Dette afsnit handler om, hvem der er omfattet af reglerne om fraflytterbeskatning i kursgevinstloven.
Afsnittet indeholder:
Det er kun fysiske personer, der er omfattet af reglerne om fraflytterskat i kursgevinstloven.
Det er som hovedregel en betingelse for indtræden af skattepligt efter kursgevinstlovens § 37, at personen har været skattepligtig til Danmark efter KSL § 1 eller begrænset skattepligtig af gevinster på fordringer og kontrakter efter KSL § 2 i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. Se kursgevinstlovens § 37, stk. 3, 1. pkt. ►Se SKM2026.94.LSR ►(indbragt for domstolene)◄, hvor Landsskatteretten fandt◄, at det i forhold til målingen af den længerevarende tilknytning i ABL § 38, stk. 3, 1. pkt., er underordnet, hvor Spørger efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst skulle anses for skattemæssigt hjemmehørende i den pågældende periode. Lovteksten i kursgevinstlovens § 37, stk. 3, 1. pkt., svarer til lovteksten i ABL § 38, stk. 3, 1. pkt. Se endvidere SKM2025.482.SR ►(påklaget til Landsskatteretten).◄
Hvis en person inden for de seneste 10 år i en periode har været fuldt skattepligtig og i en anden periode har været begrænset skattepligtig af fordringer eller finansielle kontrakter som led i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted, skal disse to perioder lægges sammen ved afgørelsen af, om personen har været skattepligtig i mindst 7 år.
Reglerne gælder også i følgende tilfælde:
Betingelsen om skattepligt i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før fraflytningen, gælder ikke for personer, der tidligere er flyttet fra Danmark, og som ved tilbageflytningen til Danmark stadig ejede fraflytterbeskattede fordringer eller kontrakter, hvor indgangsværdien blev nedsat ved tilbageflytningen til Danmark, fordi der på tilbageflytningstidspunktet stadig resterede en henstandssaldo. Se kursgevinstlovens § 37, stk. 3, 4. pkt.
Se også afsnit C.D.1.5 om, hvordan selskaber, fonde m.fl. skal beskattes, når deres skattepligt til Danmark ophører.
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsskatteretten | ||
| ►SKM2026.94.LSR◄ | ►Sagen angik, at Skatterådet havde svaret benægtende på, at klageren kunne fraflytte Danmark uden fraflytningsbeskatning af aktieavance, da klageren blev anset for at have haft den fornødne tilknytning til Danmark efter ABL § 38, stk. 3. I overensstemmelse med det oprindeligt oplyste over for Skatterådet, lagde Landsskatteretten til grund, at klageren havde været fuldt skattepligtig til Danmark efter KSL § 1 i 7 år og 7 måneder, mens klageren i samme periode havde haft skattemæssigt hjemsted i Danmark i 5 år, 10 måneder og 16 dage. Landsskatteretten anførte bl.a., at fraflytterbeskatning efter ABL § 38, stk. 3, 1. pkt., var betinget af, at personen havde været skattepligtig efter KSL § 1 eller § 2 af aktiegevinster i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophør. Tilknytningskriteriet i ABL § 38, stk. 3, blev indsat som ABL § 13 a, stk. 4, ved lov nr. 310 af 25. maj 1987, og der fremgik hverken af bestemmelsens tidligere ordlyd eller forarbejderne hertil eller senere ændringer yderligere krav eller hensyntagen til en persons skattemæssige hjemsted som en betingelse for opfyldelsen af tilknytningskriteriet ved fraflytterbeskatning. Det forhold, at en person, der var skattepligtig efter KSL §§ 1 eller 2 samtidig havde haft skattemæssigt hjemsted i udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, var herefter uden betydning for opfyldelsen af tilknytningskriteriet i ABL § 38, stk. 3. Retten fandt således, at det af ordlyden af bestemmelsen i ABL § 38, stk. 3, klart fremgik, at det var alle perioder, hvor en person havde været skattepligtig efter KSL §§ 1 eller 2, der skulle regnes med til de 7 år som udtryk for den kvalificerede tilknytning til Danmark, og at der ikke i retsgrundlaget eller i øvrigt var holdepunkter for at indfortolke en yderligere betingelse i bestemmelsen om, at personen også skulle have været skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i samme perioder. Da klageren havde været omfattet af dansk skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1, i 7 år og 7 måneder, var betingelsen i ABL § 38, stk. 3, dermed opfyldt., og klagerens urealiserede aktieavancer skulle derfor beskattes ved fraflytning, og Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatterådets bindende svar. ◄ | ►Afgørelsen er indbragt for domstolene. Lovteksten i kursgevinstlovens § 37, stk. 3, 1. pkt., svarer til lovteksten i ABL § 38, stk. 3, 1. pkt. ◄ |
| Skatterådet | ||
| SKM2025.482.SR | Sagen omhandlede, om Spørgers aktier ved Spørgers fraflytning ville blive omfattet af reglerne om fraflytterbeskatning i ABL § 38. Det var oplyst, at det kunne lægges til grund, at Spørger havde været skattepligtig efter KSL § 1 i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år, samt at Spørger i en periode fra 2017 til 2021 havde været fuld skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i X-land. Det fremgik direkte af ABL § 38, stk. 3, 1. pkt., at reglerne om fraflytterbeskatning af aktier kun gjaldt for personer, der havde været skattepligtige efter KSL § 1 eller § 2 af aktiegevinster i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret. Målemetoden til at bestemme, om en fraflyttende aktionær havde haft en længerevarende tilknytning til Danmark, foretoges således alene efter interne danske regler, nemlig KSL §§ 1 og 2. Der var dermed ikke hjemmel til at indlægge en fortolkning om hjemsted efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, når det skulle måles, hvorvidt fraflytterreglerne i det hele taget fandt anvendelse. Uanset, at målingen af de 7 ud af 10 år alene blev foretaget efter interne danske regler, ændrede dette ikke på, at fraflytterbeskatningen alene omfattede værdistigningen på Spørgers aktier for den periode, hvor Danmark havde beskatningsretten til Spørgers aktier, jf. ABL §§ 37 og 38, stk. 1. I forhold til målingen af den længerevarende tilknytning i ABL § 38, stk. 3, 1. pkt., var det derfor underordnet, hvor Spørger efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst skulle anses for skattemæssigt hjemmehørende, idet Spørger havde været fuldt skattepligtig til Danmark efter KSL § 1 i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år. Det afgørende var derfor alene, at Spørger havde været skattepligtig efter KSL § 1 i den periode, hvor Spørger havde været bosiddende i X-land, således at Spørger ved fraflytningen havde været skattepligtig efter KSL § 1 i mindst 7 år inden for de seneste 10 år. Mod Spørgers ønske fandt Skatterådet i spørgsmål 1, at det ikke kunne bekræftes, at Spørger ville være omfattet af fritagelsesreglen i ABL § 38, stk. 3, 1. pkt. Dette uanset om Spørgers skattepligt til Danmark ophørte inden juli 2028. I spørgsmål 2 fandt Skatterådet, at det kunne bekræftes, at når Spørger inden tilbageflytningen til Danmark havde betalt den fulde henstandssaldo, og når anparterne i H1 ApS ikke var erhvervet med succession efter tilbageflytningen til Danmark, så var Spørgers anparter i H1 ApS ikke omfattet af ABL § 38, stk. 3, 3. pkt. Dette ændrede dog ikke på, at Spørgers anparter i H1 ApS ville være omfattet af fraflytterbeskatning ved Spørgers fraflytning, idet Skatterådet i spørgsmål 1 fandt, at Spørger ikke ville være omfattet af fritagelsesreglen i ABL § 38, stk. 3, 1. pkt. | ►Afgørelsen er påklaget til Landsskatteretten.◄ |
| SKM2023.248.SR | Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke var skattepligtig af avance af aktier efter ABL § 38 og af kursgevinster efter kursgevinstlovens § 37 ved flytning fra Danmark med ophør af fuld skattepligt efter KSL § 1 inden juni 2024. Det blev oplyst, at Spørger havde betalt hele den skyldige fraflytterskat på de aktier, Spørger ejede ved fraflytningen i 2011, og ikke efter tilbageflytningen i 2017 havde erhvervet aktier, som var omfattet af en af de særlige undtagelser i ABL § 38, stk. 3, 2. og 3. pkt., og så gjaldt 7-årsreglen i ABL § 38. Spørger ejede ikke ved fraflytningen i 2011 fordringer mv. omfattet af kursgevinstloven. Det blev forudsat ved besvarelsen, at ingen af de fordringer og kontrakter, som Spørger ville have ved en eventuel fraflytning, var omfattet af kursgevinstlovens § 37, stk. 3, 2. eller 3. pkt. | |
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.