Dette afsnit handler om eftergivelse af gæld til det offentlige, der stammer fra strafbare forhold, herunder bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og afsoningsomkostninger mv.
Afsnittet indeholder:
Udgangspunktet er, at der i almindelighed ikke kan ske eftergivelse, hvis en ikke uvæsentlig del af gælden er opstået ved strafbare eller erstatningspådragende forhold. Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 3.
Dette skal ikke ses som en absolut udelukkelse af, at der kan ske eftergivelse af gæld, der stammer fra strafbare forhold, men som et udtryk for, at der er visse begrænsninger og hensyn, der skal varetages ved eftergivelse, når skyldner har denne type gæld.
Fx vil præventive hensyn og hensynet til retsfølelsen normalt føre til, at en ansøgning om eftergivelse ikke bliver imødekommet, hvis gælden eller størstedelen af gælden stammer fra strafbare forhold.
Ved vurderingen af om gæld opstået ved strafbare forhold kan eftergives, lægger restanceinddrivelsesmyndigheden bl.a. vægt på:
Generelt skal denne type gæld dog være noget ældre end anden gæld, før den kan eftergives, da det vil kunne virke stødende, hvis gæld, der er pådraget ved strafbare forhold, bliver eftergivet i umiddelbar forlængelse af den begivenhed, der medførte gælden.
Afsoningsomkostninger blev ved Cirkulære om afsoningsomkostninger, ophævet med virkning fra den 1. juni 1994. Afsoningsomkostninger pålagt inden den 1. juni 1994 består dog, og disse anses som værende opstået ved strafbare forhold. Afsoningsomkostninger kan derfor eftergives som anden gæld, der stammer fra strafbare forhold.
Ved § 5 i lov nr. 893 af 21. juni 2022 blev sagsomkostninger pålagt i straffesager sidestillet med skyldners øvrige gæld. At skyldner har gæld i form af straffesagsomkostninger taler således ikke længere imod eftergivelse, og vurderingen af, om sagsomkostninger kan eftergives, sker efter de almindelige regler om eftergivelse i gældsinddrivelsesloven.
Se mere om politibøder, administrative bøder og tvangsbøder i G.A.3.7.1 Gæld opstået ved strafbare forhold.
Bøder i militære straffesager kan også særskilt eftergives efter § 4, stk. 1 i bekendtgørelse om udsættelse og benådning af fængselsstraffe og om fuldbyrdelse af bødestraffe i militære straffesager (bekendtgørelse nr. 981 af 26. september 2006).
Afgørelse om eftergivelse efter denne bestemmelse træffes af auditøren.
Gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 36, stk. 1 indeholder en særregel om, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive idømte, vedtagne eller pålagte bøder, offerbidrag og konfiskationsbeløb, som det efter lovgivningen påhviler politiet at opkræve.
Det gælder også idømte og vedtagne bøder og konfiskationsbeløb mv., som overtages til fuldbyrdelse i Danmark efter bestemmelser i:
Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 35.
Gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 36, stk. 1 gælder både for fysiske og juridiske personer.
De særlige regler, der er fastsat for inddrivelsen af bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb, som opkræves af politiet, er begrundet i det særlige retshåndhævelseshensyn, som gør sig gældende i disse sager.
Det fremgår af bemærkninger til lovforslag 113 fra 2004-05 (2. samling), at det særlige retshåndhævelseshensyn betyder:
Når restanceinddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse om eftergivelse af bøder, offerbidrag og konfiskationsbeløb, skal følgende iagttages:
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ikke eftergive tvangsbøder. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 36, stk. 1.
Ansøgningen om eftergivelse af bøder, offerbidrag og konfiskationsbeløb, skal indgives til restanceinddrivelsesmyndigheden. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 36, stk. 1.
Hvis skyldneren sidder i fængsel eller forvaring i et fængsel eller arresthus, skal ansøgningen om eftergivelse dog indgives til fængslet eller arresthuset. På samme måde skal ansøgningen om eftergivelse indgives til den institution, hvorfra den dømte er udstationeret, eller til skyldnerens moderinstitution, hvis skyldneren er udstationeret til eller anbragt i en af kriminalforsorgens pensioner eller en institution mv. uden for kriminalforsorgen. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 36, stk. 2.
Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, afgiver indstilling til restanceinddrivelsesmyndigheden om, hvorvidt der bør ske eftergivelse. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 36, stk. 3.
Anmoder skyldner om fritagelse for fuldbyrdelse af bødeforvandlingsstraf, anses denne anmodning som en ansøgning om eftergivelse af bøden. Se ►bødebekendtgørelsens § 10, stk. 2.◄
Se nærmere om Forvandlingsstraf i afsnit G.A.3.5.1 Forvandlingsstraf for bøder.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.