Momsregistrerede virksomheder kan som hovedregel opnå hel eller delvis godtgørelse af energiafgift af energiprodukter, som er forbrugt i virksomheden. Kravet om forbrug i virksomheden benævnes også forbrugskriteriet.
Virksomhederne har dermed ikke adgang til afgiftsgodtgørelse i de tilfælde, hvor forbrugskriteriet ikke er opfyldt. Se ELAL § 11, stk. 1, GASAL § 10, stk. 1, KULAL § 8, stk. 1, og MINAL § 11, stk. 1. Det gælder fx:
Ved lov nr. 1532 af 27. december 2014 er ELAL § 11, stk. 1 nr. 1 ændret, således at ordene "hvorved elektricitet til belysning anses for at være forbrugt af den, som forbruger belysningen" udgår af bestemmelsen, idet reglen er flyttet til et nyt 2. pkt. til § 11, stk. 2: Tilbagebetaling finder endvidere ikke sted for virksomheder, der afsætter belysning, med undtagelse af afsætning af belysning til virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, i det omfang modtagervirksomheden har adgang til at få elafgiften af el til belysning i virksomheden godtgjort.
Forbruget af elektricitet til belysning anses herefter som forbrugt af den, der direkte forbruger elektriciteten, frem for af den, der forbruger belysningen.
Adgangen til tilbagebetaling er betinget af, at virksomheden, der modtager den leverede belysning, ville have adgang til at få elafgiften af eget indkøb af elektricitet til belysning i virksomheden godtgjort, hvis virksomheden selv producerede belysningen ved anvendelsen af elektriciteten.
Det er kun den virksomhed, der anvender elektriciteten til at producere belysningen, som kan få elafgift godtgjort. Belysningsvirksomheden skal være bekendt med, om det er en godtgørelsesberettiget virksomhed, der leveres belysning til, hvis belysningsvirksomheden ønsker godtgørelse og belysningsvirksomheden skal kunne dokumentere dette overfor Skattestyrelsen. Denne regel skal modvirke, at husholdninger, ikke-momsregistrerede virksomheder og liberale erhverv, der fortsat skal betale afgift af elektricitet til belysning, og som udliciterer belysningsopgaven til en godtgørelsesberettiget belysningsvirksomhed opnår en lavere pris på elektricitet til belysning. Ændringen har virkning fra 1. januar 2015.
Virksomheder, der fremstiller varme, damp mv., fx fjernvarmeværker og kraftvarmeværker, kan ikke opnå afgiftsgodtgørelse for varer, der anvendes til fremstilling af varme mv. Se GASAL § 10, stk. 4, 1. pkt., KULAL § 8, stk. 3, 1. pkt., og MINAL § 11, stk. 4, 1. pkt.
Dette gælder ikke for elektricitet, når producenter opfylder betingelserne for godtgørelse. Se ELAL § 11, stk. 1 og 5.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| Skatterådet | ||
| Spørger fremstillede ved forbrug af elektricitet i varmepumper varme, der udelukkende leveredes til Spørgers medlemmer. Skatterådet bekræftede, at Spørger kan opnå godtgørelse af elafgift efter elafgiftslovens § 11, stk. 1 af elektricitet, der anvendes til fremstilling af varme i varmepumper, der udelukkende leveres til Spørgers medlemmer. | Spørger opfyldte betingelserne for godtgørelse, jf. ELAL § 11, stk. 1 og 5. | |
| Skatterådet kunne bekræfte, at et varmeselskab kunne få delvis godtgørelse efter ELAL § 11, stk. 3, 7. pkt., for afgift af elektricitet, som anvendtes i en varmepumpe eller elkedel, der var installeret hos en varmekunde til brug for varmefremstilling. Varmepumpen var et led i levering af såkaldt "kold fjernvarme". | Den daværende regel i ELAL § 11, stk. 3, 7. pkt., er ophævet. | |
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.