C.E.3.2.1 Hvilket regelsæt i dødsboskatteloven gælder, når dødsboet er fritaget for beskatning

C.E.3.2.1 Hvilket regelsæt i dødsboskatteloven gælder, når dødsboet er fritaget for beskatning

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilket regelsæt der gælder i dødsboskatteloven, når dødsboet er fritaget for beskatning.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Bemærk

Når

  • dødsboet er udleveret til boudlæg efter dødsboskiftelovens § 18 og
  • afdøde var gift og levede sammen med den længstlevende ægtefælle

er dødsboet også omfattet. Se dødsboskattelovens § 78, stk. 2.

Se også

Se

Regel

Dødsboet er omfattet af reglerne i dødsboskattelovens kapitel 4 (§§ 7 - 18) om opgørelse af dødsboets indkomst og om skatteberegning for mellemperioden. Se dødsboskattelovens § 7, 1. pkt.

Bemærk

Når

  • begge ægtefæller dør i samme indkomstår og
  • førstafdødes dødsbo er udlagt til ægtefællen efter de skattemæssige regler om uskiftet bo mv., og ægtefællen derfor skulle have været beskattet efter dødsboskattelovens § 62

indgår førstafdødes indkomst i mellemperioden. Indkomsterne for de to ægtefæller i dødsåret beskattes under ét, og det er derfor ikke nødvendigt at opdele indkomsterne på hver af ægtefællerne, sådan som det sker efter reglerne om uskiftet bo mv. Se dødsboskattelovens § 7, 2. pkt.

Se også

Se også afsnit

  • C.E.14 om definition af mellemperioden
  • C.E.3.2.2 om, hvornår dødsboet skal aflevere oplysningsskema for mellemperioden til Skattestyrelsen
  • C.E.3.2.3 om indkomstopgørelse for mellemperioden
  • C.E.3.2.4 om skatteberegning for mellemperioden.

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.