Ifølge ML § 39, stk. 5 kan moms vedrørende anlæg, reparation og vedligeholdelse og lign. af anden fast ejendom end bygninger fradrages med en andel, som skal opgøres efter reglerne i ML § 38, stk. 1 og 2.
Som eksempler på anvendelsesområdet for ML § 39, stk. 5 kan nævnes:
Moms af anlægs-, reparations- og vedligeholdelsesudgifter ved anden fast ejendom end bygninger, skal altså behandles efter de regler, der gælder for delvis fradragsret for moms ved blandet anvendelse, jf. ML § 38, stk. 1, eller de regler, der gælder for delvis fradragsret for moms, jf. ML § 38, stk. 2, hvor aktivet udover at blive brugt i den registreringspligtige virksomhed også anvendes til formål, der ikke vedrører virksomheden, herunder privat. Se afsnit D.A.11.4.4.5 om ML § 38 og ML § 39.
Se også afsnit D.A.11.4.4.9 om at moms af udgifter til vedligeholdelse af tilkørselsveje, fradrages efter ML § 40, stk. 1, der indeholder en særlig forenklet opgørelsesmåde for tilkørselsveje til momsregistreret landbrugsejendom.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.