Indhold

Afsnittet handler om gældssaneringssagens indledning og skifterettens efterfølgende opgaver.

Afsnittet indeholder:

• Indledning af gældssaneringssag
• Antagelse af medhjælpere
• Udstedelse af proklama
• Skifterettens øvrige opgaver efter indledning af gældssaneringssag
• Nægtelse af gældssanering
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Indledning af gældssaneringssag

En gældssaneringssag anses for at være indledt, når skifteretten har truffet afgørelse herom. Se konkurslovens § 206. At gældssaneringssagen indledes betyder, at skifteretten har vurderet, at der er rimelig udsigt til, at der kan afsiges kendelse om gældssanering, da indledningen ellers skal nægtes, efter konkurslovens § 205, stk. 1, nr. 1.

Fører sagens behandling til, at der afsiges kendelse om gældssanering, vil indledningen ofte være afgørende for, hvilke fordringer der omfattes af kendelsen. Se konkurslovens § 199, stk. 1 og G.A.3.4.5.3 Gældssaneringens indhold.

Arrest og udlæg kan ikke foretages

Fra gældssaneringssagens indledning og indtil dens slutning kan der ikke foretages arrest eller udlæg i skyldners aktiver, og skyldners ejendom kan ikke tages til brugeligt pant. Dette gælder dog kun for de fordringer, som er berørt af en kendelse om gældssanering. Se konkurslovens § 207, stk. 1.

Der kan ikke ske rådighedsberøvelse på grundlag af arrest, og der kan ikke ske rådighedsberøvelse eller søges fyldestgørelse på grundlag af udlæg, som ved kendelse om gældssanering bortfalder efter samme regler som for udlæg i tilfælde af konkurs. Udlagte fordringer kan indkræves, når de forfalder. Se konkurslovens § 207, stk. 2.

Selv om der er indledt gældssaneringssag, kan restanceinddrivelsesmyndigheden foretage udlæg for fordringer, der ikke er omfattet af gældssaneringen, fx fordringer stiftet efter skæringsdagen. Se konkurslovens § 199.

Indledningen af en gældssaneringssag begrænser ikke muligheden for at begære skyldner konkurs.

Skyldner skal medvirke til sagens oplysning 

I løbet af gældssaneringssagen påhviler der skyldneren en pligt til loyalt at medvirke til gældssaneringssagens oplysning, og skifteretten kan på ethvert trin af sagens behandling nægte gældssanering, hvis skyldner ikke opfylder dette krav. Se konkurslovens § 212, stk. 1  nr. 2, som gennemgås nærmere senere i afsnittet.

Nægtelse af gældssanering efter bestemmelsen kan komme på tale, hvis skyldneren holder momenter af væsentlig betydning skjult for skifteretten, herunder undlader at oplyse om alle aktiver eller mulige fremtidige indtægter. Herunder hører tilfælde, hvor skyldner har nægtet at udtale sig, fortiet oplysninger, bevidst givet urigtige oplysninger eller forsøgt at gemme aktiver eller at begunstige enkelte kreditorer på utilbørlig måde mv.

Nedenfor angives en række eksempler, hvor gældssanering blev nægtet, da skyldner ikke havde medvirket loyalt til sagens oplysning:

• FM 2021.36 ØLR. Skifterettens beslutning om at indlede gældssaneringssag blev omgjort, da skyldner ikke havde oplyst om, at denne var idømt konkurskarantæne ca. 4 år og 6 måneder før datoen for indledning.
• UfR 2012.584 HR. I sagen blev gældssanering nægtet, da skyldner havde oplyst, at han var ansat som funktionær, men reelt var direktør i selskabet.
• SKM2012.467.VLR. Forud for gældssaneringens indledning havde skyldner indgået ægteskab, og kort tid efter gældssaneringssagens indledning flyttede skyldner til udlandet. Dette havde skyldner ikke oplyst om, og gældssanering blev nægtet.
• SKM2010.121.ØLR. Skyldner havde ikke oplyst, at han var registreret som ejer af to biler, og havde derudover stiftet ny gæld til det offentlige under gældssaneringssagen. På denne baggrund blev gældssanering nægtet.
• FM 2019.184 ØLR. I sagen bemærkede Østre Landsret, at det forhold, at en ansøger på tidspunktet for en gældssaneringsansøgning eller kort forinden har eller har haft indflydelse på midler i en fond, eller at en ansøgers børn er eller har været indsat som “Beneficiaries" (begunstigede) i en fond, er relevante oplysninger for gældssaneringssagen, herunder særligt ved vurderingen af de økonomiske forhold, samt om ansøgeren har forsøgt at forstikke aktiver. En ansøger er derfor forpligtet til at oplyse skifteretten og medhjælper om sådanne forhold. I den konkrete sag, fandt Østre Landsret, at skyldner havde gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, ved at fortie oplysningerne herom.

Skyldnerens økonomiske forhold påvirkes ikke af, om enkelte kreditorer har sikret deres fordringer ved en panteret eller lignende, fordi dette kun har betydning for, hvilken dækning de enkelte kreditorer modtager i gældssaneringssagen. Skyldneren har derfor som altovervejende hovedregel ikke nogen anledning til ikke at oplyse loyalt om alle panthavere mv. Har skyldneren imidlertid bevidst eller ved grov uagtsomhed undladt at oplyse skifteretten om enkelte kreditorer, herunder fx kreditorer, hvis fordringer er sikret ved pant, må gældssanering nægtes. Se konkurslovens § 212, stk. 1, nr. 2.

Antagelse af medhjælpere

Skifterettens medhjælper

I medfør af konkurslovens § 219 har skifteretten mulighed for at antage en medhjælper, som under skifterettens tilsyn kan bistå med sagens behandling. Medhjælperen kan bistå skifteretten med de opgaver, der fremgår nedenfor:

• Udstede proklama mv., se konkurslovens § 208 
• Tilbagesende anmeldelser med påtegning, se konkurslovens § 208 a, stk. 3
• Oplyse fordringshaver om skyldners indsigelser, se konkurslovens § 209,stk. 2. 
• Udarbejde statusoversigt, opgørelse over aktiver og passiver og redegørelse, se konkurslovens § 210
• Indhente forslag til gældens sanering og indkalde til møde herom, se konkurslovens §§ 213-214
• Vejlede skyldner om vedkommendes retsstilling, se konkurslovens § 216, stk. 6.

Skifterettens medhjælper skal opfylde habilitetsbetingelserne og kvalifikationsbetingelsen, som er fastsat i henholdsvis konkurslovens §§ 238, ►som ændret ved § 1 nr. 9 og 11 i LOV nr. 1767 af 29/12 ◄og 238 a, for at kunne bistå ved sagens behandling.

Skifteretten kan når som helst under gældssaneringssagen beskikke en advokat for skyldner, hvis der er særligt behov for advokatbistand, og skyldner opfylder de økonomiske betingelser for fri proces efter retsplejelovens § 325. Se konkurslovens § 219, stk. 2.

Det er kun rent undtagelsesvist at muligheden for beskikkelse af advokat benyttes fx hvis skyldners økonomiske forhold er særligt komplicerede. Det skyldes, at skyldner oftest vil kunne få den fornødne vejledning af skifterettens medhjælper.

Udstedelse af proklama

I gældssaneringssager udstedes der præklusivt proklama. Proklama er en meddelelse, hvoraf det fremgår, at krav mod skyldner skal anmeldes inden for en frist på 8 uger. Se konkurslovens § 208, stk. 2, nr. 2. Hvis kreditor ikke anmelder sin fordring inden for fristen, bliver fordringen prækluderet, og kreditor mister dermed retten til dækning af fordringen, når sagen er sluttet med kendelse om gældssanering. Se mere om anmeldelsen af fordringer i G.A.3.4.5.5.2 Anmeldelse af krav i gældssaneringen og om proklamaets præklusive virkning i G.A.3.4.5.5.3 Bortfald af retten til dækning.

Proklama skal udstedes straks efter gældssaneringssagens indledning. Se konkurslovens § 208.  Dette sker ved, at skifteretten indrykker en bekendtgørelse i Statstidende. Se konkurslovens § 208, stk. 1-2.

Proklamaet skal indeholde

1. oplysning om skyldnerens navn, tidligere navne, adresse og fødselsdato samt navn og adresse på en eventuel personligt ejet virksomhed og dennes CVR-nr.,
2. opfordring til enhver, der har en fordring mod skyldneren, til at anmelde fordringen inden 8 uger efter bekendtgørelsen,
3. oplysning om en person, til hvem anmeldelse skal ske, og
4. oplysning om retsvirkningerne af for sen anmeldelse efter konkurslovens § 208 b, stk. 1.

Se konkurslovens § 208, stk. 2.

Udsendelse af genpart

Genpart af proklamaet skal straks sendes til alle kreditorer, som skifteretten er eller bliver bekendt med.

Er der tale om gældssanering i forbindelse med konkurs, efter konkurslovens § 197 a, stk. 1, skal genparten indeholde opfordring til at fremkomme med oplysninger om omstændigheder af betydning for, om der kan ses bort fra evt. uafklarede økonomiske forhold, efter konkurslovens § 197 a, stk. 2. Se konkurslovens § 208, stk. 3 og nærmere om gældssanering i forbindelse med konkurs i G.A.3.4.5.2.2 Forhold, der kan udelukke gældssanering.

Skyldnerens loyale oplysningspligt medfører, at skyldneren over for skifteretten skal give fyldestgørende oplysninger om alle kendte kreditorer, herunder kreditorer, der fx har solgt skyldneren genstande med ejendomsforbehold. Disse kreditorer er derfor i praksis kendte.

Skifteretten eller dennes medhjælper skal undersøge tingbogen og andre kendte registre og underrette de heri nævnte kreditorer om gældssaneringssagen. Disse kreditorer er kendte, og skifteretten skal sende en genpart af bekendtgørelsen af proklama til de pågældende.

Udsendelsen af genparten til de kendte kreditorer skal kun betragtes som en "service", og manglende meddelelse har ingen retsvirkning for proklamaets præklusive virkning. Se fx UfR 2007.23 ØLR. Se også UfR.2018.546 VLR, hvor manglende orientering af en kendt kreditor medførte, at denne ikke fik anmeldt sit krav rettidigt, hvorfor kravet blev prækluderet. Domstolsstyrelsen og en advokat blev på den baggrund dømt til at betale erstatning til den pågældende kreditor i gældssaneringssagen, til hvem medhjælperen ved en fejl ikke havde sendt genparten.

For professionelle kreditorer, som anvender Statstidende, er det tilstrækkeligt at indrykke bekendtgørelsen om proklama heri. Hvis det derimod antages, at der findes private kreditorer, som ikke kan ventes at få kendskab til gældssaneringssagen ved indrykning i Statstidende, kan skifteretten bestemme, at indkaldelsen også skal optages i et eller flere lokale eller almindeligt læste blade. Se konkurslovens § 208, stk. 4.

Skifteretten sender straks efter gældssaneringssagens indledning meddelelse herom til virksomhedspanthavere, se tinglysningslovens § 47 c, og fordringspanthavere, i medfør af tinglysningslovens § 47 d. I medfør af konkurslovens § 208, stk. 5.

Skifterettens øvrige opgaver efter indledning af gældssaneringssag

Det materiale, som skifteretten skal tilvejebringe for at bedømme, om gældssanering skal meddeles, er nævnt i konkurslovens § 210, som gennemgås nærmere herunder.

Efter at disse oplysninger er tilvejebragt, opfordrer skifteretten skyldneren til at fremkomme med et forslag til gældens sanering, herunder til indholdet af en eventuel ordning til afvikling af den del af gælden, som fortsat skal bestå. Forslaget skal ledsages af en opgørelse af skyldnerens og den øvrige husstands indtægter og udgifter, jf. konkurslovens § 213. Se nærmere herom i G.A.3.4.5.6 Gældssaneringens vilkår.

Statusoversigt

Skifteretten udarbejder en oversigt over skyldnerens aktiver og passiver. Denne statusoversigt skal indeholde:

• En angivelse af skyldnerens aktiver med oplysning om, hvorvidt og i hvilket omfang aktiverne er behæftet med ejendomsforbehold, pant eller anden sikkerhedsret
• Hver enkelt kreditors navn og adresse samt de enkelte fordringers størrelse og alder, eventuelle fortrinsstilling eller eventuelle bortfald efter konkurslovens § 200, stk. 1. Fordringer, som skyldneren bestrider, opføres med bemærkning herom.

Se konkurslovens § 210, stk. 1.

Redegørelse

Skifteretten udarbejder en redegørelse for de vigtigste årsager til skyldnerens økonomiske situation, ligesom det anføres, om der foreligger dispositioner, som bør søges omstødt. Se konkurslovens § 210, stk. 2.

Oplysning fra kommunen om sociale forhold

Skifteretten kan anmode kommunen om at fremkomme med oplysninger om skyldnerens sociale forhold af betydning for sagen, herunder om kommunens muligheder for med rådgivning at bistå skyldneren under afviklingen af den del af gælden, som fortsat skal bestå i tilfælde af gældssanering. Se konkurslovens § 210, stk. 3.

Desuden kan det ofte være hensigtsmæssigt, at restanceinddrivelsesmyndigheden retter henvendelse til den sociale forvaltning, så offentlige instanser ikke kommer til at modarbejde hinanden ved at stille for strenge krav/betingelser for at få afviklet gælden.

Tilsvarende kan der i samarbejde med kriminalforsorgsmyndighederne skabes samlede løsninger i resocialiseringssituationer.

Frist for at tilvejebringe oplysningerne

De nævnte oplysninger i konkurslovens § 210, stk. 1-3 skal foreligge snarest muligt efter udløbet af proklamafristen på 8 uger. Se konkurslovens § 210, stk. 4.

Skifteretten kan afkræve offentlige myndigheder oplysninger

Skifteretten kan indhente oplysninger til brug for gældssaneringssagens behandling hos offentlige myndigheder, herunder Skatteforvaltningen. Se konkurslovens § 211.

Nægtelse af gældssanering 

Efter at gældssaneringssagen er indledt, kan skifteretten nægte gældssanering. Betingelserne som skifteretten kan nægte gældssanering under, er angivet i konkurslovens § 212:

1. Hvis der på grundlag af de tilvejebragte oplysninger ikke er rimelig udsigt til, at der kan afsiges kendelse om gældssanering,
2. Hvis skyldner ikke loyalt medvirker ved sagens oplysning, eller
3. Hvis skyldneren uden lovligt forfald udebliver fra det i konkurslovens § 214 nævnte møde.

Ved manglende udsigt til, at der kan afsiges kendelse om gældssanering, tænkes på situationer, hvor skifteretten vurderer, at de generelle betingelser for gældssanering ikke er opfyldt. Se G.A.3.4.5.2 Betingelserne for at få gældssanering.

Skyldners illoyalitet er behandlet tidligere i afsnittet.

Om mødet i skifteretten efter konkurslovens § 214, henvises til G.A.3.4.5.6.1 Skyldners forslag og møde i skifteretten.

Skyldner skal have besked om, hvilke omstændigheder der kan føre til nægtelse af gældssaneringen, efter den er indledt. Inden gældssanering nægtes skal skyldner have lejlighed til at udtale sig herom. Se konkurslovens § 212, stk. 2, 2. pkt.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: