Dette afsnit beskriver reglerne om, at den skattepligtige indkomst opgøres på grundlag af indkomsten i indkomståret, og at indkomståret som udgangspunkt er kalenderåret.
Afsnittet indeholder:
Reglen omfatter både selvstændigt erhvervsdrivende personer og personer, der ikke er selvstændigt erhvervsdrivende.
Se også afsnit
Den skattepligtige indkomst opgøres på grundlag af en periode på 12 måneder. Denne periode udgør indkomståret. Det er årsindtægten, der bliver beskattet. Se SL § 4.
Den skattepligtige indkomst kan ikke påvirkes af indtægter og udgifter i tidligere og senere indkomstår. Dette kaldes princippet om indkomstårets enhed eller ufravigelighed. Se SL §§ 4 og 6 sammenholdt med KSL § 22, stk. 1.
Indkomståret kan dog efter særlige regler forskydes i forhold til kalenderåret.
Det er den skattepligtiges samlede årsindtægt, der skal beskattes. Se SL § 4. Driftsomkostninger, som er afholdt i årets løb, kan trækkes fra. Se SL § 6, stk. 1, litra a.
Reglen om indkomstårets ufravigelighed er dog gennembrudt af en række regler i lovgivningen, der giver mulighed for at udjævne indkomsten ved at lade indtægter og udgifter påvirke andre indkomstår. Dette gælder fx reglerne om:
Indkomståret falder som udgangspunkt sammen med kalenderåret. Hvis der kun er skattepligt i en del af et år, er indkomståret dette tidsrum. Se KSL § 22, stk. 1.
Indkomståret kan dog efter særlige regler forskydes i forhold til kalenderåret.
Se også afsnit
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.