Dette afsnit handler om afgrænsningen af sømandsbeskatningslovens anvendelse.
Afsnittet indeholder:
Lønindkomst, som erhverves ved arbejde om bord på skibe mv., beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der følger af sømandsbeskatningsloven. Se sømandsbeskatningslovens § 1, stk. 1.
Lønindkomst ved arbejde om bord på et skib, der midlertidigt er ude af drift på grund af reparationsarbejde, midlertidig oplægning og lignende, beskattes også efter sømandsbeskatningsloven.
Det er en betingelse, at
Se sømandsbeskatningslovens § 1, stk. 2.
Praksis om skibe midlertidigt ude af drift fra før 1989, hvor man havde sømandsskatteordningen, finder som udgangspunkt fortsat anvendelse ved vurderingen af, om en sømand kan få DIS-lempelse eller sømandsfradrag efter sømandsbeskatningsloven, når et skib er midlertidigt ude af drift på grund af reparationsarbejde, midlertidig oplægning og lignende. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagene ved overgang til ny beskatning for sømænd i både 1989 og 2005 og af tidligere års ligningsvejledninger (2001-2004). Dog skulle man før 1989 søge om tilladelse til dispensation, når et skib midlertidigt var ude af drift. Dette ses også af de betingelser og vilkår, der fremgår af nedenstående punkter. Denne dispensationsordning findes ikke længere, men de betingelser og vilkår, der blev lagt til grund for en tilladelse dengang, er hovedsageligt de samme der lægges vægt på i dag, når det skal vurderes, om en sømand kan forblive under sømandsbeskatning.
Praksis fra dengang er offentliggjort i "Vejledning for rederier og skibe" fra 1980 og "Vejledning om sømandsskat" fra 1986. Begge vejledninger er lavet af det daværende Sømandsskattekontor. Tilladelser før 1989 blev normalt givet på følgende betingelser og vilkår:
Hvis sømanden under den midlertidige oplægning gør tjeneste med en periode på skibet og en periode i land i forholdet 1:1, så vil ophold i land under oplægningen ikke tælle som fart, da det ikke anses for ferie og frihed, som anført under punkt 2. Ophold i land tæller dermed med i opgørelsen af de 6 måneder.
Personer, der erhverver indkomst ved arbejde om bord på skib, som de ejer, eller som de ejer en andel af som partredere eller interessenter, er omfattet af sømandsbeskatningsloven.
Det er en betingelse for anvendelsen af sømandsbeskatningslovens §§ 5 - 8 (DIS-reglerne), at ejerens, partrederens eller interessentens aflønning svarer til den, der ydes til ansatte med samme anciennitet mv.
Se sømandsbeskatningslovens § 1, stk. 3.
Personer, der udøver bestemmende indflydelse over det rederi, som ejer det skib, hvor den pågældende udfører arbejde, og dermed nærtstående personer er også omfattet af sømandsbeskatningsloven.
Det er en betingelse for anvendelsen af sømandsbeskatningslovens §§ 5 - 8 (DIS-reglerne), at aflønning svarer til den, der ydes til ansatte med samme anciennitet mv. Se sømandsbeskatningslovens § 1, stk. 4, jf. stk. 3.
Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder. Se ligningslovens § 2, stk. 2, om nærtstående personer.
Hvis en sømand udfører tilsynsopgaver
er hans lønindkomst omfattet af sømandsbeskatningsloven, hvis han umiddelbart efter færdiggørelsen påmønstrer skibet, som en del af skibets driftsbesætning. Se L 94/2004 af 23. februar 2005 under bemærkninger til lovforslaget.
Lønindkomst er enhver skattepligtig indtægt i penge, eller i penges værdi, herunder hyre, lønning eller andet arbejdsvederlag, provision, drikkepenge og lignende, som en sømand erhverver i forbindelse med sit arbejde om bord. Fri kost medregnes også til lønindkomsten.
Løn i opsigelsesperioden under fritstilling anses også for lønindkomst erhvervet om bord, hvis betingelserne for DIS-beskatning er opfyldt på fritstillingstidspunktet.
Personalegoder, som en sømand får som en del af aflønningen for sin tjeneste om bord på et skib, er også omfattet af lønindkomst, der kan beskattes efter reglerne i sømandsbeskatningsloven.
Hertil regnes også beløb, der udbetales sømanden under midlertidigt ophold i land, bjærgeløn samt dagpenge, som rederen udbetaler efter lovgivningen om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Dagpenge udbetalt af rederen, som følge af opsigelse (G-dage), regnes ikke til lønindkomst erhvervet om bord, da ansættelsen er ophørt.
En person har lønindkomst ved arbejde om bord i følgende situationer:
Se også BEK nr. 940 af 20.06.2022 om beskatning af søfolk § 1.
Nødvendige rejsedage ved påmønstring og afmønstring anses for arbejde udført om bord på skib. Omfanget kan højst udgøre 14 dage inden for en 12-måneders periode. Se § 1, stk. 3, i BEK nr. 940 af 20.06.2022.
For sømænd, der har lønindkomst ved arbejde om bord, som nævnt under b) og d), accepteres 1 dag forud for hver udmønstring. Såfremt en udmønstring består af flere på- og afmønstringer, kan der accepteres 1 dag efter udmønstringen.
Personale, der midlertidigt skal om bord for at fx reklamere for et produkt i en butik på skibet, men som ikke indgår som en del af skibets normale driftsbesætning og ikke skal udføre opgaver, der vedrører skibets drift - herunder brandberedskab, anses ikke for at opfylde betingelserne for at erhverve lønindkomst om bord.
Udfører personalet imidlertid udelukkende arbejde om bord, der tjener til at opfylde skibets formål og dermed drift i bred forstand, kan personalet efter omstændighederne anses for at opfylde betingelserne for at erhverve lønindkomst om bord.
Landsskatteretten har afgjort, at lønnen, som en elektrotekniker tjente ved betjening af navigationssystemerne på skibe udrustet til seismiske undersøgelser, blev anset for optjent om bord. Der blev henset til at de udførte arbejdsopgaver var en bestanddel af og indgik som led i skibets almindelige drift. Elektroteknikeren kunne få fradrag i lønindtægten efter den dagældende sømandsfradragslov, selvom han ikke var ansat af rederiet. Se TfS 1996, 33 LSR.
Skatterådet bekræftede, at sikkerhedsarbejde om bord på DIS-skibe, der sejler i piratfyldte farvande, kan anses for lønarbejde erhvervet om bord på et skib, idet det vurderes at høre til de opgaver, der vedrører skibets almindelige drift i bred forstand. Se SKM2012.40.SR.
Skatterådet bekræftede, at danske søfolk ombord på skibe under indflagning i Danmark fra registre i ikke-EØS/EU-lande kunne omfattes af nettolønsordningen (DIS) i forbindelse med sidemandsoplæring og deltagelse i kurser under denne sejlads efter reglerne i sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., og § 5 b. Se SKM2023.512.SR.
Skatterådet bekræftede, at sømænd, som DIS-beskattes i henhold til sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., også kan få DIS-løn, mens de er på oplæringskursus i 1-2 uger på et tysk skib. Se SKM2012.398.SR.
Skatterådet bekræftede, at spørger kunne anvende DIS-ordningen i sømandsbeskatningslovens § 5 på rejsende montører, der midlertidigt skulle udføre særligt reparations- og vedligeholdelsesarbejde om bord på DIS-skibe. Det er en forudsætning, at arbejdet udføres, mens skibet er i drift, at de pågældende montører indgår eller vil indgå i skibets sikkerheds- eller driftsbesætning, og at arbejdet ikke umiddelbart vil kunne udføres af landbaseret personale. Der er ved afgørelsen endvidere lagt særlig vægt på, at der er tale om et vedligeholdelses- eller reparationsarbejde, der er en bestanddel af og som indgår som led i skibenes sædvanlige drift, der almindeligvis kan udføres af driftsbesætningen. Se SKM2016.394.SR.
Se også
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer | |
| Landsskatteretten | |||
| TfS 1996, 33 LSR | Landsskatteretten har afgjort, at lønnen, som en elektrotekniker tjente ved betjening af navigationssystemerne på skibe udrustet til seismiske undersøgelser, blev anset for optjent om bord. Der blev henset til at de udførte arbejdsopgaver var en bestanddel af og indgik som led i skibets almindelige drift. Elektroteknikeren kunne få fradrag i lønindtægten efter den dagældende sømandsfradragslov, selvom han ikke var ansat af rederiet. | Selvom dagældende sømandsfradragslov er ophævet er afgørelsen stadig relevant i forbindelse med afgrænsning af begrebet "lønindkomst erhvervet om bord". | |
| Skatterådet | |||
| ►SKM2026.273.SR◄ | ►G1 ApS havde til formål at drive virksomhed med transport af personer til søs. Konkret udøvede Spørger virksomhed med erhvervsmæssig sejlads i form af en-dages ture med lystfiskere med skibet H. Skibet var registreret i DIS. Sejlads med lystfiskere udgjorde langt den væsentligste del af skibets samlede sejladser. Ud over eneanpartshaveren rederen, A, var yderligere to mand ansat. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at hverken rederen eller de øvrige ansatte i G1 ApS kunne anvende DIS-skatteordningen i sømandsbeskatningslovens § 5. Ifølge sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 1, er det en betingelse, at skibet, de ansatte erhverver lønindkomst om bord på, udelukkende anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven. Skatterådet fandt, at Spørgers virksomhed omfattede indkomst fra virksomhed omfattet af tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 10, som vedrørte sports-, udflugts- og fritidsformål. Indkomst fra sådan virksomhed, kunne ikke omfattes af tonnageskattelovens § 6.◄ | ||
| SKM2025.486.SR | Spørger var ansat som overstyrmand hos G1 A/S, hvorfra han modtog skattefri lønindkomst omfattet af DIS-ordningen. Spørger kom til skade på sit arbejde og blev efterfølgende retmæssigt opsagt som følge af skaden. Der verserede en tvist om, hvorvidt G1 A/S var erstatningsansvarlig for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarslovens § 2. I forbindelse med opgørelse af erstatningsbeløbet ønskede Spørger bekræftet, at erstatningen ikke kunne omfattes af DIS-ordningen. Skatterådet bekræftede, at Spørgers erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden efter fratrædelsestidspunktet ikke kunne anses som DIS-indkomst omfattet af sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 1. DIS-ordningen er godkendt af EU-Kommissionen som lovlig statsstøtte med en tilhørende notifikationspligt ved ændringer. Der skulle derfor foretages en snæver fortolkning af de former for indkomster og ydelser, der kan omfattes af ordningen. | ||
| SKM2023.512.SR | Spørgers virksomhed bestod af rederidrift, hvor den danske del af koncernen blev beskattet efter reglerne i tonnageskatteloven. Selskabet skulle i den kommende periode indflage et antal skibe fra et ikke-EU/EØS-land til Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Søfolkene i sagen skulle kun være medsejlende og ikke tage ansvar eller kommando, før skibet havde fået DIS-flag. Søfolkene skulle observere skibets drift i en varighed på maksimalt 14 dage og ville udelukkende modtage sidemandsoplæring samt deltage i kursus og ikke deltage i det daglige arbejde som skibets øvrige besætning. Spørger ønskede Skatterådets bekræftelse af, at danske søfolk ombord på skibe, der var på vej til indflagning i Danmark fra registre i ikke-EØS/EU-lande kunne omfattes af nettolønsordningen (DIS) i forbindelse med sidemandsoplæring og deltagelse i kurser under denne sejlads. Skatterådet kunne bekræfte, at betingelserne for at beskatte den løn, som de danske søfolk optjente under kurset, efter sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 1, nr. 1, (DIS) var opfyldt. | ||
| SKM2016.394.SR | Skatterådet bekræftede, at spørger kan anvende DIS-ordningen i sømandsbeskatningslovens § 5 på rejsende montører, der midlertidigt skal udføre særligt reparations- og vedligeholdelsesarbejde om bord på DIS-skibe. Det er en forudsætning, at arbejdet udføres, mens skibet er i drift, at de pågældende montører indgår eller vil indgå i skibets sikkerheds- eller driftsbesætning, og at arbejdet ikke umiddelbart vil kunne udføres af landbaseret personale. Der er ved afgørelsen endvidere lagt særlig vægt på, at der er tale om et vedligeholdelses- eller reparationsarbejde, der er en bestanddel af og som indgår som led i skibenes sædvanlige drift, der almindeligvis kan udføres af driftsbesætningen. | ||
| SKM2012.398.SR | Skatterådet bekræftede, at sømænd, som DIS-beskattes i henhold til sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., også kan få DIS-løn, mens de er på oplæringskursus i 1-2 uger på et tysk skib. | ||
| SKM2012.40.SR | Skatterådet bekræftede, at sikkerhedsarbejde om bord på DIS-skibe, der sejler i piratfyldte farvande, kan anses for lønarbejde erhvervet om bord på et skib, idet det vurderes at høre til de opgaver, der vedrører skibets almindelige drift i bred forstand. | ||
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.