Afsnittet beskriver reglerne for, hvordan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan søge dækning hos de sikringspligtige arbejdsgivere og de frivilligt sikrede for de omkostninger, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har til administration af de forhold, der er omfattet af loven.
Afsnittet indeholder:
De faktiske omkostninger, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har til administration af de forhold, der er omfattet af loven, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring søge dækning for hos de sikringspligtige arbejdsgivere og de frivilligt sikrede, jf. ABSAL § 9.
Når der søges dækning for de faktiske administrative omkostninger hos de sikringspligtige arbejdsgivere og de frivilligt sikrede, skal omkostningerne fordeles på de sikringspligtige arbejdsgivere og de frivilligt sikrede som et fast beløb pr. fuldtidsansat.
Det beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan opkræve hos de sikringspligtige arbejdsgivere og de frivilligt sikrede til dækning af de faktiske administrative omkostninger, kan i 2026 maksimalt udgøre et grundbeløb på 4,50 kr. pr. fuldtidsansat.
Beløbet reguleres årligt efter personskattelovens § 20.
Læs mere om satser og beløbsgrænser på Skatte- og Vækstministeriets hjemmeside.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.