A.A.6.2.2.2.4 Forholdet til tavshedspligt efter forvaltningsloven

A.A.6.2.2.2.4 Forholdet til tavshedspligt efter forvaltningsloven

Hverken almindelige eller særlige regler om tavshedspligt begrænser parters adgang til aktindsigt efter forvaltningsloven. Se FVL § 9, stk. 5.

Skattemyndighedernes særlige tavshedspligt efter SFL § 17, stk. 1, er derfor uden betydning for afgørelser om aktindsigt efter forvaltningsloven.

Reglen om partsaktindsigt efter forvaltningsloven finder ikke anvendelse på oplysninger, som er omfattet af tavshedspligten i § 38 a i hvidvaskloven. Se afsnit A.A.6.1.3 'Særlig tavshedspligt efter hvidvaskloven og retsplejeloven.'

Oplysninger af samme art som de oplysninger, der er omfattet af SFL § 17, stk. 1, kan efter en konkret vurdering undtages fra aktindsigt efter FVL § 15 a og 15 b. Anvendelse af bestemmelsen kan især være aktuel i sager, hvor der er flere parter. Se afsnit A.A.6.2.2.2.5 om Omfang og undtagelser.

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.