Afsnittet handler om art, anvendelse samt frigivelse af sikkerhed.
Afsnittet indeholder:
►Efter opkrævningsbekendtgørelsens § 5 kan◄ den krævede sikkerhed stilles i form af bankgaranti, børsnoterede obligationer, kontant indskud eller anden betryggende sikkerhed.
►Dokumenterne skal foreligge i original form. Skatteforvaltningen kan dog anerkende, et digitalt dokument, der er underskrevet med en digital signatur (f.eks. via MitID, MitID Erhverv og NemLog-in). ◄
Det er Skatteforvaltningen, der vurderer, om den tilbudte sikkerhed kan anses for betryggende, hvis der ikke er tale om en af de opregnede sikkerhedsformer.
Sikkerhedsstillelse i form af kontanter forrentes ikke. Hvis en virksomhed ønsker at stille sikkerheden i form af kontanter, bør Skatteforvaltningen derfor vejlede virksomheden om, at det vil være en fordel for virksomheden at indsætte beløbet på en spærret konto i en bank og derved drage fordel af, at beløbet forrentes.
Sikkerheden skal anvendes til dækning af restancerne, efterhånden som de opstår. Det betyder, at sikkerheden skal anvendes, før der kan ske tvangsinddrivelse ved fx udlæg. Dette udledes af RPL § 507, der bestemmer, at pengekrav fuldbyrdes ved udlæg i så stor en del af skyldners formue, som er nødvendig til dækning af kravet. Når der er stillet sikkerhed, er det ikke nødvendigt at dække kravet med et udlæg.
Skatteforvaltningen kan dog foretage tvungen modregning, når betingelserne er til stede uden først at anvende en stillet sikkerhed.
Skatteforvaltningen skal som hovedregel på eget initiativ frigive sikkerhed, stillet efter OPKL § 11, stk. 1 og 2, når restancen er betalt, og virksomheden i de seneste 12 måneder har betalt skatter og afgifter efter opkrævningsloven rettidigt og, for så vidt angår enkeltmandsvirksomheder, tillige personskatter og bidrag, herunder restskat, der vedrører virksomhedens drift. Se opkrævningslovens § 11, stk. 12, 1. punktum.
Hvis virksomheden overskrider blot en enkelt betalingsfrist vedrørende et enkelt registreringsforhold, vil der starte en ny 12-måneders frist fra dette tidspunkt.
Skatteforvaltningen kan dog vælge at frigive sikkerheden på trods af en enkeltstående, ganske kort fristoverskridelse vedrørende et enkelt registreringsforhold, når der foreligger ganske særlige omstændigheder.
Efter opkrævningslovens § 11, stk. 12, 2. til 4. pkt., kan Skatteforvaltningen undlade at udbetale en stillet sikkerhed, hvis der er indledt kontrol af virksomheden.►◄
Bestemmelsen har til formål at mindske risikoen for, at staten lider tab i situationer, hvor ►◄en igangværende kontrol, ville kunne resultere i en konstatering af, at virksomheden ikke rettidigt har betalt sine skatter og afgifter m.v. i de forudgående 12 måneder
►◄
Bestemmelsen er udformet som en såkaldt »kan-bestemmelse«. Skatteforvaltningen kan dermed beslutte ikke at anvende den foreslåede mulighed for at undlade at frigive en sikkerhed, uanset at der er indledt en kontrol af virksomheden. En sådan beslutning vil ikke have karakter af en forvaltningsretlig afgørelse og vil derfor ikke skulle meddeles virksomheden. Dette vil kunne være relevant, når Skatteforvaltningen påtænker at foretage et kontrolskridt, der er omfattet af retssikkerhedsloven. Ved sådanne kontrolskridt skal virksomheden som udgangspunkt underrettes om tvangsindgrebet, forud for at tvangsindgrebet gennemføres, jf. lovens § 5, stk. 1. Dog kan underretning undlades i de tilfælde, der nævnes i stk. 4, f.eks. når øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, såfremt en forudgående underretning skulle gives, jf. stk. 4, nr. 1. Udformningen af den foreslåede bestemmelse som en »kan-bestemmelse« giver i sådanne tilfælde Skatteforvaltningen mulighed for at kunne vælge ikke at udskyde frigivelsestidspunktet og dermed ikke at underrette virksomheden om den igangværende kontrolsag, når hensynet til hemmeligholdelsen af kontrolsagen vurderes at veje tungere end interessen i at udskyde frigivelsestidspunktet for sikkerheden."
Det fremgår yderligere af forarbejderne til lov nr. 789 af 4. maj 2021, at en kontrol anses for indledt, når der er planlagt eller foretaget kontrolskridt med henblik på at afklare de omstændigheder, der har givet anledning til at undersøge virksomheden.
Det kan eksempelvis være:
Vælger Skatteforvaltningen ikke at frigive sikkerheden, skal Skatteforvaltningen ved meddelelse gøre virksomheden opmærksom på, at der er en igangværende kontrol af virksomhedens angivelse m.v. af skatter og afgifter, og at frigivelsestidspunktet udskydes af denne grund. Meddelelsen har karakter af en forvaltningsretlig afgørelse, og virksomheden kan påklage afgørelsen efter skatteforvaltningslovens regler herom. En klage har ikke opsættende virkning.
Hvis Skatteforvaltningens kontrol af virksomheden resulterer i, at Skatteforvaltningen træffer afgørelse om forhøjelse af skatter og afgifter, som sikkerheden skal dække, vil den del af sikkerheden, der måtte overstige det beløb, der som følge af kontrollen træffes afgørelse om at forhøje virksomhedens tilsvar med, skulle frigives på afgørelsestidspunktet, mens den resterende del af sikkerheden vil skulle frigives, når tilsvarene er betalt. Se opkrævningslovens § 11, stk. 12, 3. pkt.
Fører Skatteforvaltningens kontrol til, at der ikke træffes afgørelse om forhøjelse af skatter og afgifter, frigives sikkerheden ved kontrollens afslutning, se opkrævningslovens § 11, stk. 12, 4. pkt.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.