►Selskaber skal opgøre gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, til den skattepligtige indkomst. Se aktieavancebeskatningslovens § 19 A, stk. 1.
Selskaber skal opgøre gevinst eller tab efter lagerprincippet. Se aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 8.
Reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 8, 9 og 17 finder ikke anvendelse. Aktieavancebeskatningslovens § 8 fastslår, at gevinst og tab ved afståelse af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og selskabers m.v. skattefri porteføljeaktier ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Aktieavancebeskatningslovens § 9 omhandler den skattemæssige behandling af gevinst og tab på selskabers m.v. skattepligtige porteføljeaktier. Aktieavancebeskatningslovens § 17 omhandler den skattemæssige behandling af aktier, der er erhvervet som led i selskabets m.v. næringsvej.
Reglen i aktieavancebeskatningslovens § 19 A, stk. 1, finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 10, § 16, stk. 1, og § 18. Reglerne for den skattemæssige behandling af aktier m.v. i investeringsselskaber finder således ikke anvendelse for et selskabs egne aktier, jf. henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 10, hvor der er tale om tegningsretter til aktier som følge af en tildeling af tegningsretter, der ikke er sket forholdsmæssigt, jf. henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 16, stk. 1, og for et selskabs m.v. andelsbeviser eller andele i andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, jf. henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 18.
Selskaber skal opgøre gevinst og tab på investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er investeringsselskaber, efter de regler, der er angivet i aktieavancebeskatningslovens kapitel 1 og 2, §§ 8-10 og 17 og kapitel 6-9. Se aktieavancebeskatningslovens § 20, stk. 1.
Selskaber skal opgøre gevinst eller tab på investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning efter de regler, der er angivet i aktieavancebeskatningslovens kapitel 1 og 2, §§ 9, 10 og 17 og kapitel 6-9. Reglerne om skattefrihed for datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og skattefri porteføljeaktier gælder ikke for investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Se aktieavancebeskatningslovens § 20 A, stk. 1.
Hvis investeringsforeningen/investeringsinstituttet har mindre end 8 medlemmer, er det dog en betingelse for at kunne fradrage tab, at investeringsforeningen/investeringsinstituttet ikke investerer i fordringer på selskaber, med hvilke en deltager i investeringsforeningen/investeringsinstituttet er koncernforbundet efter KGL § 4, stk. 2. Se aktieavancebeskatningslovens § 20 A, stk. 2.
◄
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Byretsdom | ||
| Byretten stadfæstede en tilsidesættelse af et skattearrangement, idet retten efter de foreliggende faktuelle omstændigheder fandt, at der ikke var en sådan realitet forbundet med selskabets låneoptagelse og investering, at dispositionerne kunne tillægges skattemæssig betydning. Skatteministeriets selvstændige påstand om ændring af selskabets skatteansættelse for et senere indkomstår blev ikke taget til følge, da fristen i SFL § 27, stk. 2, ikke var overholdt. | ||
| Skatterådet | ||
| Skatterådet fastslog i det bindende svar, at nettokurstab og kildeartsbegrænsede tab på aktier, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 43, stk. 3, kan modregnes i fremtidige gevinster på udloddende investeringsforeningsbeviser, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 20 A. | ||
| Skatterådet fastslog i det bindende svar, at nettokurstab og kildeartsbegrænsede tab på aktier, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 43, stk. 3, kan modregnes i fremtidige gevinster på udloddende investeringsforeningsbeviser, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 20 A. | ||
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.