I dette afsnit beskrives, hvordan en bevisudstedende investeringsforening med minimumsbeskatning beskattes.
Afsnittet indeholder:
Såfremt en investeringsforening med minimumsbeskatning opdeles i andelsklasser, og forskellen ikke består i at omkostningerne skævdeles eller at de anvender forskellige valutaer eller at den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende, bliver foreningen omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og SEL § 3, stk. 1, nr. 19, såfremt betingelserne for at være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 i øvrigt er opfyldt . Se LL § 16 C, stk. 2.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at afgørelsen af om 50 pct. eller mere af aktivmassen i en investeringsforening med minimumsbeskatning i løbet af foreningens indkomstår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, skal ske på grundlag af et simpelt gennemsnit. Måletidspunkterne skal være jævnt fordelt over året. Der kan f.eks. vælges måling pr. kalenderdag, måling en gang om måneden eller måling en gang i kvartalet. Se aktieavancebeskatningslovens § 21.
Ved lov nr. 1563 af 12. december 2023 er der foretaget flere lovændringer, som har betydning for minimumsbeskattede investeringsinstitutter. De nye regler beskrives de relevante steder.
Se også
Investeringsforeninger med minimumsbeskatning er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c. Den objektive skattepligt fremgår af SEL § 18.
En bevisudstedende investeringsforening med minimumsbeskatning omfattes dog kun af SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c, hvis den har mindst 8 medlemmer, medmindre der sker en effektiv markedsføring over for offentligheden eller større dele heraf med henblik på at bringe antallet af investorer op. Koncernforbundne investorer, jf. KGL § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for et medlem. Se SEL § 1, stk. 7.
En bevisudstedende investeringsforening med minimumsbeskatning med mindre end 8 medlemmer, der ikke opfylder kravene i SEL § 1, stk. 7, omfattes dog af SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c, såfremt investeringsbeviserne i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom lyder på navn, og såfremt der i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom alene optages deltagere, der er juridiske personer, og hvor ingen deltagere i de juridiske personer beskattes direkte af gevinst på investeringsbeviset eller af indkomst fra investeringsforeningen efter reglerne for fysiske personer. Bevisudstedende investeringsinstitutter med minimumsbeskatning må ikke kunne optages som medlemmer. Se SEL § 1, stk. 8.
Investeringsforeninger med minimumsbeskatning, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c, skal som udgangspunkt opgøre deres indkomst efter de samme regler, som gælder for foreninger mv. omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6.
Investeringsforeninger med minimumsbeskatning, som er skattepligtige i henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c, beskattes som udgangspunkt kun af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og gevinst mv. på aktiver tilknyttet den erhvervsmæssige virksomhed. Se afsnit C.D.8.10.1 om opgørelse af den skattepligtige indkomst i andre foreninger m.v., hvor det uddybes, hvad der anses for indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Fx anses udbytteindtægter, aktiegevinster og renter ikke for indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for investeringsforeninger med minimumsbeskatning.
Ved et investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et institut, hvis aktivmasse udelukkende er placeret i værdipapirer mv., og instituttetes administrationsbygning, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at instituttetes indkomst skal beskattes hos deltagerne. Se LL § 16 C, stk. 1, 1. pkt.
Efter SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c, jf. SEL § 18, beskattes et investeringsinstitut med minimumsbeskatning med 15 pct. af udbytter omfattet af LL § 16 A, stk. 1 og 2, som investeringsinstituttet modtager fra selskaber mv. der er hjemmehørende her i landet. Følgende udbytter beskattes ikke:
Investeringsinstituttet må gerne eje aktier i det administrationsselskab, som forestår instituttets administration.
Bevisudstedende investeringsforeninger, der ikke opgør en minimumsindkomst, som nærmere beskrevet nedenfor i afsnit C.D.1.1.10.10, er enten omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19 (foreningen er skattefrit, men deltagerne beskattes efter lagerprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19), såfremt betingelserne for at være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 i øvrigt er opfyldt, eller SEL § 1, stk. 1, nr. 5a (foreningen beskattes som et aktieselskab).
I en bindende forhåndsbesked fandt Ligningsrådet, at en forening, uanset at antallet af medlemmer måske ikke ville komme til at overstige 8, efter omstændighederne kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt med karakter af investeringsforening i selskabsskattelovens forstand. Da foreningen ifølge vedtægterne inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår var forpligtet til at udlodde de dengang i SEL § 1, stk. 1, nr. 5a nævnte indtægter og avancer efter fradrag af administrationsomkostninger, blev den anset for omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, og herefter alene skattepligtig af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed. Ligningsrådet fandt, at værdipapirafkast ikke ville udgøre indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. (Det er ikke mere et krav, at det fremgår af investeringsforeningens vedtægter, at den er udloddende - fra 1. januar 2013 minimumsbeskattet.)
Når en investeringsforening med minimumsbeskatning, der hidtil har været omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 5, litra c, overgår til at blive akkumulerende og dermed skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 5a, opgøres gevinst og tab på værdipapirer, som er erhvervet forud for overgangsåret, med udgangspunkt i en anskaffelsesværdi svarende til kursværdien primo overgangsåret for så vidt angår obligationer og pantebreve, og anskaffelsessummen for aktier er den faktiske anskaffelsessum. Se TfS 1987, 136 LR.
Ophører en forening med at være en investeringsforening med minimumsbeskatning, fx fordi foreningen ikke har opgjort tilstrækkelig minimumsindkomst til deltagerne eller ikke har indsendt oplysningerne om minimumsindkomsten til Skattestyrelsen til tiden, bliver foreningen omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og dermed SEL § 3, stk. 1, nr. 19. Se LL § 16 C, stk. 12.
Skattestyrelsen finder, at hvis en afdeling i en investeringsforening med minimumsbeskatning overflyttes til en anden investeringsforening, uden at der i øvrigt sker ændringer i afdelingen, har overflytningen ingen skattemæssige konsekvenser.
I SKM2016.190.SR bekræftede Skatterådet, at påtænkte overflytninger af afdelinger i en minimumsbeskattet investeringsforening til afdelinger i en minimumsbeskattet nyetableret værdipapirfond, ikke udløste beskatning, hverken på afdelingsniveau eller for de respektive deltagere (investorerne) i de nævnte afdelinger, når det blev lagt til grund, at der ikke skete ændringer af henholdsvis afdelingens aktiver og passiver. Skatterådet bekræftede desuden, at afdelingerne efter overflytningen kunne videreføre deres hidtidige status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. LL § 16 C, som om der ikke var sket en overflytning, når de opfyldte betingelserne i LL § 16 C, stk. 10.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.