Dette afsnit vedrører afstemningen om det af rekonstruktøren fremsatte rekonstruktionsforslag, der skal behandles på afstemningsmødet i skifteretten.
Se mere om mødet i skifteretten i G.A.3.4.3.5.1 Mødet om rekonstruktionsforslaget.
Afsnittet indeholder:
For at et rekonstruktionsforslag kan vedtages, skal et flertal af de fordringshavere, der er repræsenteret på mødet, og som deltager i afstemningen, stemme for. Se konkurslovens § 13 d, stk. 1.
Udformningen af konkurslovens § 13 d, stk. 1 medfører, at det som udgangspunkt også i andre afstemningssituationer under rekonstruktionen er således, at et forslag, der er til afstemning, kun vedtages, såfremt et flertal stemmer for.
Dette udgangspunkt er i modsætning til konkurslovens § 11 e, hvor en rekonstruktionsplan alene kan forkastes, såfremt et flertal stemmer imod. Se mere om afstemningen om rekonstruktionsplanen i G.A.3.4.3.3 Indledning af rekonstruktionsbehandling.
Der stemmes efter fordringernes beløb og ikke efter antal fordringer. Se konkurslovens § 13 d, stk. 2, 1. pkt.
Konkurslovens regler om afstemning i rekonstruktion bygger på et princip om, at alle berørte fordringshavere som udgangspunkt har stemmeret, medmindre fordringshaver er nærtstående til skyldner. Se konkurslovens § 13 d, stk. 4.
Indeholder rekonstruktionsforslaget en tvangsakkord, er der stemmeret for de fordringshavere, hvis fordringer er omfattet af akkorden efter reglen i konkurslovens § 10 a, stk. 4, uanset størrelsen på den foreslåede dividende. Se konkurslovens § 13 d, stk. 2, 3. pkt. I konkurslovens § 10 a, stk. 4 fremgår det, at det skal fremgå af tvangsakkorden, hvilken af de tre grupper nævnt i § 10 a, stk. 3, der omfattes heraf. Se G.A.3.4.3.2 Indholdet af en rekonstruktion.
Fordringshavere, der har indvilget i at deres fordringer bortfalder i forbindelse med rekonstruktionsbehandlingen, har alene stemmeret, såfremt bortfaldet er betinget af rekonstruktionens stadfæstelse. Se konkurslovens § 13 d, stk. 2, 4. pkt. Det gælder dog ikke for fordringshavere, hvis fordringer bortfalder ved akkorden efter konkurslovens § 10 a, stk. 5. Det skyldes, at bortfaldet følger af loven og ikke af fordringshavers indvilgelse i bortfaldet.
De fordringer, der bortfalder ved en tvangsakkord, der opregnes i konkurslovens § 10 a, stk. 5:
Hvis flere grupper af fordringer giver stemmeret, har samtlige fordringshavere i gruppen stemmeret. Se konkurslovens § 13 d, stk. 2, 5. pkt. Der er således stemmeret for de fordringer, der påvirkes af, om rekonstruktionsforslaget vedtages eller forkastes.
Det fremgår af konkurslovens § 13 d, stk. 2, 2. pkt., at konkurslovens § 120, § 121 og § 123, stk. 3 tillige finder anvendelse. Det betyder, at:
Hvis en eller flere fordringer er bestridt, deltager fordringshaverne foreløbigt i afstemningen. Viser det sig, at disse stemmer er afgørende, bestemmer skifteretten, hvilke af dem der giver stemmeret og for hvilket beløb. Se konkurslovens § 13 d, stk. 3.
Fordringer, der tilhører en nærtstående til skyldner, giver ikke stemmeret. Se konkurslovens § 13 d, stk. 4. Skyldners nærtstående kan ikke omgå reglen ved at overdrage deres fordringer til en ikke-nærtstående. Se afgørelsen UfR 2020.1661 HR, hvor tre selskaber, der var nærtstående til skyldner, overdrog fordringer til et ikke-nærtstående selskab, dagen før der blev indgivet begæring om rekonstruktion. Højesteret fandt, at overdragelsen ikke var sket loyalt, idet der var tale om et forsøg på at sikre de nærtstående selskabers indvirkning på afstemningen om rekonstruktion. Det ikke-nærtstående selskab fik herefter ikke stemmeret med hensyn til rekonstruktionsforslaget.
Konkurslovens § 10 a, stk. 3 inddeler fordringer i tre grupper, hvoraf en tvangsakkord kun kan omfatte fordringerne i én.
Inden for de enkelte grupper kan fordringshaverne inddeles i afstemningsklasser, der afspejler et tilstrækkeligt interessesammenfald mellem fordringshaverne. Se konkurslovens § 13 d, stk. 5. Skyldner skal i rekonstruktionsforslaget foreslå en opdeling af fordringshaverne, men det er skifteretten, der bestemmer opdelingen.
Fordringer, der ikke giver stemmeret, indgår som udgangspunkt ikke i en afstemningsklasse, medmindre der er tale om pantefordringer, idet disse skal udgøre en særskilt afstemningsklasse. Se konkurslovens § 13 d, stk. 5.
Opdelingen i afstemningsklasser finder kun anvendelse ved afstemning om rekonstruktionsforslaget.
Hver afstemningsklasse stemmer om rekonstruktionsforslaget. Rekonstruktionsforslaget er vedtaget, hvis et flertal af afstemningsklasserne har stemt for. Se konkurslovens § 13 d, stk. 6, 2. pkt.
Dermed kan et rekonstruktionsforslag potentielt stemmes igennem, selvom de fordringshavere, der repræsenterer en majoritet af fordringerne, stemmer imod.
Er der stemmelighed mellem afstemningsklasserne, forkastes rekonstruktionsforslaget.
Reglerne om opdeling og afstemning i afstemningsklasser gælder ikke, hvis skyldner er en lille eller mellemstor virksomhed (SMV), medmindre skyldner har begæret opdelingen ved fremsendelse af rekonstruktionsforslaget. Se konkurslovens § 13 d, stk. 7.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| Højesteret | ||
| UfR 2020.1661 HR | Højesteret fandt, at en overdragelse fra skyldners nærtstående til et ikke-nærtstående selskab, ikke var sket loyalt, men med det formål at sikre skyldners nærtståendes indvirkning på afstemningen om rekonstruktion. Det ikke-nærtstående selskab havde herefter ikke stemmeret med hensyn til rekonstruktionsforslaget. | Det er således Gældsstyrelsens opfattelse, at fordringer, der er overdraget fra en nærtstående til en ikke-nærtstående tredjemand, ikke har stemmeret i rekonstruktionen, medmindre overdragelsen er sket loyalt. |
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.