Indhold

Afsnittet handler om gældssaneringskendelsens indhold og retsvirkning.

Afsnittet indeholder:

• Afsigelse af kendelse om gældssanering
• Kendelsen skal angive, hvor meget gælden nedsættes
• Bortfald af fordringer
• Betaling af afdrag
• Vejledning af skyldner
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Afsigelse af kendelse om gældssanering

Skifterettens afgørelse om, hvorvidt skyldner skal have gældssanering, træffes ved kendelse. Se konkurslovens § 247, stk. 1.

Er der tale om gældssanering i forbindelse med konkurs, jf. konkurslovens § 197 a, kan kendelsen om gældssanering tidligst afsiges, når kurator i konkursboet har afgivet endelig indstilling om, hvorvidt der foreligger omstændigheder, der taler imod gældssanering, jf. konkurslovens § 202, stk. 3. Se konkurslovens § 216 a, stk. 1, 1. pkt. og mere om indstillingen i G.A.3.4.5.5.1 Skifterettens indledning af gældssaneringssag.

Vedrører konkursbehandlingen ikke skyldner selv, gælder ovenstående dog kun, hvis skyldners gæld i det væsentligste stammer fra kaution eller anden hæftelse for krav mod konkursboet. Se konkurslovens § 216 a, stk. 1, 2. pkt.

Kendelsen skal angive, hvor meget gælden nedsættes

En kendelse, der helt eller delvist tager skyldnerens forslag til følge, skal angive, hvilken del af skyldnerens gæld, der berøres af kendelsen og hvor meget gælden nedsættes. Se konkurslovens § 216, stk. 1.

Angivelsen af hvor meget gælden nedsættes, vil som udgangspunkt skulle ske ved angivelse af den procent, hvortil fordringerne nedsættes. Er dette ikke muligt, kan kendelsen angive de afdrag, som skyldner skal betale.

Muligheden for at angive nedsættelsen via afdrag er særligt tiltænkt situationen, hvor skyldners forhold er uafklarede på baggrund af en konkurs, jf. konkurslovens § 197 a, og der træffes afgørelse før konkursboets afslutning, jf. konkurslovens § 216 a. Se ovenfor.

Det skyldes, at det i disse tilfælde ikke vil være muligt at angive den procent, hvortil fordringerne nedsættes, hvis der ikke er foretaget fordringsprøvelse i konkursboet, eller der fortsat verserer retssager, hvis udfald kan påvirke dividenden i konkursboet.

Bortfald af fordringer

Ved skifterettens afsigelse af kendelse om gældssanering, der helt eller delvist tager skyldners forslag til følge, bortfalder en række fordringer. Reglerne herom er gennemgået i andre afsnit, og nævnes derfor kun kort her.

Ved kendelse om gældssanering bortfalder:

• Al gæld omfattet af gældssaneringen, hvis den samlede dividende, som skyldner skal betale i løbet af afdragsperioden, er ubetydelig. I øvrige tilfælde bortfalder fordringer, der kun vil afkaste et uvæsentligt beløb. Se konkurslovens § 216, stk. 2, og mere herom i G.A.3.4.5.3 Gældssaneringens indhold.
• Fordringer der elimineres i medfør af konkurslovens § 200. Se G.A.3.4.5.3 Gældssaneringens indhold.
• Fordringer der ikke er anmeldt rettidigt, og derfor prækluderes. Se konkurslovens § 208 b, stk. 1 og mere herom i G.A.3.4.5.5.3 Bortfald af retten til dækning.
• Betingede fordringer i det omfang, at betingelsen ikke er indtrådt på det tidspunkt, hvor skifteretten afsiger kendelsen. Se konkurslovens § 208 b, stk. 4 og mere herom i G.A.3.4.5.5.3 Bortfald af retten til dækning.
• Bestridte fordringer, hvis kreditor ikke har anlagt sag om fordringen inden 3 måneder efter modtagelse af skifterettens underretning herom. Se konkurslovens § 209 og mere herom i G.A.3.4.5.5.3 Bortfald af retten til dækning.

Betaling af afdrag

Træffes der bestemmelse om, at skyldner skal have henstand med den del af gælden, som fortsat skal bestå, skal gældssaneringskendelsen angive afdragsperiodens længde samt størrelsen af og forfaldstiden for de afdrag, som skyldner skal betale i afdragsperioden. Se konkurslovens § 216, stk. 4.

Fastsættelsen af afdragsbeløbets størrelse er gennemgået i G.A.3.4.5.6.2 Fastsættelse af afdragsbeløbet og de enkelte indtægts- og udgiftsposter, mens afdragsperiodens længde er behandlet i G.A.3.4.5.6.3 Afdragsperiodens længde.

Forfaldstiden for afdragene kan fx fastsættes som en årlig betaling, en månedsvis betaling eller tilrettelægges på anden vis afhængigt af, hvad der er mest hensigtsmæssig i den konkrete sag. Det kan således også bestemmes, at der skal ske en kapitalisering af dividenden, så den udbetales som et engangsbeløb. Skifteretten fastsætter, hvor stort et beløb, der i så fald skal betales.

Skyldner er under konkursbehandling

Er skyldneren under konkursbehandling på det tidspunkt, hvor der afsiges kendelse om gældssanering, skal skyldneren betale de fastsatte afdrag til skifterettens medhjælper, der udlodder det modtagne beløb til kreditorerne omfattet af gældssaneringskendelsen, når konkursboet er afsluttet. Se konkurslovens § 216 a, stk. 2, 1. pkt.

Er afdragsperioden ikke udløbet på tidspunktet for konkursboets afslutning, skal skyldner betale de resterende afdrag direkte til kreditorerne. Se konkurslovens § 216 a, stk. 2, 2. pkt.

Er konkursboet ikke afsluttet ved udløbet af afdragsperioden, indbetaler skifterettens medhjælper det modtagne beløb til konkursboet, der i forbindelse med udbetaling af dividende, jf. konkurslovens § 152, udlodder det modtagne beløb i overensstemmelse med konkurslovens § 200. Sluttes boet efter konkurslovens § 143, kan kurator overlade udlodningen af det modtagne beløb til skifterettens medhjælper. Se konkurslovens § 216 a, stk. 2 3.-4. pkt.

Den anmeldte fordring er bestridt

Hvis en anmeldt fordring er bestridt, skal der afsættes midler til dækning af fordringen. Hvis der ikke anlægges sag om fordringen, eller hvis det ved dom eller forlig fastslås, at fordringen ikke består, skal kendelsen angive, hvordan de afsatte midler skal fordeles mellem de øvrige kreditorer. Se konkurslovens § 216, stk. 5. Kan et afdrag på en fordring ikke betales, fordi fordringen er omtvistet eller afhængig af en endnu ikke opfyldt forpligtelse, kan skifteretten bestemme, at beløbet skal indsættes på en særlig konto i et pengeinstitut. Se UfR 2000.2216 HR.

I de midler der afsættes, skal der tages højde for, at skyldneren kan blive pålagt at skulle betale sagens omkostninger. Disse omkostninger dækkes kun med den dividende, hvortil de øvrige fordringer i gældssaneringssagen er nedsat. Se konkurslovens § 209, stk. 4.

De tilfælde, hvor kreditoren hæver sagen efter at have anlagt sag om fordringen, skal i denne sammenhæng sidestilles med, at det ved dom eller forlig fastslås, at fordringen ikke består.

Vejledning af skyldner

Tages skyldnerens forslag helt eller delvis til følge, skal skifteretten vejlede skyldneren om vedkommendes retsstilling, herunder om tidspunktet for realisation af de af skyldnerens aktiver, der skal indgå i gældssaneringssagen, og om tilrettelæggelsen af skyldnerens betaling af afdrag i henstandsperioden. Se konkurslovens § 216, stk. 6.

I forhold til skyldners retsstilling bør vejledningen fx handle om virkningen af skyldners misligholdelse, og hvordan skyldner skal forholde sig, hvis vedkommende bliver anmodet om betaling af de af ordningen omfattede fordringer.

Tidspunktet for realisation af aktiver skal normalt fastsættes til gældssaneringssagens afslutning. Det vil sige, efter at kærefristen for kendelsen om gældssanering er udløbet, uden at kære er sket, eller når kæreinstansens kendelse er afsagt. Se konkurslovens § 218, stk. 1. Formålet er at sikre, at skyldneren ikke realiserer aktiver under sagen og navnlig ikke gør dette i perioden fra afsigelse af kendelse om gældssanering og til udløbet af kærefristen, uden sikkerhed for, at den pågældende endeligt meddeles gældssanering.

Har skyldner opnået gældssanering i forbindelse med konkurs, jf. konkurslovens § 197 a, skal skifteretten endvidere vejlede om, at skyldner er forpligtet til at underrette skifteretten og kreditorerne, hvis der sker en væsentlig forbedring af skyldners økonomi i løbet af afdragsperioden, jf. konkurslovens § 228, stk. 4. Se mere om underretningspligten i G.A.3.4.5.7.3 Genoptagelse af gældssaneringssagen.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: