C.C.2.5.3.2.4 Afbetalingssalg

C.C.2.5.3.2.4 Afbetalingssalg

Indhold

Dette afsnit beskriver, på hvilket tidspunkt afbetalingssælgerens indtægter skal beskattes.

Afsnittet indeholder:

  • Regel: Afbetalingssælger
  • Regler for købte eller belånte afbetalingskontrakter.

Regel: Afbetalingssælger

En afbetalingssælger skal tage hele salgssummen til indtægt i salgsåret, inklusive et eventuelt fast finansieringstillæg og med tillæg af det eventuelt forudberegnede rentebeløb for hele kontraktperioden.

Se også

Se også afsnit

  • C.B.1.7.1 om reglerne for personers opgørelses af tab
  • C.B.1.7.3 om reglerne for selskabers opgørelse af tab.

Regler for købte eller belånte afbetalingskontrakter

For køb og belåning af afbetalingskontrakter gælder følgende regler:

  • Den, der køber afbetalingskontrakter, skal regne den del af fortjenesten (vederlaget), der modtages gennem afdrag, med til indkomsten, efterhånden som afdragene indgår.
  • Den, der yder lån mod sikkerhed i afbetalingskontrakter, skal regne renter og provisioner mv. med til indkomsten, efterhånden som de er indtjent.
  • Når debitorer overtages til et beløb under pari (dvs. under kurs 100), fx i forbindelse med køb af virksomhed, skal forskellen mellem det beløb, som debitorernes gæld faktisk bliver indfriet med, og det beløb, der blev overtaget, indtægtsføres i det eller de år, hvori de enkelte tilgodehavender bliver indfriet.

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.