ML § 41 a, stk. 1, medfører, at de virksomheder, der foretager leverancer af guld, der er fritaget for moms efter ML § 13, stk. 1, nr. 20, har fradragsret for købsmoms af udgifter, som kan henføres til:
Dette gælder uanset at købervirksomheden ikke pålægger moms ved videresalget efter ML § 13, stk. 1, nr. 20.
Det bemærkes, at købervirksomheden er den betalingspligtige, da der er omvendt betalingspligt, når sælgervirksomheden er momsregistreret efter ML § 47 eller § 51a, jf. ML § 46, stk. 1, nr. 4. Se afsnit D.A.13.2.2.4.
Ad. 2 og 3) Bemærk, at der er sammenfald mellem ML § 41 a, stk. 1, nr. 2 og 3 og ML § 41 a, stk. 2, som er omtalt nedenfor.
Ad. 3) Det er en betingelse for fradragsretten for moms, at tjenesteydelsen skal vedrøre forandring af guldets form. Det betyder, at moms af udgifter vedrørende f.eks. transport, opbevaring eller vejning ikke er omfattet af fradragsretten. Derimod vil stempling af guld være omfattet.
Efter ML § 41 a, stk. 2 har virksomheder, der fremstiller investeringsguld eller omdanner guld af enhver art til investeringsguld, fradragsret for moms af virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der anvendes i forbindelse omdannelse til investeringsguld. Det svarer til, at en efterfølgende levering af guldet var blevet pålagt moms.
Det er for så vidt angår ML § 41 a, stk. 2 kun moms af omkostninger, der direkte vedrører fremstilling, omdannelse mv., der kan fratrækkes, og dermed ikke moms af generelle omkostninger, f.eks. udgifter til administration og markedsføring.
Hvis virksomheden er frivilligt momsregistreret, jf. ML § 51 a, har virksomheden fradragsret for moms efter momslovens almindelige regler, jf. ML §§ 37 - 42. Se afsnit D.A.5.20.5.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.