Dette afsnit beskriver reglerne for fradrag for indbetalinger til hjælpe- og understøttelsesfonde omfattet af LL § 14 F og PBL § 52.
Afsnittet indeholder:
Fradraget foretages af arbejdsgiveren.
Arbejdsgiverens fradrag er betinget af, at fonden alene har til formål at udbetale ydelser af pensionslignende karakter til
og at
Fonden må ikke give tilsagn om støtte for mere end et år ad gangen.
Se også afsnit om fælles betingelser for fradrag for bidrag til alle hjælpe- og understøttelsesfonde nedenfor.
Udbetalinger fra fondene medregnes som personlig indkomst hos modtagerne. Se PSL § 3, jf. SL § 4.
En arbejdsgiver kan fratrække bidrag til hjælpe- og understøttelsesfonde, der har til formål at betrygge eller forbedre kårene for personer, der er eller har været ansat i arbejdsgiverens virksomhed, eller deres pårørende. Se LL § 14 F.
Fonden må ikke udbetale ydelser af pensionslignende karakter.
Der skal med andre ord være tale om fonde, der har andre sociale formål end pensionslignende formål som fx at yde hjælp til uddannelse, sygehjælp, ferieophold eller sport.
Fonden må ikke give tilsagn om støtte for mere end ét år ad gangen.
Fradragsretten for fonde, der er omfattet af LL § 14 F, er betinget af,
Bidrag til fonde, der er omfattet af LL § 14 F, kan ydes ved, at arbejdsgiveren påtager sig en gældsforpligtelse over for fonden. I de tilfælde giver Skattestyrelsen kun fradrag for fordringens kursværdi ved stiftelsen. Kursfastsættelsen af sådanne fordringer sker efter en vurdering af samtlige vilkår for gældsforholdet. Fondene er underlagt de krav, som stilles i fondsloven, i det omfang, de er omfattet af fondsloven.
Reglerne i LL § 12 om fradragsret for løbende ydelser gælder ikke ydelser til sociale fonde efter LL § 14 F. For disse fonde gælder alene reglerne om fradrag i LL § 14 F.
Se også afsnit om fælles betingelser for fradrag for bidrag til alle hjælpe- og understøttelsesfonde nedenfor.
Udbetalinger fra fonden medregnes som personlig indkomst hos modtagerne. Se PSL § 3, jf. SL § 4.
Der er ikke fradragsret for bidrag til fonde, der er godkendt efter § 21 i den tidligere gældende renteforsikringslov, eller til fonde, hvor bidrag har kunnet ydes med fradragsret efter de tidligere regler i LL § 14, stk. 2.
Der er dog fradragsret, hvis fondene i øvrigt opfylder betingelserne for fradragsret i enten LL § 14 F eller PBL § 52.
En arbejdsgiver kan opnå fradragsret for bidrag til en fond, der er fælles for flere selskaber inden for samme koncern eller for sambeskattede virksomheder. Selskaber, der alene er koncernforbundne i kraft af reglen i KGL § 4, stk. 2, er dog ikke omfattet af denne bestemmelse. Se TfS 1994, 881 LSR, der omhandlede et interessentskab, der oprettede en medarbejderfond efter LL § 14 F, der var fælles for medarbejdere i både interessentskabet og i selskaber, hvor interessentskabet var hovedaktionær.
Hvis en fond ikke opfylder betingelserne i PBL § 52 eller LL § 14 F, kan en arbejdsgivers bidrag til fonden være fradragsberettiget som en driftsudgift efter de almindelige betingelser i SL § 6, litra a. Se SKDM1976.139.
I SKM2021.260.SR blev en arbejdsgivervirksomheds bidrag til en påtænkt hjælpe- og understøttelsesfond, hvis formål ville være at foretage uddelinger til arbejdsskadede løsarbejdere, efter en konkret vurdering anset for fradragsberettiget efter SL § 6, litra, og ikke PBL § 52 eller LL § 14 F, idet uddelingerne fra fonden kunne tilfalde løsarbejdere, der aldrig havde udført arbejde for den bidragsydende arbejdsgivervirksomhed.
Hvis en andelsforening, som nævnt i SEL § 1, stk. 1, nr. 3, har oprettet en social fond, der er skattemæssigt selvstændig i forhold til foreningen, kan foreningen ved at yde bidrag til fonden formindske formuen med deraf følgende nedsættelse af indkomstskatten.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
|
Landsskatteretten |
||
|
TfS 1994, 881 LSR |
Et interessentskab havde ikke opnået fradragsret for bidrag til en fond omfattet af LL § 14 F. Fonden var fælles for medarbejdere i både interessentskabet som i selskaber, hvor interessentskabet var hovedaktionær. Interessentskabet henviste til, at selskaberne ganske vist ikke faldt ind under koncerndefinitionen i ÅRL § 1, men at de faldt ind under koncerndefinitionen i KGL § 6 B. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at fravige det selskabsretlige koncernbegreb, fordi der ikke var holdepunkter for at anvende kursgevinstlovens koncernbegreb i andre tilfælde, end hvor det var hjemlet. Ikke fradrag. |
|
|
Skatterådet |
||
|
Spørgeren, der drev laste- og lossevirksomhed på X Havn, ønskede at vide om, virksomheden ville have skattemæssigt fradrag fx efter PBL § 52 for bidrag til en påtænkt hjælpe- og understøttelsesfond. Skatterådet kunne efter en konkret vurdering bekræfte, at spørgeren ville have skattemæssigt fradrag for sit bidrag til fonden efter statsskattelovens § 6, litra a. Skatterådet lagde blandt andet vægt på, at der gjaldt en særlig tradition for beskæftigelse af løsarbejdere på havnen, og at fonden medvirkede til at fordele den økonomiske byrde til ydelserne mellem arbejdsgivervirksomhederne efter objektive kriterier fremfor antallet af arbejdsskader hos den enkelte arbejdsgivervirksomhed. |
||
|
På baggrund af fondens vedtægter og det oplyste om fondens uddelingspraksis fandt Skatterådet efter en konkret vurdering, at fonden var omfattet af LL § 14 F. Fonden havde derved fradrag for sine uddelinger efter FBL § 4, stk. 1. 2. pkt., mens modtageren af uddelingen skulle medregne hele uddelingen til den skattepligtige indkomst. |
||
|
Skattestyrelsen |
||
|
SKDM1976.139 |
Skatteministeriet tiltrådte Statsskattedirektoratets indstilling om, at den manglende mulighed for godkendelse i henhold til PBL § 52 og LL § 14 F af fonds, der oprettes fælles for alle virksomheder inden for et fag, ikke i sig selv kan være til hinder for, at arbejdsgiverbidrag til de omhandlede ordninger kan fratrækkes som en driftsudgift omfattet af SL 6 a, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. |
|
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.