Dette afsnit handler om egentlig afbrydelse af forældelse efter forældelsesloven.
Afsnittet indeholder:
Lov nr. 1253 af 17. november 2015 bestemmer, at forældelsesfristen for fordringer inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, der er under inddrivelse hos RIM den 19. november 2015 eller senere tidligst regnes fra den 20. november 2018. Fristen er ved lov nr. 814 af 9. juni 2020 ændret til 20. november 2021. Efter lovens standses forældelsesfristen for alle retskraftige fordringer, således at forældelsesfristen ved "standsningsperiodens" udløb afbrydes, og der fra 20. november 2021 løber en ny (sædvanlig) forældelsesfrist efter forældelseslovens almindelige regler.
Loven omfatter ikke:
Forlængelse af den absolutte 10-årige frist i forældelseslovens § 3, stk. 2, idet denne frist ikke omfatter krav under inddrivelse, men alene er gældende til det tidspunkt, hvor fordringshaveren opnår kendskab til fordringen eller skyldneren.
Forvandlingsstraf for bøder, se afsnit G.A.3.7.1
Ved Lov nr. 1565 af 12. december 2023 er bestemmelsen udvidet med 2. pkt: "For fordringer inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, der den 1. januar 2024 er registreret til inddrivelse i et andet system end PSRM eller efter denne dato er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden og registreret i et andet system end PSRM, regnes forældelsesfristen dog tidligst fra den 20. november 2027, uanset om fordringerne efter den nævnte registrering overføres til PSRM.".
Se også afsnit G.A.2.4 om forældelse af fordringer under inddrivelse.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.