C.C.2.3.1.3.4 Omkostningsvarer

C.C.2.3.1.3.4 Omkostningsvarer

Omkostningsvarer bruges normalt i virksomhedens løbende drift og skal derfor ikke aktiveres, men omkostningerne til dem skal fratrækkes straks som driftsudgifter efter statsskatteloven.

Det forudsættes, at lageret kan anses for naturligt i forhold dels til virksomhedens art, dels til dens størrelse.

Som eksempler på omkostningsvarer kan nævnes papir, tryksager, vejsalt, tvist, bolte, skruer, el-artikler og lignende almindeligt forekommende beholdninger, som kun skal bruges til at vedligeholde og reparere driftsmidler og bygninger. Endvidere er brændsel, der bruges til opvarmning af virksomhedens lokaler, en omkostningsvare i modsætning til det brændstof, der indgår i produktionen. Se afsnit C.C.2.3.1.2 om hjælpevarer.

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.