Dette afsnit handler om kravene til oplysninger om koncernens immaterielle aktiver i fællesdokumentationen. TP-dokumentationsbekendtgørelsen § 4, stk. 3.
Afsnittet indeholder:
Det bemærkes indledningsvist, at immaterielle aktiver i nærværende sammenhæng skal forstås i overensstemmelse med definitionen i TPG kap. VI, under sektion A, der handler om identificering af immaterielle aktiver. Det er således ikke kun de immaterielle aktiver, der måtte fremgå af virksomhedens regnskaber eller registreringer, der skal beskrives. Også alle de immaterielle aktiver, som koncernen har oparbejdet eller som på anden er kommet i koncernens besiddelse, uden at disse fremgår af koncernens regnskaber eller registreringer, skal beskrives i fællesdokumentationen.
Beskrivelsen skal indledes med en generel redegørelse for koncernens overordnede strategi for udvikling, ejerskab og udnyttelse af immaterielle aktiver. Vejledning til indholdet af beskrivelsen kan findes i TPG, kap. VI, under sektion B, der handler om funktioner, aktiver og risiko i forhold til immaterielle aktiver.
Beskrivelse af koncernens immaterielle aktiver er nært forbundet med beskrivelsen af de væsentligste værdiskabende faktorer i koncernen og funktionsanalysen for de primære bidrag til koncernens samlede værdiskabelse.
Fællesdokumentationen skal vedlægges en liste, hvor koncernens væsentlige immaterielle aktiver eller grupper af immaterielle aktiver i koncernen identificeres. I listen skal det angives, hvilke selskaber i koncernen der er juridiske ejere af de immaterielle aktiver.
Det bemærkes, at det juridiske ejer-begreb ikke har samme indhold i alle lande. I tilfælde, hvor der er tvivl om den koncerninterne placering af det juridiske ejerskab til de immaterielle aktiver, kan og bør listen derfor suppleres med en note herom.
Der skal vedlægges en liste over væsentlige aftaler mellem de forbundne parter vedrørende immaterielle aktiver, herunder primære CCA-aftaler (Cost Contribution Arrangements), forsknings- og udviklingsserviceaftaler samt licens- og royaltyaftaler.
Der skal laves en generel beskrivelse af koncernens overordnede transfer pricing politikker i forhold til forsknings- og udviklingsaktiviteter samt immaterielle aktiver. I beskrivelsen skal der eksempelvis redegøres for aflønningen af de koncernselskaber, der
Der skal laves en generel beskrivelse af alle væsentlige overførsler af rettigheder til immaterielle aktiver mellem de forbundne parter i løbet af indkomståret. Det skal herunder angives, hvilke enheder og lande, der er involveret i sådanne overførsler, samt betalingerne i forbindelse hermed.
Er der sket betydelige omstruktureringer, tilkøb og frasalg i løbet af indkomståret, jf. afsnit C.D.11.13.1.1.2, så skal der også i beskrivelsen redegøres for, om der i sammenhæng hermed er flyttet immaterielle aktiver.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.