Bevillingshaver skal føre et passende bevillingsregnskab over de varer, der henføres under den pågældende særlige procedure.
Hvis den person, der er ansvarlig for proceduren, er en anden end bevillingshaveren, skal denne person ligeledes føre et passende regnskab over de varer, der er angivet til den særlige procedure.
Den person, der er ansvarlig for proceduren, er defineret som følgende:
Den person, der indgiver toldangivelsen, eller på hvis vegne den pågældende angivelse indgives, eller
Den person, som de pågældende rettigheder og forpligtelser vedrørende en toldprocedure er overført til.
Se EUTK art. 5, nr. 35).
Dette vil fx være tilfældet, hvor varer henføres under toldoplagsproceduren ved benyttelse af et offentligt toldoplag af type I. Her skal både bevillingshaver og den der angiver varerne til oplæggelse på toldoplaget føre regnskab med de pågældende varer.
Toldmyndigheden kan godkende virksomhedens almindelige forretningsregnskab, hvis dette opfylder kravene til et bevillingsregnskab. Er dette ikke tilfældet, kan toldmyndigheden kræve, at bevillingshaver og den, der er ansvarlig for proceduren, fører et særligt bevillingsregnskab.
En autoriseret økonomisk operatør med bevilling til at benytte forenklede toldbestemmelser (AEOC) anses for at opfylde regnskabsbestemmelserne, hvis regnskabet er passende for den pågældende særlige procedure.
Regnskabet skal indeholde de oplysninger og elementer, der gør det muligt for toldmyndigheden at føre tilsyn med proceduren, herunder især med de varer, der er henført under proceduren, deres toldmæssige status og deres bevægelser, mens de er henført under proceduren.
Se EUTK artikel 214.
Et bevillingsregnskab skal som udgangspunkt indeholde følgende oplysninger:
Toldmyndigheden kan undlade at kræve visse af de ovennævnte oplysninger, hvis det er muligt at føre toldtilsyn med varer under proceduren uden disse oplysninger, og hvis fraværet af disse oplysninger ikke hindrer toldmyndighedernes kontrolmuligheder.
Toldmyndigheden kan helt frafalde kravet om et specifikt bevillingsregnskab, når der udstedes bevilling til midlertidig import.
Se DF art. 178 og sag C-376/23.
Der er i EU-toldkodeksen fastsat fælles EU-bestemmelser for opbevaring af dokumenter og andre oplysninger, som vedrører toldforhold. For varer, der er henført under en særlig procedure, gælder en opbevaringsfrist på 3 år fra udgangen af det år, hvor toldproceduren blev afsluttet. Se EUTK art. 51.
Danske virksomheder er ligeledes omfattet af de krav om opbevaring af regnskabsmateriale, der stilles til bogføringspligtige virksomheder. Her er opbevaringsfristen 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår. Se nærmere om opbevaringsfrister i afsnit A.B.3.
Skemaet viser relevante afgørelser på området.
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| EU-domme | ||
| »BALTIC CONTAINER TERMINAL« | Sagen handlede om fortolkningen af EU’s toldregler om betingelserne for afslutning af toldproceduren for oplagring i en frizone samt om de forpligtelser, der påhviler en virksomhed som Baltic Container med hensyn til de oplysninger, der skal opbevares i virksomhedens regnskaber, og med hensyn til en eventuel verificering af en ændring af toldmæssig status. EU-domstolen konkluderede bl.a., at EUTK art. 214, stk. 1, og DF, art. 178, stk. 1, litra b) og c) skal fortolkes således, at disse bestemmelser ikke er til hinder for, at frizone-procedure afsluttes, uden at det MRN-nummer, som identificerer den toldangivelse, hvorved varerne er henført under den efterfølgende toldprocedure, er blevet indført i det elektroniske regnskabssystem. Domstolen konkluderede endvidere, at EUTK, art. 214, stk. 1, og DF, art. 215, stk. 1 og artikel 178, stk. 1, litra b) og c) ikke er til hinder for, at bevillingshaveren i sine regnskaber anfører afslutningen af den særlige frizone-toldordning med hensyn til visse varer, og at den pågældende i denne forbindelse nøjes med i regnskaberne at medtage oplysninger, som udelukkende vedrører et CMR-fragtbrev, der ledsagede disse varer i forbindelse med deres udførsel, angiver varernes toldmæssige status og er bekræftet med et toldstempel og underskrevet af en toldansat, forudsat at toldmyndighederne har givet tilladelse til denne afslutningsmetode i henhold til DF, art. 178, stk. 3. | |
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.