E.A.9.3 Puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb

E.A.9.3 Puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb

Udbud af puljevæddemål og fastoddsvæddemål på heste- og hundevæddeløb er ved lov nr. 686 af 8. juni 2017 pålagt samme afgift som de øvrige væddemål omfattet af tilladelsen til væddemål, jf. SPILAL § 6. Der henvises til afsnit E.A.9.7 Væddemål.

Ved samme lovændring blev der indført et særligt bidrag vedrørende hestevæddeløbssporten. Bidraget skal betales af udbydere af væddemål, og er på 8 pct. af indsatsen i væddemål på danske hestevæddemål. Ordningen administreres af Spillemyndigheden, som bidraget skal indbetales til. Bidraget vedrører ikke afgiften efter spilleafgiftsloven, og kan ikke fradrages i bruttospilleindtægten.

En redegørelse for de tidligere gældende regler for afgift vedrørende puljevæddemål på heste- og hundevæddemål, som tidligere var omfattet af Danske Spils monopol, findes i Skatteforvaltningens juridiske vejledning, version 2017-2, afsnit E.A.9.3 og tidligere udgaver af vejledningen.

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.