C.E.9.2.4 Dødsboets klagemuligheder når værdiansættelser ændres

C.E.9.2.4 Dødsboets klagemuligheder når værdiansættelser ændres

Indhold

Dette afsnit beskriver dødsboets klagemulighed, når værdiansættelser ændres.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Regel.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der skiftes som

Reglen omfatter også begrænset skattepligtige dødsboer.

Regel

Når Skattestyrelsen har ændret dødsboets værdiansættelser uden at anmode skifteretten om at udmelde sagkyndige vurderingsmænd, kan dødsboet forlange sagkyndig vurdering inden fire uger efter at have modtaget besked fra Skattestyrelsen om ændringen. Se boafgiftslovens § 12, stk. 2, 4. pkt. og afsnit C.E.9.2.3 om sagkyndig vurdering.

Dødsboet skal sende en skriftlig begrundelse sammen med sin anmodning om sagkyndig vurdering til skifteretten. Dødsboet skal sende en kopi til Skattestyrelsen. Se boafgiftslovens § 12, stk. 2, sidste pkt.

Når den ændrede værdiansættelse er en følge af sagkyndig vurdering, som Skattestyrelsen har anmodet om, kan dødsboet anmode skifteretten om omvurdering. Se boafgiftslovens § 12, stk. 3, og afsnit C.E.9.2.3 om sagkyndig vurdering.

Bemærk

Skifterettens afgørelser er judicielle. Derfor kan dødsboet ikke klage over værdiansættelser efter reglerne i skatteforvaltningsloven.

Reglen gælder også for aktiver i åbningsstatus i dødsboer, som skifteretten har udleveret til forenklet privat skifte efter dødsboskiftelovens § 33. Se boafgiftslovens § 12, stk. 4.

Reglen gælder også for den særlige boopgørelse, som begrænset skattepligtige dødsboer skal sende ind til Skattestyrelsen efter dødsboskattelovens § 57, stk. 1 og 2. Se bemærkninger til § 57 i 1996-97 -L 90 (som fremsat): Forslag til Lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven).

Se også afsnit A.A.3.9 om at bindende svar på værdiansættelsesspørgsmål afvises.

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.