Dette afsnit beskriver, hvornår restanceinddrivelsesmyndigheden kan indberette en skyldner til et kreditoplysningsbureau, når den pågældende skylder penge til det offentlige.
Afsnittet indeholder:
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Restanceinddrivelsesmyndigheden er ikke forpligtet til at videregive oplysninger om skyldnere til et kreditoplysningsbureau, men har efter databeskyttelseslovens regler mulighed for det, hvis en række betingelser er opfyldt.
Reglerne for, hvornår restanceinddrivelsesmyndigheden kan indberette en skyldner til et kreditoplysningsbureau, findes i databeskyttelseslovens kapitel 4.
Der kan indberettes oplysninger både vedrørende privatpersoner og virksomheder mv. Se databeskyttelseslovens § 2, stk. 3.
Reglerne om indberetning til et kreditoplysningsbureau gælder for indberetning af:
Inden restanceinddrivelsesmyndigheden kan videregive oplysninger om en skyldner til et kreditoplysningsbureau, skal skyldneren varsles herom, så denne får mulighed for at reagere og evt. afværge indberetningen. Se databeskyttelseslovens § 17, stk. 1. Denne meddelelse skal gives senest 4 uger, før videregivelsen finder sted.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan videregive oplysninger om skyldner til et kreditoplysningsbureau, når følgende betingelser er opfyldt:
Enten
Eller
Se databeskyttelseslovens § 16, stk. 1.
Det er dog en betingelse for videregivelse af oplysninger efter punkt 1-3 ovenfor, at den samlede gæld administreres af samme inddrivelsesmyndighed, i dette tilfælde restanceinddrivelsesmyndigheden. Se databeskyttelseslovens § 16, stk. 2.
Det er også en betingelse for videregivelse af oplysninger, når den samlede gæld er forfalden, overstiger 7.500 kr. og ikke er omfattet af en overholdt aftale, efter databeskyttelseslovens § 16, stk. 1, nr. 2, at:
Se databeskyttelseslovens § 16, stk. 3. Se nærmere beskrivelse af de enkelte betingelser nedenfor.
Gælden er forfalden på det tidspunkt, fordringshaveren kan kræve betaling.
Den samlede gæld skal være på mere end 7.500 kr. og kan bestå af en hovedstol, eventuelle renter og gebyrer mv. Renter og gebyrer kan også indberettes særskilt, hvis hovedstolen er betalt. Løbende renter, der tilskrives på en hovedstol, der er mere end 5 år gammel, kan dog ikke indberettes særskilt.
Gælden behøver ikke at vedrøre ét retsforhold. Det er muligt at samle flere mindre krav, forudsat at den samlede gæld administreres af den samme inddrivelsesmyndighed. Se databeskyttelseslovens § 16, stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden har ikke pligt til at samle flere gældsposter, men kan frit vælge, hvilke gældsposter der skal danne grundlag for indberetningen.
Har restanceinddrivelsesmyndigheden indberettet alle skyldners gældsposter, betyder det blandt andet, at en ny gældspost selvstændigt skal opfylde betingelserne for indberetning efter databeskyttelseslovens § 16, stk. 1, nr. 2, selv om skyldneren allerede er indberettet for en gæld på mere end 7.500 kr.
Restanceinddrivelsesmyndigheden er ikke forpligtet til at trække indberetningen tilbage, selvom skyldneren har afdraget på sin gæld, så gælden er på indberetningsgrænsen 7.500 kr. eller derunder.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan videregive oplysninger til kreditoplysningsbureauer om en virksomheds restance bestående af beløb til dækning af tilbagebetalingskrav efter § 10 b, hidrørende fra særskilt lønindeholdelse efter den tidligere gældende § 10 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022, og biblioteksgebyrer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, kontrolafgifter med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger for overtrædelse af bestemmelser i færdselsloven, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jernbaneloven og lov om trafikselskaber og af beløb til dækning af medielicens og radiolicens med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Se gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 2. Bemyndigelsen er ikke udnyttet.
Hver enkelt af gældsposterne, der danner grundlag for indberetning, skal selvstændigt opfylde kravene til indberetning. På tidspunktet for indberetningen må ingen af gældsposterne derfor være omfattet af en aftale om henstand eller en overholdt afdragsordning.
Inden restanceinddrivelsesmyndigheden kan indberette skyldner, skal der ske en underretning til denne. Hvis skyldner på baggrund af underretningen indgår og overholder en afdragsordning, kan skyldner afværge at blive indberettet til et kreditoplysningsbureau. Ved misligholdelse af afdragsordningen kan restanceinddrivelsesmyndigheden uden yderligere varsel indberette den pågældende til et kreditoplysningsbureau.
Se nærmere herom i afsnittet "Underretning til skyldneren om indberetning nedenfor"
Dialog med skyldner om en potentiel afdragsordning forhindrer ikke restanceinddrivelsesmyndigheden i, at indberette skyldner til et kreditoplysningsbureau. Det vil dog ofte være hensigtsmæssigt at udskyde indberetningen, når restanceinddrivelsesmyndigheden skønner, at der inden for kort tid vil blive indgået en aftale om afdragsvis betaling.
Det er restanceinddrivelsesmyndigheden, der afgør, om skyldners forslag til en afdragsordning er tilstrækkeligt til at forhindre indberetningen. Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden ikke kan acceptere en af skyldner foreslået afdragsordning, set fx i forhold til gældens størrelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden meddele skyldneren dette. Det betyder, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan indgå en aftale med skyldneren, der kun får den virkning, at gælden nedbringes, men at dette ikke nødvendigvis afværger en indberetning af skyldneren til et kreditoplysningsbureau. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal blot have gjort det klart for skyldneren, på hvilke vilkår aftalen indgås, herunder at indberetning fortsat kan ske.
Hvis en skyldner først indgår en afdragsordning efter at være indberettet til et kreditoplysningsbureau, er restanceinddrivelsesmyndigheden ikke forpligtet til at trække indberetningen tilbage. Dette kan dog ske tilbage, hvis det efter en konkret vurdering findes hensigtsmæssigt.
Hver enkelt af gældsposterne, der danner grundlag for indberetning, skal selvstændigt opfylde kravene. Det betyder, at hvis restanceinddrivelsesmyndigheden samler flere krav som grundlag for indberetningen, skal hvert enkelt krav være omfattet af to rykkere.
Datatilsynet har udtalt, at et varsel om lønindeholdelse og en underretning om fordringens overdragelse til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse kan anses som rykkere i relation til tidligere gældende persondatalov § 16, stk. 3, nr. 1 (nu databeskyttelseslovens § 16, stk. 3, nr. 1). Datatilsynet forudsætter i den forbindelse, at de omtalte breve indeholder en specifikation af gældens størrelse samt anvisning om, hvordan betaling med frigørende virkning kan ske med konkret anvisning af betalingsmetode(r).
I forbindelse med en konkret klage over en offentlig myndigheds indberetning til et kreditoplysningsbureau har Datatilsynet i øvrigt anset en tilsigelse til møde med henblik på foretagelse af udlæg for det skyldige beløb, som en rykker i relation til tidligere gældende persondatalov § 16, stk. 3, nr. 1 (nu omfattet af databeskyttelseslovens § 16, stk. 3, nr. 1). Tilsigelsen indeholdt bl.a. en specifikation af gældens størrelse og et girokort. Se nærmere om dette i SKM2007.564.SKAT.
Er der foretaget eller forsøgt foretaget udlæg, skal skyldneren have været til stede under udlægsforretningen for, at punkt b er opfyldt. En tilsigelse til en udlægsforretning, eller en udlægsforretning, hvor skyldner ikke møder eller ikke træffes hjemme ved en udgående udlægsforretning, er ikke nok.
Er kravet ikke tillagt udpantningsret, eller har restanceinddrivelsesmyndigheden ikke foretaget eller forsøgt at foretage udlæg, kan en skyldner kun indberettes til et kreditoplysningsbureau, hvis kravet er fastslået ved endelig dom, eller hvis skyldneren skriftligt har erkendt at skylde gælden. Dette kan blive aktuelt, hvis restanceinddrivelsesmyndighedens krav er et erstatningskrav, hvor eksempelvis direktøren og ejeren i et konkursramt og ophørt selskab er blevet dømt til at betale erstatning for indeholdte A-skatter eller skriftligt har erkendt at skylde beløbet.
Er der flere personer, der hæfter for et krav, må der kun ske indberetning, når den enkelte solidarisk hæftende person opfylder samtlige betingelser for indberetning.
Restanceinddrivelsesmyndigheden har administrativt fastsat følgende:
Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden kan få fyldestgørende oplysninger om skyldner og husstandens økonomiske forhold og på den baggrund vurderer, at skyldneren mangler betalingsevne, bør restanceinddrivelsesmyndigheden undlade at indberette den pågældende til et kreditoplysningsbureau.
Restanceinddrivelsesmyndighedens vurdering af, om skyldner mangler betalingsevne, foretages med udgangspunkt i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11. Efter tabellen vil alle skyldnere med en nettoindkomst som udgangspunkt have en betalingsevne.
Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer, at en skyldners betalingsevne er opbrugt i forbindelse med en igangværende afdragsordning eller lønindeholdelse, bør en indberetning undlades.
Når en skyldner har fået indledt rekonstruktionsbehandling i skifteretten og fået beskikket en rekonstruktør, bør restanceinddrivelsesmyndigheden undlade at indberette vedkommende til et kreditoplysningsbureau, fordi skyldneren ikke i den situation må betale sin gæld uden at få rekonstruktørens samtykke. Se konkurslovens § 12, stk. 1.
Restanceinddrivelsesmyndigheden skal skriftligt underrette skyldner om, at restanceinddrivelsesmyndigheden vil indberette skyldneren til et kreditoplysningsbureau. Videregivelse af oplysninger til kreditoplysningsbureauet må dog tidligst ske 4 uger, efter at restanceinddrivelsesmyndigheden har givet skyldneren skriftlig meddelelse herom. Se databeskyttelseslovens § 17, stk. 1.
Skyldneren får herved mulighed for at opklare og rette eventuelle fejl og misforståelser. Underretningen giver også skyldneren mulighed for at undgå indberetningen ved at betale gælden eller indgå en aftale om afdragsvis betaling af gælden.
Underretningen kan først sendes på det tidspunkt, hvor alle betingelserne for indberetning er opfyldt. Se mere i afsnittet om betingelserne for indberetning af skyldner ovenfor.
Underretningen skal indeholde oplysninger om:
Se databeskyttelseslovens § 17, stk. 2.
Underretningen til skyldner skal tydeligt indeholde oplysninger om, hvilke gældsposter restanceinddrivelsesmyndigheden vil videregive oplysninger om til kreditoplysningsbureauet. Gælden skal angives i beløb og art.
Det skal også fremgå af underretningen, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage indberetning til et kreditoplysningsbureau uden yderligere varsel, hvis skyldneren misligholder en afdragsordning, som skyldneren indgår netop med henblik på at afværge at blive indberettet.
Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden udsender en underretning, der ikke opfylder kravene i databeskyttelseslovens § 17, er restanceinddrivelsesmyndigheden forpligtet til at udsende en ny meddelelse, der opfylder lovens krav, og bede kreditoplysningsbureauet om at slette registreringen, såfremt indberetning er sket på baggrund af den mangelfulde underretning.
Når der er forløbet 4 uger fra underretningen, uden at der er kommet en aftale om betaling af gælden i stand, kan restanceinddrivelsesmyndigheden indberette skyldner til et kreditoplysningsbureau.
Indberetningen skal foretages uden ugrundet ophold, dvs. umiddelbart efter udløbet af 4 ugers fristen. Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden ikke foretager indberetningen uden ugrundet ophold, og dette ikke er som følge af forhold, der beror på skyldneren, skal skyldneren have en ny meddelelse med 4 ugers frist. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor underretningen er kommet frem til skyldner, da skrivelsen er et påbud.
Datatilsynet har i skrivelse af 19. marts 2002 til RKI, j.nr. 2001-2211-0049 oplyst: "at det ikke vil være i overensstemmelse med persondataloven at behandle oplysninger om en debitor (opretholde en registrering), hvis den pågældende ikke har fået en meddelelse som nævnt i § 21" (nu databeskyttelseslovens § 17).
Datatilsynets udtalelse understreger, at det er en betingelse for indberetningen til et kreditoplysningsbureau, at skyldneren har modtaget meddelelsen.
Oplysninger, som er nævnt i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, og artikel 10 (følsomme personoplysninger og oplysninger om straffedomme), må ikke videregives til kreditoplysningsbureauer. Se databeskyttelseslovens § 15, stk. 2.
Hvad må oplyses til et kreditoplysningsbureau:
Det er en betingelse for at videregive oplysninger om beskyttet navn og adresse, at restanceinddrivelsesmyndigheden i underretningen oplyser, at også eventuelt beskyttet navn og adresse vil blive videregivet til et kreditoplysningsbureau, og at navn og adresse ikke vises i kreditoplysningsbureauets svarbillede til abonnenterne. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal i forbindelse med indberetningen pålægge kreditoplysningsbureauet at sørge for, at svarbilledets oplysninger begrænses i sådanne tilfælde.
Fortrolige oplysninger, der er givet videre til et kreditoplysningsbureau, kan ikke af den grund anses for offentligt tilgængelige i øvrigt. Se databeskyttelseslovens § 15, stk. 3. Det betyder, at oplysninger om gæld til det offentlige ikke mister deres karakter af at være fortrolige, selv om oplysningerne er givet videre til et kreditoplysningsbureau og dermed ikke kan forårsage, at der gives yderligere aktindsigt i dokumenter med de pågældende oplysninger.
Kreditoplysningsbureauers abonnenter, herunder restanceinddrivelsesmyndigheden, er kontraktligt forpligtede til at holde de oplysninger, de har fået fra bureauet, hemmelige og behandle oplysningerne som fortrolige.
Restanceinddrivelsesmyndigheden må ikke indberette krav til kreditoplysningsbureauer, som ved en nærmere undersøgelse viser sig ikke at bestå.
Klage over kravets eksistens eller størrelse medfører ikke, at oplysning om gælden ikke må indberettes, hvis kravet umiddelbart kan tvangsfuldbyrdes ifølge databeskyttelseslovens § 16, stk. 3. Ofte vil det dog være hensigtsmæssigt at udskyde beslutningen om indberetning, indtil klagesagen er behandlet, og afgørelsen er meddelt skyldneren, medmindre klagen er åbenbar grundløs.
Herudover bør fordringer, der er suspenderet fra inddrivelse på grund af mistanke om eller kendskab til datafejl, der er til hinder for inddrivelse eller tvivl om retskraft efter gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 6 ikke indberettes.
Når restanceinddrivelsesmyndigheden har indberettet en skyldner til et kreditoplysningsbureau, meddeler kreditoplysningsbureauet skyldneren, at pågældende er blevet registreret. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal derfor ikke efter oversendelsen til kreditoplysningsbureauet orientere skyldneren om, at man har videregivet skyldnerens oplysninger til et kreditoplysningsbureau.
Restanceinddrivelsesmyndighedens beslutning om at indberette skyldneren til et kreditoplysningsbureau er ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand, men faktisk forvaltningsvirksomhed. Restanceinddrivelsesmyndighedens beslutning om videregivelse kan derfor ikke påklages i det administrative rekurssystem. Der kan gøres indsigelse over beslutningen efter retningslinjerne for behandling af indsigelser over Skatteforvaltningens behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser, se ►SKM2026.83.SKTST◄ og afsnit A.A.10.1.2 Særlige klageregler.
Skyldneren kan også klage til Datatilsynet over behandlingen af personoplysninger, herunder om videregivelsen til et kreditoplysningsbureau. Se databeskyttelseslovens § 39.
Kreditoplysningsbureauer må som udgangspunkt ikke behandle oplysninger, der er mere end 5 år gamle. Se databeskyttelseslovens § 20, stk. 3. Dette betyder, at en registrering skal slettes senest 5 år efter det tidspunkt, hvor betingelserne for indberetning i databeskyttelseslovens § 16 første gang var opfyldt. I de tilfælde, hvor en indberetning er blevet udskudt på grund af en klage fra skyldneren over fordringens eksistens eller størrelse, løber 5-års fristen dog først fra det tidspunkt, hvor klagesagen er blevet afgjort.
Hvis det beløb, som skyldneren er registreret for, senere korrigeres, fx ved betaling, indregning i forskudsskatten, eftergivelse, forældelse eller bortfald mv., skal restanceinddrivelsesmyndigheden omgående give kreditoplysningsbureauet meddelelse herom, så kreditoplysningsbureauet kan slette registreringen.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog til enhver tid anmode kreditoplysningsbureauet om at slette oplysninger om en indberettet skyldner straks, også selvom skyldner ikke har betalt den gæld, som den pågældende er registreret for.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
|---|---|---|
| Skatteforvaltningen | ||
| ►SKM.2026.83.SKTST◄ | ►SKM-meddelelsen omhandler ændring af Skatteforvaltningens retningslinjer for behandlingen af indsigelser over Skatteforvaltningens spørgsmål, som ikke er afgørelser◄ | ►I SKM-meddelelsen fremgår det at der ikke længere kan klages til Borger- og retssikkerhedschefen over Skatteforvaltningens behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser. Dette er en følgevirkning af nedlæggelsen af funktionen som Borger- og retssikkerhedschef pr. april 2026. Indsigelser skal fortsat håndteres af den enkelte styrelses direktør eller fagdirektør i overensstemmelse med retningslinjerne. ◄ |
| SKM2018.349.SKTST | SKM-meddelelsen omhandler Skatteforvaltningens retningslinjer ved behandlingen af indsigelser over Skatteforvaltningens behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser. | ►SKM-meddelelsen er ophævet ved offentliggørelsen af SKM.2026.83 SKTST.◄ |
| SKM2007.564.SKAT | SKM-meddelelsen omhandler betingelsen i den tidligere gældende persondatalov § 16, stk. 3, nr. 1 (nu databeskyttelseslovens § 16, stk. 3, nr. 1) om at gælden skal være tillagt udpantningsret og være forsøgt inddrevet ved 2 rykkere. | I SKM-meddelelsen fremgår det, at Datatilsynet har udtalt, at et varsel om lønindeholdelse, en underretning til skyldneren om fordringens overdragelse til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse og en udlægstilsigelse er at anse som "rykkere" i relation til § 16, stk. 3, nr. 1, hvis meddelelsen indeholder en specifikation af gælden og en angivelse af, hvordan betaling kan ske. |
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.