Dette afsnit beskriver, hvornår Skatteforvaltningen forud for eller i forbindelse med en tvangsindgreb, fx et kontrolbesøg, med rimelig grund kan mistænke en person for at have begået en strafbar lovovertrædelse.
Afsnittet indeholder:
At der skal være rimelig grund til mistanke indebærer, at mistanken skal være baseret på fornødne konkrete, objektive oplysninger. Om dette er tilfældet beror på en samlet konkret vurdering i den enkelte situation, i overensstemmelse med de almindelige principper og retningslinjer på området.
Der kan ikke stilles krav om, at sagen er fuldt oplyst, eller at samtlige oplysninger om fx en udeholdt indkomst, dennes økonomiske og skatteretlige karakter, dennes periodisering og beløbsmæssige størrelse er afklaret, før der kan siges, at være opstået en konkret mistanke. Det er tilstrækkeligt, at der er grundlag for at antage, at der fx foreligger yderligere indkomst hos en identificerbar skatteyder, og at den manglende beskatning kan tilregnes skatteyderen som minimum som groft uagtsom.
Det er som udgangspunkt Skatteforvaltningen, der vurderer, om der foreligger rimelig grund til mistanke.
En mere eller mindre erfaringsbaseret fornemmelse af, at der ofte er noget galt i konkrete virksomheder eller inden for bestemte brancher indebærer ikke, at der foreligger en mistanke efter retssikkerhedslovens § 9. Der skal foreligge konkrete objektive oplysninger i den enkelte sag, som mistanken baseres på.
Hvis Skatteforvaltningen tidligere har foretaget et kontrolbesøg hos en bestemt virksomhed, hvor der blev konstateret en strafbar overtrædelse af den pågældende lovgivning, indebærer det ikke i sig selv, at der forud for et kontrolbesøg i samme virksomhed er rimelig grund til mistanke om, at virksomheden fortsat overtræder reglerne med hensyn til de konstaterede forhold.
Hvis Skatteforvaltningen modtager en anmeldelse om forhold, som efter deres karakter kan være strafbare, kommer det an på en konkret vurdering, om der herefter foreligger en rimelig grund til mistanke om et strafbart forhold.
I vurderingen kan indgå kriterier som anmeldelsens troværdighed, hvor konkret forholdene er angivet, og om Skatteforvaltningen eller andre myndigheder er i besiddelse af oplysninger, som giver holdepunkter for, at der foreligger et strafbart forhold.
En anmeldelse er ikke i sig selv grundlag nok for en rimelig grund til mistanke.
I visse tilfælde vil Skatteforvaltningen have mistanke om, at der foreligger et strafbart forhold, men det materiale, der foreligger, er af en så generel karakter, at det er umuligt at vurdere, om der er grundlag for at iværksætte straffeprocessuelle tvangsindgreb, som fx beslaglæggelse. I sådanne tilfælde, kan Skatteforvaltningen anvende kontrolbeføjelserne for at fremskaffe oplysninger i det omfang, det er nødvendigt, for at politiet kan vurdere, om der er tilstrækkeligt grundlag for at indlede en strafferetlig efterforskning.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.