver den længstlevende ægtefælle personlig ansvarlig for den afdødes forpligtelser.Den længstlevende ægtefælle hæfter derfor personligt for afdødes gæld fra dødsboets udlevering. Se arvelovens § 25, stk. 1.
Andre arvinger hæfter ikke for afdødes gæld, så længe længstlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo.
Hvis arvingerne har afsluttet dødsboet uden at dække al rettidigt anmeldt gæld eller sikret opfyldelse af dødsboets forpligtelser, vil arvingerne hæfte for gælden. Se dødsboskiftelovens § 27. Hæftelsen er nærmere beskrevet ovenfor i "Hæftelse under dødsboets behandling"
Hvis bobestyreren afslutter dødsboet uden at dække eller sikre opfyldelse af anerkendt gæld, vil der være grundlag for at søge dødsboet genoptaget, idet arven er forkert fordelt eller der er sket væsentlige fejl i forbindelse med boets behandling. Se dødsboskiftelovens § 103 og G.A.3.4.6.1 Generelt om dødsboer og dødsboskifte.
Længstlevende ægtefælle og arvinger vil alene skulle hæfte for gæld, som anmeldes efter proklama, eller som er undtaget fra præklusion, idet gæld, der ikke er anmeldt rettidigt, vil blive prækluderet. Når gæld prækluderes, bortfalder retten til dækning af gælden. Se dødsboskiftelovens § 83 og G.A.3.4.6.2 Proklama og anmeldelse i dødsboer.
I alle former for dødsbobehandling, hvor arvinger eller længstlevende ægtefælle hæfter for - eller kan komme til at hæfte for - afdødes gæld, er der indsat regler om, at arvingerne eller længstlevende ægtefælle har mulighed for at "bakke ud", hvis afdødes bo viser sig at være insolvent.
Se dødsboskiftelovens §§ 23 og 29 og arvelovens § 25, stk. 2.
Derved har arvinger og længstlevende ægtefælle haft mulighed for at undgå hæftelse for afdødes gæld, hvis det har vist sig, at afdøde havde flere passiver end aktiver.
Derudover kan længstlevende ægtefælle, som sidder i uskiftet bo, til enhver tid vælge at skifte boet, således at denne ikke længere hæfter for afdødes gæld, afhængigt af skifteform. Se dødsboskiftelovens kap. 17 og 18.
Når arvinger eller længstlevende ægtefælle hæfter for afdødes gæld, og det er gæld, der var under inddrivelse ved anmeldelse af gælden, skal restanceinddrivelsesmyndigheden foretage et skyldnerskifte. Se gældsinddrivelseslovens § 3 C.
Restanceinddrivelsesmyndigheden skal ved kendskab til skyldnerskiftet give arvingerne eller den længstlevende ægtefælle besked herom, hvori der gives en betalingsfrist på 14 dage.► Indtil udløbet af fristen, kan restanceinddrivelsesmyndigheden foretage modregning, mens anden form for inddrivelse alene kan foretages, hvis inddrivelsen er nødvendig for at afbryde forældelsen.◄ Efter udløbet af betalingsfristen, kan gælden inddrives over for arvingerne eller længstlevende ægtefælle.
Se endvidere G.A.1.3.3 Flere skyldnere og skyldnerskifte.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.