Afsnittet handler om skifterettens mulighed for at fratage skyldneren rådigheden over dennes aktiver, inden konkursdekretet er afsagt.
Afsnittet indeholder:
Kan skifteretten ikke straks træffe afgørelse om konkurs, kan den efter anmodning fra en fordringshaver fratage skyldneren rådigheden over ejendele, som kan inddrages under eventuel konkursbehandling, hvis:
Se konkurslovens § 26, stk. 1.
Hvis skifteretten ikke følger fordringshaverens anmodning om rådighedsfratagelse , kan skifterettens beslutning kæres til landsretten.
Som årsag til den manglende mulighed for straks at afsige konkursdekret kan nævnes tvivl om beviserne eller skyldners lovlige forfald, hvilke kan bevirke en udsættelse efter konkurslovens § 23 a. Det kan også tænkes, at konkursbegæringen ikke kan forkyndes for skyldneren, fordi denne ikke kan opspores.
Højesteret har i kendelse af 19. november 2025, trykt i UfR 2026.582 HR, taget stilling til om betingelserne for rådighedsfratagelse inden konkurs var opfyldt, og hovedspørgsmålet var, om der kunne ske rådighedsfratagelse uden forudgående underretning af A. Højesteret fastslog, at det ikke er en betingelse for rådighedsfratagelse, at skyldneren forud herfor er underrettet om anmodningen om rådighedsfratagelse. Højesteret udtalte desuden, at sammenhængen mellem konkurslovens § 26 og § 23 indebærer, at det imidlertid er en betingelse for at anvende § 26, at konkursbegæringen er forkyndt, eller at forkyndelse af konkursbegæringen er forsøgt iværksat over for skyldneren.
Som eksempler på fare for misbrug kan følgende fx nævnes:
Rådighedsfratagelsen kan angå hele skyldnerens formue eller kun enkelte aktiver, fx en bestemt bankkonto.
Begrænsninger i skyldnerens rådighed kan gøres gældende over for tredjemand, hvis denne kendte eller burde kende begrænsningerne. Se konkurslovens § 26, stk. 2, 2. pkt. Konkursboet har bevisbyrden for, at tredjemand var i ond tro og derfor må respektere rådighedsfratagelsen.
Skifteretten træffer de fornødne foranstaltninger til at hindre uberettiget råden. Se konkurslovens § 26, stk. 2, 1. pkt. Angår rådighedsfratagelsen fast ejendom, må skifteretten derfor sørge for tinglysning af rådighedsfratagelsen i tingbogen. Se tinglysningslovens § 1. Er der tale om løsøregenstande, må disse evt. fratages skyldneren, mens penge må indsættes på en spærret konto i et pengeinstitut, og værdipapirer må lægges i depot.
Foranstaltninger, der ikke kan opsættes, foretages af skifteretten eller den, som skifteretten udpeger dertil. Se konkurslovens § 26, stk. 3.
Sådanne dispositioner bliver umiddelbart bindende for skyldneren. Hvis skyldneren er frataget rådigheden over sin virksomhed, vil skifteretten normalt udpege en eller flere personer til at drive virksomheden eller, hvis forholdene måtte nødvendiggøre det, standse den.
Rådighedsfratagelsen ophører, hvis konkursbegæringen tilbagekaldes eller ikke tages til følge, eller hvis skifteretten bestemmer det. Se konkurslovens § 26, stk. 4. Hvis der afsiges konkursdekret, vil en rådighedsfratagelse efter konkurslovens § 26 gå over i den rådighedsfratagelse , der følger af afsigelse af konkursdekret. Se konkurslovens § 29.
Se også afsnit G.A.3.4.4.4.1 Skyldnerens urådighed.
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
|---|---|---|
| Højesteret | ||
| UfR 2026.582 HR | Efter at Gældsstyrelsen havde indgivet konkursbegæring mod A, anmodede styrelsen om, at A efter konkurslovens § 26, stk. 1, nr. 4, blev frataget rådigheden over bankkonti, aktiebeholdning og en fast ejendom inden konkurs. Gældsstyrelsen anmodede skifteretten om at undlade at underrette A om rådighedsfratagelsen. Skifteretten tog Gældsstyrelsens anmodning til følge. Hovedspørgsmålet for Højesteret vedrørte, om der kunne ske rådighedsfratagelse uden forudgående underretning af A. Højesteret fastslog, at det hverken efter konkurslovens § 26, stk. 1, nr. 4, eller forarbejderne til bestemmelsen er en betingelse, at skyldneren er underrettet om rådighedsfratagelsen, men at sammenhængen mellem § 26 om rådighedsfratagelse og § 23 om bl.a. forkyndelse af fordringshavers konkursbegæring indebærer, at det er en betingelse for at anvende § 26, at konkursbegæringen er forkyndt, eller at forkyndelse er forsøgt iværksat over for skyldneren. | Der Gældsstyrelsens opfattelse, at der kan ske rådighedsfratagelse uden at skyldner forudgående underrettes herom, såfremt konkursbegæringen er forkyndt eller forsøgt forkyndt. |
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.