Dette afsnit indeholder en beskrivelse af reglerne om afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse.
Afsnittet indeholder:
Virksomheder, der er registreret som oplagshaver, kan udlevere gødning, som indeholder kvælstof, uden afgift, når leveringen sker til:
Virksomheder, der er registreret efter gødskningsloven (jordbrugsvirksomheder), anmelder deres virksomhed til Landbrugsstyrelsens register og udarbejder gødningsregnskaber efter Landbrugsstyrelsens regler, som virksomheden indsender til Landbrugsstyrelsen. Landbrugsstyrelsen udsteder et bevis for registreringen.
Leverandøren af kvælstof kan kræve dokumentation for jordbrugsvirksomhedens registrering. Se KVÆLAL § 7, stk. 3.
Jordbrugsvirksomheder kan levere gødning mv. med indhold af kvælstof til andre jordbrugsvirksomheder, der er registreret i Landbrugsstyrelsen register uden afgift. Hvis der leveres gødning mv. med indhold af kvælstof til private eller ikke-registrerede jordbrugere, skal der betales afgift.
Betalingen skal ske ved, at jordbrugsvirksomheden senest den 15. i måneden efter udløbet af den måned, hvor jordbrugsvirksomheden overdrager handelsgødning til private eller til virksomheder, der ikke er registreret i Landbrugsstyrelsens register, indbetaler det skyldige beløb til Skatteforvaltningen.
Samtidig med angivelse af betaling indsendes følgende oplysninger og dokumentation:
Jordbrugsvirksomheder kan også modtage afgiftspligtige varer og dækningsafgiftspligtige varer fra udlandet uden at betale kvælstof, men skal ved modtagelsen registreres som varemodtager.
Se afsnit E.A.1.4 om de generelle regler for registrerede varemodtagere.
Gødninger, hvor det totale indhold af kvælstof er under 2 pct. af gødningens samlede vægt, er fritaget for afgift. Se KVÆLAL § 1, stk. 3.
For bagatelgrænsen svarende til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. om året, se E.A.7.14.3.
Der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet i samme omfang og under samme betingelser, som gælder for afgiftsfrihed efter ML § 36, stk. nr. 1 - 3. Se KVÆLAL § 9.
I medfør af Moms Import One Stop Shop ordningen, kan virksomheder, der sælger varer til forbrugere i EU, som leveres fra lande uden for EU, angive og betale salgsmoms i EU af forsendelser med en værdi indtil 150 euro efter en forenklet ordning. Se ML § 66l.
Der er ikke en tilsvarende ordning for salg af varer pålagt nationale punktafgifter, der sikrer afregning af punktafgift for forsendelser med en værdi op til 150 euro. Det medfører, at indførsel af varer pålagt nationale punktafgifter som købes fra virksomheder, som er tilsluttet Moms Import One Stop Shop, alene er punktafgiftspligtige, når forsendelsens værdi er over 150 euro.
Indførsel af varer pålagt nationale punktafgifter fra virksomheder, som ikke er tilsluttet Moms Import One Stop Shop, er punktafgiftspligtige uanset forsendelsens værdi.
Forsendelser af varer pålagt EU-harmoniserede punktafgifter kan ikke indgå i ordningen Moms Import One Stop Shop. Se ML § 66l. Disse er således punktafgiftspligtige i alle tilfælde uanset forsendelsens værdi.
Der er ikke afgift på varer, der leveres til diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner mv., der er omtalt i TDL § 4, samt personer der er knyttet til disse. Se KVÆLAL § 11.
I praksis administreres denne ordning som en godtgørelsesordning. Det vil sige, at repræsentationer mv. efter ansøgning til Skatteforvaltningen kan få godtgjort kvælstofafgiften. Ansøgningen sker på blanket nr. 23.006.
Virksomheder, der udelukkende anvender afgiftspligtige varer til andre erhvervsmæssige formål end plantenæring eller afisning, kan få en bevilling til at modtage afgiftspligtige varer uden afgift fra registrerede virksomheder. Se KVÆLAL § 8.
Bevilling fås efter ansøgning til Skattestyrelsen, hvor virksomheden afgiver en erklæring om, at de afgiftspligtige varer alene anvendes i industrivirksomheden til andre formål end plantenæring eller afisning.
Det er en betingelse for at få bevilling til afgiftsfritagelse, at virksomhedens årlige forbrug af varer omfattet af § 1 har et indhold af kvælstof på 2.000 kg eller derover.
Virksomheder, der ikke er registreret efter kvælstofafgiftsloven som oplagshavere, kan få godtgørelse af afgift af varer, som
Det er en betingelse, at den årlige godtgørelse for varerne nævnt herover udgør mindst 1.000 kr. Se KVÆLAL § 10, stk. 1 og 3.
Virksomhederne skal anvende blanket nr. 29.002, når de anmoder om godtgørelse.
Se i øvrigt afsnit E.A.1.7. om afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse.
Skattestyrelsen kan meddele virksomheder, der bliver registreret efter gødskningsloven senere end den 1. august i et år, godtgørelse af den betalte afgift af de varer, som virksomheden har indkøbt fra den 1. august i det pågældende år og indtil den dato, hvor registreringen finder sted. Se KVÆLAL § 10, stk. 4.
Landbrugsstyrelsen har i særlige tilfælde mulighed for at registrere jordbrugsvirksomheder med virkning for tidligere planperioder.
Skattestyrelsen godtgør derfor kvælstofafgift i overensstemmelse med de registreringsbeviser, Landbrugsstyrelsen udsteder. Dette gælder også selv om registreringsbeviset er udstedt med tilbagevirkende kraft for en allerede afsluttet planperiode. Se SKM2001.301.LSR og SKM2003.188.TSS.
Registrerede varemodtagere kan uden bevilling efter afgiftsperiodens udløb angive det godtgørelsesberettigede beløb for varer leveret til udlandet direkte på afgiftsangivelsen, se KVÆLAL § 10, stk. 2. Det årlige mindstebeløb på 1.000 kr. gælder ikke ved angivelse af det godtgørelsesberettigede beløb for varer leveret til udlandet.
Virksomheder, der ikke er registreret efter KVÆLAL skal have en bevilling for at ansøge om godtgørelse efter KVÆLAL § 10. Se bemærkningerne til lov nr. 1728 af 27. december 2018.
Henvendelser vedrørende bevillinger kan sendes til Skatteforvaltningen via TastSelv Erhverv. Klik i TastSelv Erhverv på Kontakt > Send besked > Moms, lønsum, told og punktafgifter > Punktafgifter > Destruktioner og bevillinger.
SKM2001.301.LSR og SKM2003.188.TSS.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
|---|---|---|
| Landsretsdomme | ||
| Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvorefter det ikke fandtes godtgjort, at appellanten med henblik på at opnå afgiftsfritagelse havde leveret kvælstofholdig gødning til en tysk samarbejdspartner. Landsretten fastslog endvidere, at det heller ikke var godtgjort, at gødningen var afhændet til virksomheder omfattet af § 10, stk. 1, nr. 2, i kvælstofafgiftsloven, hvorfor afgiften på gødningen ikke var godtgørelsesberettiget. | Landsrettens dom er en stadfæstelse af SKM2012.178.BR. | |
| Landsskatteretten | ||
| En jordbrugsvirksomhed ansås for berettiget til godtgørelse af kvælstofsafgift i overensstemmelse med Plantedirektoratets registreringsbevis, selv om registreringen var sket med tilbagevirkende kraft, således at registreringsbeviset også omfattede en allerede afsluttet planperiode. | Kendelsen blev ikke anket. I stedet blev der indgået en aftale mellem Skatteministeriet og Fødevareministeriet om, at der ikke længere ville blive udstedt registreringsbeviser med tilbagevirkende kraft for allerede afsluttede planperioder. | |
| SKAT | ||
| Ved en ændring af gødskningsloven blev det muligt i særlige tilfælde at registrere jordbrugsvirksomheder med virkning for tidligere planperioder. Da kendelsen af 13. december 2000 ikke blev anket, danner den retstilstand på området. SKAT godtgør derfor kvælstofafgift i overensstemmelse med de registreringsbeviser Plantedirektoratet udsteder. Dette gælder også selv om registreringsbeviset er udstedt med tilbagevirkende kraft for en allerede afsluttet planperiode. | ||
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.