Modeloverenskomstens artikel 11 handler kun om renter, som opstår i det ene land, og som betales til nogen, der er hjemmehørende i det andet land. Se punkt 6 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 11.

Modeloverenskomstens artikel 11 kan derfor ikke bruges på:

• Renter, som opstår i et af landene (land A), og som betales til nogen, der er hjemmehørende i det land, hvor renten hidrører fra (land A), men som har et fast driftssted i det andet land (land B), og hvor renteindtægten kan henføres til det faste driftssted. Sådanne renter er i stedet omfattet af modeloverenskomstens artikel 21 om andre indkomster. Se punkt 4-6 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 21.
• Renter, som opstår i et af landene (land A), og som betales til nogen, der er hjemmehørende i det andet land (land B), men som har et fast driftssted i det land, som renten hidrører fra (land A), og hvor renteindtægten skal henføres til det faste driftssted. Sådanne renter er i stedet omfattet af modeloverenskomstens artikel 7 om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed. Se modeloverenskomstens artikel 11, stk. 4, og punkt 24-25.2. i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 11.
• Renter, som betales fra det ene land (land A) til nogen, der er hjemmehørende i det andet land (land B), men som vedrører en gældsfordring, der skal henføres til et fast driftssted, som den, der betaler renten, har i et tredjeland (land C). Denne situation er ikke dækket af modeloverenskomsten. Se punkt 28-30 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 11.  

Se også

• C.F.8.2.2.11.1.3 om hvor en rente anses for at være opstået
• C.F.8.2.2.7.3 (artikel 7) om hvornår modeloverenskomstens artikel 7 (fortjeneste ved erhvervsvirksomhed) anvendes
• C.F.8.2.2.21 (artikel 21) om andre indkomster.