Indhold

Afsnittet omhandler de fælles regler i konkurslovens kapitel 1, der finder anvendelse for både forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion, konkurs og gældssanering, der samlet kaldes for bobehandling.

Afsnittet indeholder:

• Fristdagen
• Nærtstående
• SMV
• Begæringen.

Fristdagen

Fristdagen er et begreb, der ofte anvendes i konkursloven. Fristdagen benyttes bl.a. i vurderingen af, hvilke krav der er omfattet af en konkurs, hvilke krav der kan anvendes til modregning, og til fastlæggelse af omstødelsesfrister.

Fristdagen defineres som det tidligste af følgende fire tidspunkter:

1. Dagen for skifterettens modtagelse af begæring om rekonstruktion, konkurs eller gældssanering
2. Dagen for skyldners død, hvis dødsboet behandles efter reglerne om insolvente dødsboer 
3. Dagen for beslutningen om likvidation eller tvangsopløsning af et aktieselskab eller anpartsselskab, hvis skifteretten inden tre måneder efter denne dato modtager en begæring om rekonstruktion eller konkurs, eller selv indleder rekonstruktions- eller konkursbehandling
4. Dagen for skifterettens beslutning om fyldestgørelsesforbud i en forebyggende rekonstruktion.

Se konkurslovens § 1, nr. 1-4.

Sløjferegel

Den oprindelige fristdag bortfalder som udgangspunkt, hvis begæringen om bobehandling afslås eller tilbagekaldes. Det samme gør sig gældende, hvis en påbegyndt rekonstruktion ophører, eller en begæring om gældssanering ikke fører til kendelse om gældssanering. Der er dog en række muligheder for at fastholde den oprindelige fristdag. Se konkurslovens § 1, stk. 2-5.

Rekonstruktion

Hvis en rekonstruktionsbegæring tilbagekaldes, aflås af skifteretten eller hvis rekonstruktionen ophører, uden at skyldner går konkurs, regnes dagen for modtagelsen af begæringen fortsat for fristdagen, såfremt skifteretten inden tre uger efter afslaget, tilbagekaldelsen eller ophøret modtager en ny begæring om rekonstruktion, konkurs eller gældssanering. Se konkurslovens § 1, stk. 2.

Konkurs

Hvis en konkursbegæring tilbagekaldes eller afslås, regnes dagen for modtagelsen af konkursbegæringen fortsat for fristdag, såfremt skifteretten inden tre uger efter tilbagekaldelsen eller afslaget modtager en ny begæring om rekonstruktion, konkurs eller gældssanering. Se konkurslovens § 1, stk. 3.

Gældssanering

Hvis en begæring om gældssanering ikke fører til en gældssaneringskendelse, regnes dagen for skifterettens modtagelse af begæringen fortsat for fristdagen, såfremt skifteretten inden tre uger efter tilbagekaldelsen af begæringen eller nægtelsen af gældssaneringen modtager en begæring om konkurs eller rekonstruktion. Se konkurslovens § 1, stk. 4.

Forebyggende rekonstruktion

Hvis en forebyggende rekonstruktionsbehandling ophører, regnes dagen, hvor skifteretten traf bestemmelse om fyldestgørelsesforbud, som fristdag, hvis skifteretten inden 3 uger efter ophøret modtager begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering. Se konkurslovens § 1, stk. 5.

Nærtstående

Der gælder i visse situationer særlige regler for nærtstående til skyldner, fx i forhold til afstemninger og mulighed for omstødelse.

Nærtstående er i konkursloven defineret som:

1. Ægtefæller, slægtninge (op- og nedstigende linje), søskende, de nævnte personers ægtefæller og andre personer, der har stået hinanden særligt nær
2. Et selskab og en person såfremt personen eller personens nærtstående direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af selskabets kapital
3. To selskaber, såfremt det ene eller dettes nærtstående direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af det andet selskabs kapital, eller såfremt en væsentlig del af begge selskabers kapital direkte eller indirekte ejes af samme person eller selskab eller af indbyrdes nærtstående personer eller selskaber
4. Andre personer og selskaber eller organisationer, der har et tilsvarende interessefællesskab som i nr. 2 og 3 ovenfor.

Se konkurslovens § 2, nr. 1-4.

SMV

Ved implementeringen af insolvensdirektivet i dansk ret var det et krav, at begrebet "mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder" blev defineret i henhold til national ret. Begrebet er nu defineret i konkurslovens § 2 a, nr. 1-5, der senest er ændret med § 12 i lov nr. 480 af 22. maj 2024.

Ved en SMV forstås:

1. Virksomheder omfattet af regnskabsklasse A, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 1, som på tidspunktet for rekonstruktionsforslagets fremsættelse i 2 på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to af følgende størrelser:
   1. En balancesum på 195 mio. kr.,
   2. En nettoomsætning på 391 mio. kr. og
   3. Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250.
2. Mikrovirksomheder omfattet af regnskabsklasse B, jf. årsregnskabslovens § 22 a, stk. 1, 2. pkt.
3. Små virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, nr. 1.
4. Mellemstore virksomheder omfattet af regnskabsklasse C, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2, nr. 2.
5. Virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 4, som på tidspunktet for rekonstruktionsforslagets fremsættelse i 2 på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to af følgende størrelser:
   
   1. En balancesum på 195 mio. kr.,
   2. En nettoomsætning på 391 mio. kr. og
   3. Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250.

Begæringen

Begæringens udformning

En begæring om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion, konkurs eller gældssanering skal være skriftlig og angive:

• Skyldners navn
• Person- eller cvr-nummer
• Bopæl
• Evt. firmanavn
• Evt. erhverv og
• Evt. forretningssted.

Derudover skal begæringen vedlægges de dokumenter, som rekvirenten påberåber sig ifm. begæringen. Se konkurslovens § 7, stk.1.

Hvis begæringen lider af mangler, kan skifteretten give rekvirenten en kort frist til at berigtige disse. Se konkurslovens § 8.

Offentliggørelse

En begæring om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion, konkurs eller gældssanering offentliggøres ikke, men retsmøderne er som udgangspunkt offentlige. Se konkurslovens § 9.

Hvor skal begæringen indleveres

Begæring om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion og konkurs indgives til skifteretten på det sted, hvorfra skyldner driver sin erhvervsmæssige virksomhed. Se konkurslovens § 3, stk. 1.  

Hvis skyldner ikke driver sin erhvervsmæssige virksomhed i Danmark, skal begæringen indgives til skifteretten i den retskreds, hvor skyldner har hjemting. Se konkurslovens § 3, stk. 2.

En begæring om gældssanering indgives til skifteretten i den retskreds, hvor centeret for skyldners hovedinteresser er. Dette sted er som udgangspunkt der, hvor skyldner har sin bopæl, medmindre andre forhold konkret taler imod. Hvis skyldner driver erhvervsmæssig virksomhed, anses forretningsstedet som udgangspunkt for at være centeret for skyldners hovedinteresser, medmindre andet godtgøres. Se konkurslovens § 3, stk. 4.