Fortjeneste ved mageskifte er som udgangspunkt omfattet af de generelle regler om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom i ejendomsavancebeskatningsloven. Mageskifte sidestilles derfor med afståelse efter ejendomsavancebeskatningsloven. Se EBL § 1.
Der gælder særlige regler for opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste ved mageskifte, når to ejere bytter ubebyggede arealer, når angivne betingelser er opfyldte. Se EBL § 7, stk. 2.
Se også afsnit C.H.2.1.13 om reglerne ved mageskifte af ubebyggede arealer.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.