C.D.9.8.4 Spaltning

C.D.9.8.4 Spaltning

Fonde og foreninger kan ikke anvende fusionsskattelovens regler om skattefri spaltning og skattefri tilførsel af aktiver. Sådanne dispositioner må derfor i givet fald gennemføres skattepligtigt.

Ved tilførsel af aktiver eller spaltning af fonde eller foreninger gælder skattelovgivningens almindelige regler. Der skal ske sædvanlig avancebeskatning i den indskydende fond af de tilførte dele, herunder ophørsbeskatning, hvis den indskydende fond mv. ophører ved spaltning.

Er der tale om en opdeling af en eksisterende fond eller forening i to eller flere selvstændige enheder, og der ikke tilføres fondene ny kapital i forbindelse med fissionen, betragtes kapitalindskuddet som en gave til den fortsættende fond.

Om fonden er skattepligtig af denne gave afhænger af, hvorvidt betingelserne for skattefrihed i FBL § 3, stk. 6, er opfyldt. Se afsnit C.D.9.5.5.1 om gaver til fonde, der ikke er familiefonde.

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.