Adgangen til at opnå omkostningsgodtgørelse er betinget af, at skattemyndighedens afgørelse påklages eller indbringes for domstolene, jf. SFL § 54, stk. 4, 1. pkt. Det betyder omvendt, at der ikke ydes godtgørelse til skattemæssig assistance i sager, hvor klagen ikke indsendes til klageinstansen eller domstolene. Bistand ydet i forbindelse med udarbejdelse af eksempelvis et udkast til klage/stævning, der alligevel ikke fremsendes til klageinstansen/domstolene, er således ikke godtgørelsesberettiget.
Der ydes omkostningsgodtgørelse i det omfang, sagen ikke afvises fra realitetsbehandling som følge af oprindelige formelle mangler i forbindelse med klagen eller stævningen, jf. SFL § 54, stk. 4, 2. pkt., som ændret ved lov nr. 1125 af 19. november 2019.
Det gælder eksempelvis formelle mangler, der knytter sig til klagen eller stævningen, dvs. oprindelige mangler.
Det gælder endvidere, hvis sagen afvises på grund af myndighedens manglende kompetence til at afgøre sagen, eller hvis sagen afvises på grund af manglende begrundelse eller en fristoverskridelse.
Hvis kun dele af en klage afvises, ydes der i praksis omkostningsgodtgørelse for udgifterne vedrørende behandlingen af de punkter, der ikke er afvist. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 2051 af 11. november 2021, § 12 om oplysning om, hvilke dele af fakturaen der ikke er godtgørelsesberettiget.
Landsskatteretten fandt, at der også før den 1. juli 2020 eksisterede en praksis om, at der kun ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en klage til Landsskatteretten, i det omfang sagen ikke helt eller delvist blev afvist fra realitetsbehandling på grund af oprindelige formelle mangler.
I en konkret klagesag ved Landsskatteretten, der omhandlede flere indkomstår, havde Landsskatteretten ikke kompetence til at behandle det ene indkomstår og afviste derfor den del af klagen. Skattestyrelsen reducerede derfor udgifterne til omkostningsgodtgørelse med en forholdsmæssig del at de ansøgte udgifter. Landsskatteretten fandt, at den manglende kompetence var til stede på det tidspunkt, hvor klagen blev indgivet, og stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Se SKM2026.247.LSR◄
Landsskatteretten fandt, at der ikke kunne ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i en sag, som blev afvist fra realitetsbehandling af Landsskatteretten da klageren ikke blev anset som klageberettiget i henhold til SFL § 35 a, stk. 2.
Landsskatteretten fandt, at der ved "oprindelige formelle mangler" i SFL § 54, stk. 4, 2. pkt., skulle forstås en formel mangel der knyttede sig til klagen, eller en formel mangel, der forelå på tidspunktet for indgivelse af klagen.
Landsskatteretten slog fast, at der i det konkrete tilfælde var tale om en oprindelig formel mangel omfattet af SFL § 54, stk. 4, 2. pkt. og det var med rette, at Skattestyrelsen havde afslået ansøgningen om omkostningsgodtgørelse. Se SKM2026.248.LSR◄
Skatteankestyrelsen finder ikke, at det fremgår klart af hverken de nævnte bemærkninger til SSL § 33 A eller betænkning nr. 1382 fra februar 2000 om omkostningsgodtgørelsesordningen, at det har været lovgivers hensigt, at der ikke er ret til omkostningsgodtgørelse ved afviste domstolssager, hvor afvisning som i den foreliggende sag er sket på et tidspunkt, hvor retssagen verserede, men blev afvist som følge af skatteyders udeblivelse fra hovedforhandlingen på grund af kurators valg om ikke at indtræde i den verserende sag. Skatteankestyrelsen fandt, at klageren var berettiget til omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand. Se SKM2014.668.SANST.
Byretten havde ved dom afvist klagerens sag ved byretten med den begrundelse, at søgsmålsfristen var overskredet. Landsretten udtalte, at der ikke var grundlag for at afvise sagen og ophævede dommen og hjemviste sagen til fornyet behandling ved byretten. Landsskatteretten fandt, at klageren var berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifterne til sagkyndig bistand afholdt i forbindelse med afvisningssagen for byretten. Se SKM2013.108.LSR.
Landsskatteretten fandt, at der ikke kunne ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand mv. i en sag, som blev afvist, da klagen var indgivet for sent. Se SKM2005.534.LSR.
Skatteankestyrelsen fandt, at der ikke kan ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand mv. i en sag, som blev afvist, da Skatteankestyrelsen ikke var rette myndighed, idet der reelt var tale om en genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2013. Det forhold, at Skatteankestyrelsen fremgik som klageinstans på klagevejledningen, kunne ikke føre til, at skatteyderen havde en berettiget forventning om at få dækket sine udgifter til sagkyndig bistand. Se SKM2017.111.SANST.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.