Dette afsnit beskriver udligningsordningen for forfattere og skabende kunstnere i virksomhedsskattelovens afsnit II B i forbindelse med dødsfald.
Afsnittet indeholder:
Reglen omfatter alle dødsboer, uanset om dødsboet er omfattet af
Når den skattepligtige ophører med at være skattepligtig her i landet efter kildeskattelovens § 1, skal henlæggelser til indkomstudligning medregnes til den personlige indkomst for det indkomstår, hvor skattepligten ophører. Se virksomhedsskattelovens § 22 d, stk. 2.
Se afsnit C.C.5.5 om de generelle regler for udligningsordning for forfattere og skabende kunstnere.
Dødsboskatteloven har ingen særskilte regler, der omfatter beskatning af henlæggelser til indkomstudligning efter virksomhedsskattelovens afsnit II B. Derfor gælder skattelovgivningens almindelige regler for personer.
Se dødsboskattelovens
Der er derfor heller ikke regler om udlodning med succession svarende til opsparet overskud efter VSL afsnit I eller kapitalafkastordningen i virksomhedsskattelovens afsnit II. Disse regler er karakteriseret ved, at opsparing eller henlæggelse skal udloddes sammen med virksomhed og til samme udlodningsmodtager. Udligningsordningen efter VSL afsnit II B kræver ikke, at ordningen er knyttet til en virksomhed, men arbejdet må ikke være udført i et ansættelsesforhold.
Henlæggelse til indkomstudligning er ikke nævnt i dødsboskattelovens § 13, stk. 5, der opremser afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssig forhold, der gør, at afsluttende skatteansættelse for mellemperioden bliver obligatorisk.
Beskatning af henlæggelse til indkomstudligning kan alene ske i mellemperioden, når enten Skattestyrelsen eller dødsboet kræver afsluttende skatteansættelse af indkomsten i mellemperioden. Se dødsboskattelovens § 13, stk. 1 og 2.
Efter reglerne i virksomhedsskatteloven skal henlæggelse til indkomstudligning medregnes til den personlige indkomst for det indkomstår, hvor skattepligten ophører, når den skattepligtige ophører med at være skattepligtig her i landet efter kildeskattelovens § 1. Se virksomhedsskattelovens § 22 d, stk. 2, der henviser til bl.a. virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 8, 5. pkt.
Den fulde henlæggelse skal indgå i mellemperiodens skattepligtige indkomst, da dødsboskatteloven ikke indeholder nogen regel om fradragsbeløb, der svarer til fradrag ved beskatning af opsparing efter virksomhedsordningen eller henlæggelse efter konjunkturudligningsordningen.
Da dødsboets indkomstopgørelse ikke opdeles i personlig indkomst, kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag svarende til levende personers indkomstopgørelse, skal beløbet indgå i den skattepligtige indkomst for mellemperioden.
Ved skatteberegningen for det indkomstår, hvor henlæggelse til indkomstudligning indtægtsføres, fradrages den indkomstudligningsskat, som svarer til det indtægtsførte beløb, i den beregnede mellemperiodeskat. Indkomstudligningsskat, der ikke kan rummes i mellemperiodeskatten med tillæg af eventuel overført restskat mv., udbetales kontant. Se VSL § 22 d, stk. 2, der henviser til bl.a. VSL § 22 b, stk. 5.
Indkomstudligningsskatten udgør samme procent, som virksomhedsskatten udgør for de enkelte år, hvor der er henlagt til indkomstudligning. Se VSL § 22 d, stk. 2, der henviser til VSL § 22 b, stk. 2.
Efter reglerne i virksomhedsskatteloven skal henlæggelse til indkomstudligning medregnes til den personlige indkomst for det indkomstår, hvor skattepligten ophører, når den skattepligtige ophører med at være skattepligtig her i landet efter KSL § 1. Se VSL § 22 d, stk. 2, der henviser til bl.a. VSL § 22 b, stk. 8, 5. pkt.
Den fulde henlæggelse skal indgå i bobeskatningsperiodens skattepligtige indkomst, da dødsboskatteloven ikke indeholder nogen regel om fradragsbeløb, der svarer til fradrag ved beskatning af opsparing efter virksomhedsordning eller konjunkturudligningsordning.
Da dødsboets indkomstopgørelse ikke opdeles i personlig indkomst, kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag svarende til levende personers indkomstopgørelse, skal beløbet indgå i den skattepligtige indkomst for bobeskatningsperioden.
Ved skatteberegningen for det indkomstår, hvor henlæggelse til indkomstudligning indtægtsføres, fradrages den indkomstudligningsskat, som svarer til det indtægtsførte beløb, i den beregnede dødsboskat. Indkomstudligningsskat, der ikke kan rummes i årets dødsboskat med tillæg af eventuel overført restskat mv., udbetales kontant. Se VSL § 22 d, stk. 2, der henviser til bl.a. VSL § 22 b, stk. 5.
Indkomstudligningsskatten udgør samme procent, som virksomhedsskatten udgør for de enkelte år, hvor der er henlagt til indkomstudligning. Se VSL § 22 d, stk. 2, der henviser til VSL § 22 b, stk. 2.
Den længstlevende ægtefælle succederer i afdødes skattemæssige stilling. Se DBSL § 59, stk. 2.
Når afdøde har beløb, der skal beskattes i dødsåret, fordi det er ti år siden, at henlæggelse til indkomstudligning er sket, skal indkomsten indgå i afdødes indkomst for mellemperioden efter skattelovgivningens almindelige regler. Se DBSL § 62, stk. 2.
Ved længstlevende ægtefælles skatteberegning for dødsåret, hvor henlæggelse til indkomstudligning er indtægtsført, fradrages den indkomstudligningsskat, som svarer til det indtægtsførte beløb, i slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat mv. Indkomstudligningsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat mv., udbetales kontant. Se VSL § 22 d, stk. 2, der henviser til bl.a. VSL § 22 b, stk. 5.
Se afsnit C.E.4.2.2 om indkomstopgørelsen for den længstlevende ægtefælle i dødsåret, når dødsboet behandles efter skattereglerne om uskiftet bo.
Skattestyrelsen kan ikke kræve afsluttende skatteansættelse for mellemperioden, når dødsboet er udlagt som boudlæg efter DSL § 18.
Se
Hvis længstlevende ægtefælle kræver afsluttende skatteansættelse for mellemperioden, hæfter denne ikke for eventuelle skattekrav mod afdøde. Se DBSL § 78, stk. 2, 3. pkt.
Derfor kan den, der har fået dødsboet udlagt af skifteretten, frit råde over indestående på indkomstudligningskonto
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.