Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af regel og lovgrundlag, herunder formål og historik.
Afsnittet indeholder:
Der er afgift på hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier).
Virksomhederne skal beregne og betale afgiften ved udlevering af varen eller ved modtagelse fra udlandet.
Af varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige, men som indeholder afgiftspligtige nikkel-cadmium-batterier, betales der dækningsafgift.
Der er pr. 1. januar 2019 indført en bagatelgrænse, som betyder, at en virksomhed kan undlade at lade sig registrere som oplagshaver eller varemodtager og indbetale afgift, hvis mængden af udleverede eller modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt.
Afsnit E.A.7.10 Bærbare batterier og akkumulatorer.
Formålet med afgiften er at forstærke indsatsen over for forureningen fra nikkel-cadmium-batterier. Det er hensigten at fremme indsamling og oparbejdning af nikkel-cadmium-batterier.
Reglerne om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier) står i lovbekendtgørelse nr. 355 af 3. april 2025.
Loven forkortes i denne vejledning til BATAL.
Loven trådte i kraft den 1. april 1996. Afgiftspligten omfattede oprindeligt både bly- og nikkel-cadmium-akkumulatorer. Samtidig med afgiftspligten blev der iværksat regler om godtgørelse i forbindelse med indsamling af blyakkumulatorer og hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier). Administrationen af godtgørelsesordningen blev varetaget af Miljøstyrelsen. Godtgørelsesordningen blev erstattet af producentansvar for batterier og akkumulatorer.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.