Indhold

Dette afsnit beskriver de skattemæssige regler, når afdøde efterlader sig både delingsformue og fuldstændigt særeje.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, når den længstlevende ægtefælle og afdøde ikke var separeret ved dødsfaldet.

Se afsnit C.E.4.1.1 om reglerne, når afdøde og den længstlevende ægtefælle var separeret ved dødsfaldet.

Regel

Når afdøde efterlader sig

• både delingsformue (herunder skilsmissesæreje) og
• fuldstændigt særeje

anses

• ægtefællernes hidtidige delingsformue og skilsmissesæreje for ét bo (fællesboet) og
• afdødes hidtidige særeje for ét bo (særboet).

Se dødsboskattelovens § 58, stk. 3, 1. pkt.

Beskatningen af de to dødsboer kan ske efter forskellige regler:

1. Begge dødsboer overtages af den længstlevende ægtefælle efter dødsboskattelovens § 58, stk. 1 eller § 58, stk. 2, 1. pkt.
2. Det ene dødsbo overtages af den længstlevende ægtefælle efter dødsboskattelovens § 58, stk. 1 eller § 58, stk. 2, 1. pkt., og det andet dødsbo afsluttes ved boudlæg efter DSL § 18.
3. Fællesboet overtages af den længstlevende ægtefælle efter dødsboskattelovens § 58, stk. 1 eller § 58, stk. 2, 1. pkt., og særboet skiftes med afdødes livsarvinger.

Se afsnit C.E.14 om definition af delingsformue, skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje.

Ad a. Begge dødsboer overtages af den længstlevende ægtefælle efter dødsboskattelovens § 58, stk. 1 eller § 58, stk. 2, 1. pkt.

Når den længstlevende ægtefælle overtager

• både fællesboet og
• særboet

efter en af reglerne i § 58, stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., anses afdøde for at efterlade sig ét bo. Se dødsboskattelovens § 58, stk. 3, 2. pkt.

Aktiver og passiver fra førstafdødes fuldstændige særeje, skal skatteretligt indgå i afdødes andel af ægtefællernes hidtidige delingsformue. Se dødsboskattelovens § 58, stk. 4.

Beskatningen af begge dødsboer skal derfor ske under ét efter reglerne i dødsboskattelovens afsnit III, kapitel 10 (§§ 58-66).

Bemærk

Når den længstlevende ægtefælle er afdødes eneste arving efter loven, kan den længstlevende ægtefælle vælge beskatning efter dødsboskattelovens afsnit II. Se dødsboskattelovens § 58, stk. 5. Et eventuelt valg vil derfor også gælde for begge dødsboer.

Se afsnit C.E.4.1.2 om den længstlevende ægtefælle mulighed for at vælge beskatning efter reglerne i dødsboskattelovens afsnit II (skiftede dødsboer).

Ad b. Det ene dødsbo overtages af den længstlevende ægtefælle efter dødsboskattelovens § 58, stk. 1 eller § 58, stk. 2, 1. pkt., og det andet dødsbo afsluttes ved boudlæg efter dødsboskiftelovens § 18

Når et af dødsboerne overtages af den længstlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., mens det andet dødsbo sluttes ved boudlæg efter DSL § 18, gælder reglerne i dødsboskattelovens kapitel 10 (§§ 58-66). Reglerne i dødsboskattelovens § 80 gælder dog for den, der modtager aktiver fra boudlægsboet. Se dødsboskattelovens § 58, stk. 3, 3. pkt.

Se også

Se afsnit C.E.5.1.2 om beskatning af aktiver, der er overtaget fra boudlægsboet.

Ad c. Fællesboet overtages af den længstlevende ægtefælle efter dødsboskattelovens § 58, stk. 1 eller § 58, stk. 2, 1. pkt., og særboet skiftes med afdødes livsarvinger

Når

• fællesboet overtages af den længstlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., og
• særboet skiftes med afdødes livsarvinger

gælder reglerne i kapitel 10 (§§ 58-66) for fællesboet med de ændringer, der følger af §§ 67-70. Se dødsboskattelovens § 58, stk. 3, 4. pkt.

Se også

Se også afsnit C.E.4.3 om skifte af særbo og uskiftet bo med fællesbo.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: