Dette afsnit handler om Skatteforvaltningens beføjelse efter kildeskatteloven til at pålægge en virksomhed at føre logbog.
Afsnittet indeholder:
Efter KSL § 86 A, stk. 1, kan Skatteforvaltningen pålægge en arbejdsgiver at føre daglig digital registrering af oplysninger (logbog) om de personer, der er ansat hos arbejdsgiveren. De oplysninger, der skal registreres, er oplysninger om dato, navn og cpr-nummer, hvilken løn der udbetales og start- og forventet sluttidspunkt for arbejdet den pågældende dag. Hensigten med bestemmelsen er, at der sker daglig registrering af, hvem der arbejder i virksomheden, således at Skatteforvaltningen kan kontrollere, om der indeholdes A-skat mv. for de pågældende personer.
For at sikre, at der sker registrering af alle ansatte i en virksomhed, kan Skatteforvaltningen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) og kommunerne pålægge en arbejdsgiver at føre daglige registreringer (logbog) over beskæftigede i virksomheden.
Skatteforvaltningens hjemmel hertil findes i KSL § 86 A, stk. 1. STARs hjemmel findes i § 91, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og § 14 bekendtgørelse nr. 1217 af 28. september 2023. , SIRIs hjemmel findes i udlændingelovens § 44 a, stk. 21 og kommunernes i § 12 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. LBK nr. 354 af 02/04/2025.
Skatteforvaltningens arbejdsgiverkontrol kan efter KSL § 86 A, stk. 1, pålægge den indeholdelsespligtige at foretage daglig digital registrering af ansattes løn samt start- og forventet sluttidspunkt for arbejdet den pågældende dag.
De oplysninger, som skal registreres efter KSL § 86 A, svarer til de andre myndigheders bestemmelser om krav af registreringer i den digitale logbog.
Registrering af oplysningerne skal ske i indkomstregisteret, jf. § 3, stk. 1, nr. 11, i lov om et indkomstregister, jf. KSL § 86 A, stk. 4.
Det er hensigten, at der er et myndighedssamarbejde mellem Skatteforvaltningen, STAR, SIRI og kommunerne i forbindelse med, at der føres kontrol af et pålæg om logbog. Virksomhedens registreringer kan således blive kontrolleret af de fire myndigheder.
Arbejdsgivere, der allerede har tilstrækkelige registreringer over de beskæftigede, fx i form af lønregistreringer, ansættelseskontrakter, ansættelsesbeviser m.v., er ikke omfattet af bestemmelsen om at føre logbog.
Et pålæg kan gives til en virksomhed, der f.eks.
Myndighederne kan anvende hinandens kontroloplysninger i afgørelsen af, hvorvidt en virksomhed skal pålægges at føre logbog.
Et pålæg skal være skriftligt og indeholde en begrundelse og en klagevejledning med klageadgang.
Et pålæg gives for en periode på 12 måneder. Pålægget udløber automatisk efter periodens udløb.
Hvis der efter udløbet af 12-måneders perioden fortsat konstateres manglende registreringer af de beskæftigede, kan arbejdsgiveren på ny pålægges af føre digital logbog i en 12-måneders periode.
Da en afgørelse om pålæg om at føre digital logbog er rettet til virksomhedsejeren, bortfalder pålægget ved lukning, bortforpagtning eller overdragelse af virksomheden.
De nærmere regler for registrering i logbogen er indsat i § 14 i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings bekendtgørelse nr. 1217 af 28/09-2023. Disse retningslinjer anvendes også ved digitale pålæg udstedt af Skatteforvaltningen, se KSL § 86 A, stk. 1, og SIRI se udlændingeloven § 44 a, stk. 24 og kommunerne, jf. § 12 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Registreringerne i logbogen skal
Logbogen skal ajourføres, hvis der fx i løbet af arbejdsdagen indkaldes yderligere personale eller vikarer, der skal indføres i logbogen. Hvis der fx skrives forkert, eller hvis en ansat ikke møder på arbejde som forventet, skal der endvidere ske ajourføring af oplysningerne i logbogen.
Registrering af oplysningerne skal ske i indkomstregisteret, jf. § 3, stk. 1, nr. 11, i lov om et indkomstregister, jf. KSL § 86 A, stk. 4.
Hvis det ved en opfølgende kontrol konstateres, at virksomheden udarbejder sædvanlig dokumentation for et ansættelsesforhold og indberetter de ansatte i overensstemmelse med de gældende retningslinjer, eller hvis der i øvrigt er grundlag herfor, kan den myndighed, der har givet pålægget om at føre digital logbog, ophæve pålægget før udløbet af 12-måneders fristen. Hvis dette forhold konstateres af en anden myndighed, end den der har givet pålægget, underrettes den udstedende myndighed herom, med henblik på en sådan vurdering.
En ophævelse skal i givet fald gives skriftligt.
En klage har ikke opsættende virkning. Skatteforvaltningens afgørelse om pålæg om at føre logbog kan påklages til Skatteankestyrelsen.
En klage skal være modtaget i Skatteankestyrelsen senest 3 måneder fra modtagelse af afgørelsen.
Klage over afgørelser om at føre logbog fra henholdsvis STAR, SIRI og kommunerne sendes gennem disse myndigheders respektive klagesystemer.
Adgangen til eftersyn, fremlæggelse af dokumenter og indsendelse af regnskabsmateriale m.v. i forbindelse med arbejdsgiverkontrol kan gennemtvinges ved daglige bøder (tvangsbøder). Se KSL § 86, stk. 3.
Den der undlader at følge et pålæg efter KSL § 86 A, stk. 1, om at foretage korrekt daglig digital registrering i indkomstregistret straffes med bøde. Se KSL § 74 A. Der kan straffes med en bøde hver gang det konstateres, at arbejdsgiveren ikke har registreret de oplysninger, som kræves efter KSL § 86 A, stk. 4.
Se også afsnit A.C.3.5.3.2 om bøde for tilsidesættelse af pålæg om logbog.
En undladelse straffes af den myndighed, der har givet pålægget. Hvis undladelsen konstateres af en anden myndighed, underretter den konstaterende myndighed den udstedende myndighed herom.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| Spørgsmålet var, om det var berettiget, at SKAT havde pålagt en virksomhed, der blev udøvet fra markedspladser, at føre logbog, fx i tilfælde, hvor der under kontrol konstateres, at enkelte eller flere udfører arbejde i virksomheden, selvom virksomheden ikke har registreret oplysninger herom. Højesteret fandt, at antagelsen om, at en medarbejder udøvede beskæftigelse i virksomheden var faktuelt underbygget, således at SKAT var berettiget til at meddele pålæg om førelse af logbog | Landsrettens dom SKM2010.454.ØLR. | |
| Landsretsdomme | ||
| Forlængelse af pålæg. Retten fandt, at det måtte lægges til grund, at der ved SKATs genbesøg var konstateret mangler i logbogsføringen, og at SKAT var berettiget til at forlænge pålægget for yderligere et år. | Byrettens dom SKM2014.649.BR. | |
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.