Indhold

Dette afsnit beskriver i hovedtræk, hvordan selskaber mv. beskattes af gevinst og tab på fordringer og gæld.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Tab på fordringer og gevinst på gæld
• Opgørelsesprincipper
• Skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta
• Finansielle kontrakter
• Til- og fraflytning
• Realkreditinstitutioner mv.
• Obligationsudstedende selskaber mv.

Regel

Alle kursgevinster og kurstab på både fordringer og gæld skal regnes med i den skattepligtige indkomst. Se afsnit C.B.1.3.3 om fordringer og afsnit C.B.1.3.4 om gæld.

Tab på fordringer og gevinst på gæld

I forbindelse med tab på fordringer skal man være opmærksom på, at der ikke er fradrag for tabet

• på koncernforbundne selskaber. Se kursgevinstlovens § 4. Se om dette i afsnit C.B.1.3.3.3, hvor undtagelser fra denne regel også beskrives.
• hvis den modsvarende renteindtægt eller kursgevinst ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Se kursgevinstlovens § 5. Se om dette i afsnit C.B.1.3.3.4.
• på fordringer vedrørende ikke indbetalt selskabskapital Se kursgevinstlovens § 24 A. Se om dette i afsnit C.B.1.6.

Der er ikke skattepligt for gevinst på gæld

• til koncernforbundne selskaber. Se kursgevinstlovens § 8. Se om dette i afsnit C.B.1.3.4.3, hvor undtagelser fra denne regel også gennemgås. 
• som følge af akkord eller gældssanering, når gæld ikke nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi, medmindre debitor er skattefri af tilskuddet efter SEL § 31 D. Se kursgevinstlovens § 24. Se om dette i afsnit C.B.1.5.
• vedrørende ikke indbetalt selskabskapital. Se kursgevinstlovens § 24 A. Se om dette i afsnit C.B.1.6.

Se også

Se afsnit C.B.1.2 om, hvilke fordringer og hvilken gæld der er omfattet af kursgevinstlovens regler.

Opgørelsesprincipper

Principperne for opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld fremgår af

a)      kursgevinstlovens § 25 - beskatningstidspunktet

b)      kursgevinstlovens § 26 - værdiansættelsen.

Ad a) kursgevinstlovens § 25 - beskatningstidspunktet

kursgevinstlovens § 25 blev med virkning for indkomståret 2010 ændret ved § 11 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 og § 11 i lov nr. 462 af 12. juni 2009. Ændringerne indebærer i hovedtræk, at

• gevinst og tab på fordringer skal medregnes efter lagerprincippet med undtagelse af
  • tab på fordringer på koncernforbundne selskaber og varedebitorer
  • tab på fordringer modtaget som vederlag for leverede varer, andre aktiver samt tjenesteydelser
• gevinst og tab på gæld skal medregnes efter realisationsprincippet. Realkreditinstitutter mv. skal dog ikke anvende realisationsprincippet.
• der er mulighed for at vælge andet opgørelsesprincip med eller uden tilladelse fra Skattestyrelsen. .

Ad b) kursgevinstlovens § 26 - værdiansættelse

Reglerne om værdiansættelse af fordringer indebærer i hovedtræk, at

• gevinst og tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessum og afståelsessum
• den gennemsnitlige anskaffelsessum anvendes for
  • fordringer, der er registreret i en værdipapircentral inden for samme fondskode
  • fordringer, der er udstedt på samme vilkår af samme udsteder.

Reglerne om værdiansættelse af gæld indebærer i hovedtræk, at

• gevinst og tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen/indfrielsen
• hvis der er tale om indfrielse af gæld gennem afdrag, så skal den del regnes med, som svarer til forholdet mellem
  • indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og
  • indfrielsessummen.

Se nærmere om principperne for opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld i afsnit C.B.1.7.

Skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Selskaber har mulighed for at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i én fremmed valuta og omregne resultatet til danske kroner. Se SKL §§ 28-35.

Se afsnit C.B.1.7.12 om opgørelse af ikke-fradragsberettigede tab i kursgevinstlovens § 26 A, stk. 2.

Finansielle kontrakter 

Beskatning og opgørelse af gevinst og tab på finansielle kontrakter følger reglerne i kursgevinstlovens §§ 29-33.

Finansielle kontrakter, der er omfattet af kursgevinstlovens § 29, er karakteriseret ved at bestå af følgende tre bestanddele:

• Der skal foreligge en bindende aftale.
• Der skal være tidsmæssig forskydning mellem aftaletidspunktet og afviklingstidspunktet.
• Der skal på tidspunktet for indgåelse af kontrakten aftales en afviklingspris eller kurs.

Reglerne i kursgevinstlovens kapitel 6 om finansielle kontrakter er som udgangspunkt fælles for selskaber og personer. Der er dog forskellige regler om tabsfradrag på visse finansielle kontrakter.

Se afsnit C.B.1.8 om finansielle kontrakter.

Til- og fraflytning

Der er særlige regler for

• indgangsværdi på fordringer og gæld, når selskaber bliver omfattet af skattepligt her til landet. Se SEL § 4 A. Se afsnit C.D.1.4. 
• beskatning af urealiserede gevinster og tab ved ophør af skattepligt her til landet. Se SEL § 5, stk. 5-7. Se afsnit C.D.1.5.

Bemærk

Selskaber har ikke mulighed for henstand med betaling af de skatter, der er beregnet ved skattepligtsophøret.

Realkreditinstitutter mv.

Realkreditinstitutter mv. følger som udgangspunkt de almindelige regler i kursgevinstloven.

For realkreditinstitutter mv. gælder der særlige regler om opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Se afsnit C.B.1.3.5 og C.B.1.7.14 om realkreditinstitutter.

Obligationsudstedende selskaber

Obligationsudstedende selskaber er omfattet af kursgevinstlovens § 11, der slår fast, at en obligationsfordring ikke bortfalder, blot fordi det obligationsudstedende selskab selv erhverver den.

Se afsnit C.B.1.3.6 om obligationsudstedende selskaber.