Afsnittet beskriver reglerne for anvendelse af bødeikendelse i visse toldstraffesager samt muligheden for, at mindre smuglerisager kan afgøres direkte på grænsen ved underskrivelse af bødeforelæg.
Afsnittet indeholder:
TDL § 80, stk. 2 indeholder en regel om, at told- og skatteforvaltningen i nogle tilfælde kan træffe en foreløbig afgørelse om både told- og afgiftskravet og bøde, idet told- og skatteforvaltningen kan udstede en bødeikendelse. I modsætning til et bødeforelæg indebærer en bødeikendelse, at den pågældende pålægges en bøde. Bøden har samme retskraft som en dom, hvis den pågældende ikke indenfor en frist på 14 dage forlanger afgørelsen indbragt for domstolene.
Bestemmelsen omfatter personer, der er forhyret med skibe i udenrigsfart, og personer, der ikke er bosiddende her i landet. I praksis anvendes bestemmelsen i forhold til personer forhyret om bord på skibe i udenrigsfart samt personer bosiddende udenfor de nordiske lande og EU i sager om smugleri, herunder sager om uangivne varer i rejsegodstrafikken.
Formålet med bestemmelsen er, at disse bødesager kan finde en hurtig afslutning. Bødeikendelsen afleveres på stedet til den pågældende, som efter modtagelsen har en frist på 14 dage til at overveje, om sagen ønskes indbragt for domstolene.
En bødeikendelse indeholder en afgørelse både vedrørende afgiftskravet og bøden, og der er ikke lovhjemmel til, at kravet vedrørende told- og afgifter kan påklages særskilt til Skatteankestyrelsen.
Afgørelsen om betaling af told og afgifter og bøde må anses som en helhed. Hvis den pågældende vil klage over afgørelsen, skal spørgsmålet om told og afgifter samt bøde indbringes for domstolene.
Hvis den pågældende ønsker sagen indbragt for domstolene, skal personen underrette told- og skatteforvaltningen, hvorefter Skattestyrelsens straffesagsenhed sørger for, at sagen overgives til anklagemyndigheden med henblik på indbringelse for domstolene. Indbringelse for domstolene har ikke opsættende virkning for så vidt angår betaling af told- og afgiftskravet.
En sag om overtrædelse af told- og afgiftslovgivningen, som kan afsluttes administrativt med en bøde, kan afgøres ved grænsen med et bødeforelæg efter følgende regler:
Ansvarssager, hvor
skal afgøres med et almindeligt bødeforelæg (der ikke indeholder told- og afgiftskravet).
Sådanne sager kan afgøres på stedet, hvis den rejsende ønsker det. Det sker ved, at den rejsende på stedet
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.