Dette afsnit beskriver de personer, som helt eller delvist, er afskåret fra at få fradrag for rejseudgifter efter LL § 9 A.
Afsnittet indeholder:
Lønmodtagere, som er omfattet af eller anvender særlige skatteordninger, kan ikke fratrække rejseudgifter efter rejsereglerne. Se LL § 9 A, stk. 11.
Det drejer sig om:
De nævnte lønmodtagere kan heller ikke få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse efter LL § 9 A. Se afsnit C.A.7.2.3 om personer, som ikke kan få skattefri rejsegodtgørelse.
Værnepligtige og frivilligt personel i uddannelsestiden kan ikke trække udgifter til kost, småfornødenheder og logi fra med standardsatserne, men de kan fratrække dokumenterede rejseudgifter. Se LL § 9 A, stk. 11, 3. pkt.
Værnepligtige er personer, der aftjener værnepligt, dvs., mænd der i forlængelse af mødet på "Forsvarets Dag" (tidligere "sessionen") aftjener deres værnepligt, enten fordi de er udpeget hertil, eller fordi de har meldt sig frivilligt efter at have trukket frinummer. Det bemærkes, at der ved lov nr. 715 af 20. juni 2025 er indført fuld ligestilling i værnepligten med virkning fra 1. juli 2025, således at denne fra dette tidspunkt omfatter både mænd og kvinder.
Frivilligt personel i den periode, der er fastsat som uddannelsestid, er:
Ulønnede medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende kan ikke få fradrag efter LL § 9 A.
Lønnede medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, og lignende, der modtager vederlag, der er A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2, litra a, kan få fradrag efter de samme principper og med de samme beløb, som gælder for lønmodtagere. De kan derfor fratrække rejseudgifter med de satser og på de betingelser, der gælder for lønmodtagere med samme hverv.
Personer, som får honorarer (honorarmodtagere), der er B-indkomst, samt personer, der har indtægt fra hobbyvirksomhed, er ikke omfattet af LL § 9 A, og kan derfor ikke få fradrag efter denne regel. Honorarmodtagere mv. kan i stedet trække deres dokumenterede faktiske udgifter på erhvervsmæssige rejser fra efter SL § 6.
Selvstændigt erhvervsdrivende kan ikke tage 25 pct. fradrag for småfornødenheder. Se LL § 9 A, stk. 8, der alene henviser til LL § 9 A, stk. 2 og 3. Selvstændigt erhvervsdrivende er i øvrigt underlagt samme principper og satser for fradrag, som gælder for lønmodtagere. Selvstændigt erhvervsdrivende kan derfor fratrække rejseudgifter med de satser og på de betingelser, der gælder for lønmodtagere med det samme hverv.
En selvstændigt erhvervsdrivende, der driver vognmandsvirksomhed og selv kører som langturschauffør, kan derfor eksempelvis ikke fratrække logiudgifter med standardsats. Se LL § 9 A, stk. 8, og LL § 9 A, stk. 2, nr. 4.
En række lønmodtagere, som ikke kan få skattefri godtgørelse til logi, jf. LL § 9 A, stk. 2, nr. 4, kan heller ikke få fradrag for logi med standardsatsen, men de kan trække deres dokumenterede udgifter fra.
Det drejer sig om ansatte/personer, som:
Se afsnit C.A.7.2.5.2 om denne persongruppe.
Turistchauffører kan fratrække kostudgifter med standardsatserne i LL § 9 A, stk. 2, nr. 2 og 3, men kan ikke få fradrag for småfornødenheder med 25 pct. af kostsatserne efter LL § 9 A, stk. 4.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Byretsdomme | ||
| Retten lagde til grund, at skatteyderens virksomhed havde givet underskud i en årrække, ligesom retten ikke fandt, at skatteyderens virksomhed ville give overskud inden for en overskuelig årrække. Retten fandt herefter, at skatteyderens fiskerivirksomhed ikke var erhvervsmæssig, og at han ikke var berettiget til fradrag efter LL § 9 A, stk. 8. Der blev ikke taget stilling til et nyt anbringende om, at der også var fradrag efter LL § 9 A, stk. 8, selvom virksomheden ikke var erhvervsmæssig. | ||
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.