Overdragelsen var omfattet af LL § 2, og den skattemæssige værdi af de overdragne aktiver skulle således fastsættes efter denne bestemmelse.

Højesteret fandt, at den beregningsmetode, som SKAT (nu Skattestyrelsen) havde anvendt, ikke udgjorde et egnet grundlag for at opgøre den skattemæssige værdi af de overdragne aktiver.

Højesteret udtalte, at det for vandforsynings- og spildevandsvirksomhed gælder, at der påhviler selskaberne en forsyningspligt, og at "hvile i sig selv"-princippet indebærer, at der ikke kan tjenes penge på aktiviteterne. Højesteret fandt på denne baggrund, at det afgørende for den skattemæssige værdiansættelse af aktiverne måtte være, hvilken værdi aktiverne måtte skønnes at have haft for vandselskabet. Højesteret fandt, at den beregningsmetode, hvorved den regulatoriske værdi opgøres som et gennemsnit af den nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi (den såkaldte POLKA-værdi), var et rimeligt udtryk for, hvorledes aktivernes værdi efter LL § 2 burde fastsættes.

Højesteret havde ikke fornødent grundlag for at fastslå, hvad POLKA-værdien ville udgøre i forbindelse med kommunens overdragelse af aktiver i den konkrete sag. Sagen blev som følge heraf hjemvist til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

Det danske selskab var enig i, at markedsprisen for det litauiske selskab var højere end den aftalte salgssum, og at det danske selskab ved købet derfor havde modtaget et skattepligtigt tilskud. Selskabet gjorde gældende, at værdien af det litauiske selskab var lavere end SKATs skøn.

Højesteret udtalte, at som følge af denne enighed var SKAT berettiget til at skønne over værdien, og SKATs skøn kunne alene tilsidesættes, hvis det danske selskab godtgjorde, at skønnet hvilede på et urigtigt grundlag eller var åbenbart urimeligt.

I denne sag var der ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige ansættelse af aktiernes værdi.

Sagen angik værdiansættelsen af nogle immaterielle aktiver ved et selskabs overdragelse heraf til et nystiftet koncernforbundet selskab. Selskabet skulle efter overdragelsen forsætte med at levere salgs- og serviceydelser, rutinefunktioner, vedrørende de immaterielle aktiver til det nystiftede koncernselskab. Selskabet havde fået udarbejdet to Transfer Pricing værdiansættelsesrapporter, der begge anvendte DCF-metoden til at beregne værdien af de overdragne immaterielle aktiver. I rapporterne var værdien af hele virksomheden opgjort, hvorefter værdien af de overdragne immaterielle aktiver blev beregnet ved at fratrække værdien af rutinefunktionerne. Afkastkravet for hele virksomheden var ansat til 20 %, mens afkastkravet for rutinefunktionerne var ansat til 8 %.

Skattestyrelsen konstaterede, at selskabet havde indsendt behørig TP-dokumentation, hvorfor der ikke var adgang til at foretage en skønsmæssig ansættelse. Det påhvilede herefter Skattestyrelsen at godtgøre, at den aftalte overdragelsessum ikke var i overensstemmelse med armslængdeprincippet, jf. LL § 2. Skattestyrelsen ansatte værdien af de overdragne immaterielle aktiver på baggrund af aktieprisen ved køb af et selskab året inden overdragelsen.

Landsskatteretten fandt, at selskabet ved anvendelsen af forskellige afkastkrav til henholdsvis rutinefunktionerne og den samlede virksomhed havde overestimeret værdien af rutinefunktionerne, hvorfor værdiansættelsen af de immaterielle aktiver ikke var på armslængevilkår. Skattestyrelsen havde under transfer pricing revisionen udarbejdet en DCF-beregning, der tog udgangspunkt i selskabets værdiansættelsesrapport dateret to måneder inden overdragelsen, dog med den forskel at beregningen anvendte et afkastkrav på 20 % for både rutinefunktionerne og hele virksomheden. Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsens DCF-beregning med udgangspunkt i selskabets værdiansættelsesrapport, hvor der dog anvendtes samme afkastkrav for rutinefunktionerne som for den samlede forretning, var i overensstemmelse med armslængdeprincippet.

Herefter, og da Skattestyrelsens ansættelse var foretaget rettidigt, nedsatte Landsskatteretten Skattestyrelsens forhøjelse med 60.285.283 kr.

Selskabet havde opgjort en skattepligtig avance på 168 mio. kr. ved overdragelsen. Værdien af de immaterielle aktiver var fastsat efter beregningsmodellen i goodwillcirkulæret.

SKAT havde foretaget en skønsmæssig korrektion af den aftalte overdragelsessum og ansat denne til 1.028 mio. kr., jf. LL § 2 og AL § 40, stk. 6.

I forbindelse med klagebehandlingen ved Landsskatteretten blev der afholdt syn og skøn. Skønsmændene fandt, at den af SKAT anvendte metode, Discounted Cash Flow (DCF), var egnet til at fastsætte markedsværdien for de overdragne immaterielle aktiver. Skønsmændene beregnede herefter værdien af de overdragne immaterielle aktiver til 574 mio. kr. baseret på en samlet vurdering af præmisserne for handelen.

Landsskatteretten var som udgangspunkt enig i skønsmændenes værdiansættelse efter DCF-modellen, men korrigerede i forudsætningerne for så vidt angik omsætningsvækst i budgetperioden og værdien af købers skattefordel. Endelig fandt Landsskatteretten, at værdien af produkt Y skulle indgå i værdiansættelsen, idet alle rettigheder til produkt Y var omfattet af den koncerninterne overdragelse. Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og fastsatte markedsværdien af de immaterielle aktiver til 875 mio. kr.

Sagen er indbragt for domstolene og henvist til Vestre Landsret, der har afsagt dom (endnu ikke offentliggjort).  Vestre Landsret fandt, at værdien af de overdragede immaterielle aktiver skulle fastsættes til 584 mio. kr., hvorved den skattepligtige indkomst for selskabet skulle nedsættes med yderligere 291 mio. kr.

Skatteministeriet har anket dommen til Højesteret.

Skatteministeriet har indbragt afgørelsen for domstolene, idet der ikke er enighed om værdiansættelsen af de immaterielle aktiver.

Sagen blev henvist til Østre Landsret, der har afsagt dom (endnu ikke offentliggjort). Østre Landsret fandt, at Skatteministeriet ikke havde godtgjort, at der ved omstruktureringen skete en transaktion i form af en overdragelse af immaterielle aktiver omfattet af ligningslovens § 2.

Skatteministeriet har anket dommen til Højesteret.

Sagen vedrører en dansk filial af et tysk selskab. Den danske filials hovedaktivitet var licensgivning og services vedrørende produktion af motorer, der foregik hos eksterne licenstagere. I forbindelse med en omstrukturering i koncernen blev det besluttet, at royaltyindtægter vedrørende en bestemt motortype skulle overgå til det tyske selskab, og det danske selskab fik i forbindelse hermed en kompensation svarende til nettoindtjeningen i en to-årig opsigelsesperiode.

SKAT havde forhøjet filialens skattepligtige indkomst efter LL § 2 og AL § 40, stk. 6, med den begrundelse, at filialen havde ydet værdifulde bidrag til udviklingen af den omhandlede motortype og derved opnået økonomisk medejerskab til denne. På den baggrund foretog SKAT en ny beregning af kompensationsbetalingen, og lagde blandt andet en længere royaltyperiode til grund ved værdiansættelsen af de overdragede rettigheder.

Filialen var uenig i denne værdiansættelse, idet det var filialens opfattelse, at filialen ikke havde medejerskab til hele motorprogrammet, men kun en mindre del af dette, og at den royalty, som filialen havde modtaget før omstruktureringen, primært vedrørte aflønning i forbindelse med serviceforpligtelser.

Landsskatteretten fandt det bevist, at der i forbindelse med omstruktureringen blev overdraget værdifulde immaterielle aktiver, idet der blev lagt afgørende vægt på det forudgående aftalegrundlag og parternes faktiske adfærd, hvorefter royaltyindtægterne var blevet delt 50/50 efter profit split metoden for den omhandlede motortype.

Landsskatteretten fandt derfor, at SKATs værdiansættelse måtte lægges til grund, men at denne skulle justeres i overensstemmelse med de reviderede forudsætninger, som filialen efterfølgende havde fremlagt, baseret på filialens faktiske forventninger til det fremtidige salg af den pågældende motortype på overdragelsestidspunktet.

Landsskatteretten fandt, at der ved indgåelsen af royaltyaftalen mellem det danske selskab og det koncernforbundne selskab blev overdraget sådanne væsentlige og værdifulde immaterielle aktiver, at også goodwill måtte anses for overdraget.

Spørger havde overdraget nom. 9.000 B-kapitalandele i H1 ApS til hver af sine 2 sønner. Overdragelserne var sket med skattemæssig succession og kapitalandelene var værdiansat efter den skematiske værdiansættelsesmodel i boafgiftslovens § 12 a.

H1 ApS ejede 100 pct. af H2 A/S, der var stiftet ved en skattefri virksomhedsomdannelse i december 2025. Forud for den skattefrie virksomhedsomdannelse havde Spørger drevet virksomheden H2 som en personligt ejet virksomhed.

Spørger ønskede bekræftet, at overdragelserne af nom. 9.000 B-kapitalandele kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34. Skatterådet fandt, at betingelserne for overdragelse med skattemæssig succession var opfyldte, og bekræftede derfor, at overdragelserne kunne ske med skattemæssig succession.

Spørger ønskede derudover bekræftet, at der ved overdragelserne var retskrav på at anvende den skematiske værdiansættelsesmodel i boafgiftslovens § 12 a. Skatterådet fandt, at betingelserne for anvendelse af boafgiftslovens § 12 a var opfyldte, og bekræftede derfor, at der var retskrav på anvendelse af boafgiftslovens § 12 a.

Endelig ønskede Spørger bekræftet, at overdragelsessummen for nom. 9.000 B-kapitalandele kunne opgøres til 36.332.666 kr., herunder at der kunne fratrækkes driftsherreløn ved beregningen af den kapitaliserede merindtjening i H2 A/S. Skatterådet fandt, at boafgiftslovens § 12 a, stk. 6, efter sin klare ordlyd og bemærkningerne til bestemmelsen alene gav mulighed for at fratrække driftsherreløn ved overdragelse af personligt ejede virksomheder. Efter den skattefrie omdannelse var H2 A/S en selskabsejet virksomhed, og der kunne derfor ikke fratrækkes driftsherreløn ved beregningen af den kapitaliserede merindtjening i H2 A/S. Skatterådet kunne herefter ikke bekræfte, at overdragelsessummen for nom. 9.000 B-kapitalandele kunne opgøres til 36.332.666 kr. Skatterådet tog ikke stilling til, hvorvidt den aftalte overdragelsessum kunne anses som handelsværdien af de overdragne B-kapitalandele.

Spørgerne påtænkte at gennemføre en skattefri aktieombytning i 2026 (efter modtagelse af afgørelse fra Skatterådet), hvor beregning af ombytningsforholdet skulle baseres på værdierne i årsrapporterne for koncernens selskaber for 2025.

Spørgerne havde indsendt en beregning af et ombytningsforhold, der var baseret på værdierne i årsrapporterne for koncernens selskaber for 2024. I den indsendte beregning af ombytningsforholdet var værdiansættelsen af hele koncernen sket efter den skematiske værdiansættelsesmetode.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den beskrevne transaktion ikke ville medføre skattemæssige konsekvenser for de involverede selskaber og de personlige ultimative ejere, såfremt den blev gennemført i 2026 baseret på årsrapporterne for 2025 efter de principper, der var lagt til grund ved den indsendte værdiansættelse, der var baseret på årsrapporterne for 2024.

Dette skyldtes;

• at der ikke forelå tilstrækkelig dokumentation for, at den skematiske værdiansættelsesmetode, jf. boafgiftslovens § 12 a fremviste en handelsværdi af koncernens primære driftsdatterselskab,
• at der ikke forelå tilstrækkelig dokumentation for, at de anvendte værdier for koncernens ejendomme, der i årsrapporterne var optaget til ejendommenes anskaffelsessummer med fradrag af akkumulerede afskrivninger, fremviste en handelsværdi for disse ejendomme og
• at den bogførte værdi af et datterselskabs ejerandel på 33,3 procent af et datterselskab ikke var udtryk for en handelsværdi af denne ejerandel.  

Efter en konkret individuel vurdering fandt Skatterådet dog, at visse dele af koncernen kunne værdiansættes efter de anførte principper. Under forudsætning af, at der ikke for disse dele af koncernen skete ændringer i det beskrevne grundlag for vurderingen af den konkrete værdiansættelse ved den påtænkte aktieombytning, kunne principperne i den konkrete værdiansættelse baseret på årsrapporterne for koncernens selskaber for 2024, anvendes ved den opdaterede værdiansættelse, der skulle opgøres til brug for gennemførelse af den påtænkte aktieombytning i 2026 baseret på årsrapporterne for koncernens selskaber for 2025.

For de dele af koncernen, hvor Skatterådet efter en konkret individuel vurdering ikke fandt, at de anførte principper kunne anvendes, skulle der ske en konkret værdiansættelse til handelsværdi baseret på opdaterede forhold, der gjorde sig gældende på tidspunktet for gennemførelsen af aktieombytningen i 2026. 

Spørger ejede 100 procent af kapitalandelene i et unoteret aktieselskab, der bl.a. ejede mere end 25 procent af aktierne i en børsnoteret bank samt andre børsnoterede værdipapirer. Spørger påtænkte at overdrage kapitalandelene i det unoterede aktieselskab med succession og nedsat afgift.

I spørgsmål 1 ønskedes det afklaret, om det unoterede aktieselskabs aktiebeholdning på mere end 25 procent af kapitalandelene i en børsnoteret bank skulle anses for et erhvervsaktiv (aktiv kapitalanbringelse) eller et pengetankaktiv (finansielt aktiv/passiv kapitalanbringelse) i forhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

Eftersom det unoterede selskab ejede mere end 25 procent af kapitalandelene i banken, skulle det unoterede selskabs aktiebeholdning i banken ikke medtages i pengetankbrøken som en aktiebeholdning (værdipapir). I stedet skulle den forholdsmæssige ejerandel af bankens indtægter og aktiver medregnes ved opgørelsen af pengetankbrøken.

Eftersom banken drev finansieringsvirksomhed og var omfattet af lov om finansiel virksomhed, opfyldte banken betingelsen for at være undtaget pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34. Banken ansås derfor, i forhold til pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, for at drive en reel erhvervsvirksomhed.

Skatterådet bekræftede derfor, at det unoterede selskabs beholdning på mere end 25 procent af kapitalandelene i banken, ved overdragelse af aktierne i det unoterede selskab, ikke skulle anses som passiv kapitalanbringelse, jfr. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

I spørgsmål 2 ønskedes det afklaret, om det unoterede selskabs beholdning af børsnoterede aktier og obligationer, ved overdragelse af aktierne i det unoterede selskab inden den 30. juni 2026, skulle fastsættes til børskursen den 30. juni 2025, der var seneste skæringsdato for årsregnskabet for det unoterede selskab, eller til børskursen på overdragelsestidspunktet. 

Hvis alle betingelserne for at kunne overdrage det unoterede selskab med nedsat afgift var opfyldt, og hvis det unoterede selskab ikke var omfattet af de to undtagelser, der var nævnt i boafgiftslovens § 12 a, stk. 1. 2. pkt., havde spørger retskrav på at anvende den skematiske værdiansættelsesmetode i boafgiftslovens § 12 a til brug for værdiansættelse af aktierne i det unoterede selskab ved overdragelse af disse. Retskravet indebar bl.a., at parterne havde valgfrihed imellem at vælge en værdi efter den skematiske værdiansættelsesmetode eller en værdi opgjort til handelsværdien.

Eftersom der ikke skulle beregnes tillæg af en kapitaliseret værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 4-8, for så vidt angik de børsnoterede aktier og obligationer, som det unoterede selskab ejede, indebar dette, at værdien af aktierne i det unoterede selskab i forhold til selskabets beholdning af børsnoterede aktier og obligationer kunne ansættes til en værdi svarende til selskabets bogførte egenkapital opgjort efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 3.

Det fremgik af boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, at der i visse tilfælde skulle foretages reguleringer til den bogførte egenkapital. Eftersom der blev spurgt til det unoterede selskabs beholdning af børsnoterede værdipapirer var ingen af de i boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nævnte reguleringer relevante i nærværende sag.

Skatterådet bekræftede derfor, at børsnoterede aktier og obligationer i det unoterede selskab kunne fastsættes til børskursen den 30. juni 2025 ved overdragelse af aktierne i det unoterede selskab inden den 30. juni 2026.

Spørgerne havde gennemført en overdragelse af 100 procent af anparterne i et holdingselskab, der ejede 100 procent af anparterne i et ejendomsselskab. Overdragelsen var sket mellem et selskab, der var ejet af A, der var forælder til B og C, og selskaber, der var ejet af henholdsvis B og C.

Spørgerne ønskede bekræftet, at den anvendte købesum var udtryk for markedsværdien af de overdragne anparter. Spørgerne havde anvendt den skematiske værdiansættelsesmetode til at værdiansætte anparterne i både holdingselskabet og ejendomsselskabet.

Holdingselskabets væsentligste aktiviteter var at eje kapitalandele og selskabets væsentligste aktiv var ejerandelen på 100 procent af Ejendomsselskabet. Holdingselskabet havde ikke anden erhvervsmæssig drift.

Ejendomsselskabets væsentligste aktiviteter var drift og udlejning af investeringsejendomme og selskabets væsentligste aktiv var investeringsejendomme, der var optaget til dagsværdi i årsrapporten for 2024. Ejendomsselskabet havde ikke anden erhvervsmæssig drift.

Dermed bestod koncernens aktiver næsten udelukkende af investeringsejendomme, der var optaget til dagsværdi, og koncernen havde ikke anden erhvervsmæssig drift.

Efter en konkret vurdering af den indsendte værdiansættelse bekræftede Skatterådet, at den anvendte købesum var udtryk for markedsværdien af de overdragne anparter, idet det kunne lægges til grund, at koncernens ejendomme var medtaget i årsrapporterne til en værdi, der svarede til handelsværdien af ejendommene.

Spørgerne påtænkte at gennemføre to transaktioner, hvor de overdragne anparter ønskedes værdiansat til den regnskabsmæssige indre værdi.

I spørgsmål 1 ønskedes det bekræftet, at anparterne i et holdingselskab, der bl.a. ejede et ejendomsselskab, der bl.a. ejede et jordstykke, der var under udvikling med henblik på at bygge 16 boliger på jordstykket, kunne overdrages til den regnskabsmæssige indre værdi.

I spørgsmål 2 ønskedes det bekræftet, at anparterne i ejendomsselskabet, der bl.a. ejede et jordstykke, der var under udvikling med henblik på at bygge 16 boliger på jordstykket, kunne overdrages til den regnskabsmæssige indre værdi.

Det fremgik af koncernens årsrapporter, at jordstykket siden 2021 havde været fastsat til handelsværdien på baggrund af en tidligere betinget købsaftale.

Skatterådet kunne hverken i spørgsmål 1 eller spørgsmål 2 bekræfte, at anparterne i henholdsvis holdingselskabet eller i ejendomsselskabet kunne værdiansættes til den regnskabsmæssige indre værdi. Skatterådet lagde særlig vægt på, at jordstykket ikke var optaget i årsrapporten for ejendomsselskabet til en aktuel dagsværdi, der tog højde for, at jordstykket var under udvikling med henblik på at bygge 16 boliger på jordstykket.

Der blev gjort opmærksom på, at der ikke var taget stilling til holdingselskabets eller ejendomsselskabets øvrige aktiver og passiver, ligesom der ikke var taget stilling til øvrige omtalte gennemførte eller påtænkte transaktioner i nærværende sag.

Spørgerne påtænkte at gennemføre en skattefri fusion mellem Holding A ApS og Holding B ApS med Holding A ApS som det ophørende selskab og Holding B ApS som det fortsættende selskab. Fusionen forventedes gennemført med regnskabsmæssig virkning pr. 1. juli 2025.

I spørgsmål 1 ønskede spørgerne bekræftet, at spørgerne kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, når handelsværdien af goodwill i Drift A A/S skulle findes i forbindelse med fastsættelse af bytteforholdet i fusionen.

Skatterådet bekræftede efter en konkret individuel vurdering af den indsendte værdiansættelse af goodwill for Drift A A/S, at goodwill i Drift A A/S kunne værdiansættes til xx kr., jf. værdiansættelsesmodellen i boafgiftslovens § 12 a, som led i fastsættelsen af bytteforholdet ved en skattefri fusion af Holding A ApS og Holding B ApS, idet det dog i sagens natur blev forudsat, at fusionen blev vedtaget senest den 30. juni 2026.

I spørgsmål 3 ønskede spørgerne bekræftet, at spørgerne kunne anvende de forelagte mæglervurderinger for ejendommene beliggende i X-by, når handelsværdien af ejendommene skulle findes i forbindelse med fastsættelse af bytteforholdet i fusionen.

Skatterådet bekræftede efter en konkret individuel vurdering, at ejendommene kunne værdiansættes til henholdsvis xx mio.kr. og xx mio.kr., som led i fastsættelsen af bytteforholdet ved en skattefri fusion af Holding A ApS og Holding B ApS, idet det blev lagt til grund, at de anførte mæglervurderinger svarede til handelsværdien af ejendommene.

I spørgsmål 5 ønskede Spørgerne bekræftet, at en skattefri fusion mellem Holding A ApS og Holding B ApS gennemførtes til handelsværdier, og at der dermed ikke skete nogen værdiforskydning mellem anpartshaverne ved fusionen, når bytteforholdet blev baseret på forudsætningerne om, at goodwill i Drift A A/S kunne værdiansættes til xx kr., jf. spørgsmål 1, at ejendommene beliggende i X-by kunne værdiansættes til henholdsvis xx mio.kr. og xx mio.kr., jf. spørgsmål 3 og at alle øvrige aktiver og passiver kunne værdiansættes til regnskabsmæssige værdier pr. 30. juni 2025. Koncernens øvrige aktiver bestod hovedsageligt af driftsmidler, lejedepositum, varebeholdninger, tilgodehavender og likvide beholdninger.

Skatterådet bekræftede efter en konkret individuel vurdering, at en skattefri fusion mellem Holding A ApS og Holding B ApS, hvor goodwill i Drift A A/S blev værdiansat efter svaret på spørgsmål 1, hvor ejendommene beliggende i X-by blev værdiansat efter svaret på spørgsmål 3 og hvor alle øvrige aktiver og passiver blev værdiansat til regnskabsmæssige værdier pr. 30. juni 2025, kunne gennemføres til handelsværdier, og at der dermed ikke skete nogen værdiforskydning mellem anpartshaverne ved fusionen. Skattestyrelsen havde bl.a. lagt vægt på, at det kunne lægges til grund, at de anførte mæglervurderinger svarede til handelsværdien af ejendommene, jf. spørgsmål 3.

Spørgsmål 2, 4 og 6 omhandlede konsekvenser, såfremt Skatterådet ikke svarede bekræftende på spørgsmål 1, 3 og 5. Spørgsmålene var stillet på et sådan måde, at de ikke kunne besvares med et ja eller et nej, hvorfor spørgsmålene i spørgsmål 2, 4 og 6 blev afvist af Skatterådet.

Spørgerne havde gennemført et delvist generationsskifte af H1.

Spørgerne ønskede bekræftet, at overdragelserne kunne ske med skattemæssig succession efter ABL § 34 samt at der ved overdragelserne var retskrav på at anvende BAL § 12 a til værdiansættelse af H1. Spørgerne ønskede endvidere bekræftet, at værdien af de overdragne kapitalandele var opgjort korrekt efter BAL § 12 a.

Skatterådet bekræftede at overdragelserne kan ske med skattemæssig succession samt at der var retskrav på at anvende den skematiske værdiansættelse i BAL § 12 a i forbindelse med overdragelsen.

De almindelige bevisbyrderegler var gældende for ændring af værdiansættelsen efter BAL § 12 a. Da der var sket tilkøb og ombygning af fast ejendom samt væsentlig udvidelse af aktiviteten i et af koncernens forretningsområder, skulle der ske regulering af de regnskabsmæssige tal ved anvendelse af den skematiske værdiansættelse i BAL § 12 a. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at værdien af de overdragne kapitalandele var opgjort korrekt.

Spørgerne ønskede herudover bekræftet, at en påtænkt fusion kunne gennemføres efterfølgende uden at der skal ske korrektion af den nedsatte gaveafgift.

Ved fusionen skete der udvidelse af ejerkredsen med henholdsvis Spørgernes mor og ægtefælle, og fusionen indebærer dermed en indirekte delvis afståelse af kapitalandelene i H1. En afståelse i forbindelse med en fusion udløste korrektion af den nedsatte gaveafgift, medmindre fusionen var forretningsmæssigt begrundet i en udvikling af virksomheden eller der ikke i forbindelse med fusionen opstod en pengetank. Aktiviteten i det selskab, der påtænktes indfusioneret, bestod i tilgodehavender mod H1. Fusionen skete således ikke med henblik på udvikling af virksomheden, og fusionen var derfor ikke forretningsmæssigt begrundet. Herudover var det oplyst, at det forventedes, at fusionen medfører, at H1 blev en pengetank. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at den påtænkte fusion kunne gennemføres uden regulering af den nedsatte gaveafgift.

Spørgerne påtænkte at gennemføre en kapitalforhøjelse i H1 A/S ved indskud af aktierne i H2 A/S. Kapitalforhøjelsen indebar, at H3 ApS og H4 ApS hver overdrog nominelt xx kr. aktier i H2 A/S til H1 A/S mod at de hver ville blive vederlagt med nominelt xx kr. B-aktier i H1 A/S.

H1 A/S var ejet af A. H3 ApS var ejet af B. H4 ApS var ejet af C. A var far til B og C.

Den påtænkte kapitalforhøjelse udgjorde således en overdragelse af aktier mellem et selskab, der var ejet af A, der var far til B og C, og selskaber, der var ejet af B og C. Såfremt værdien af aktierne i henholdsvis H1 A/S og H2 A/S ikke blev fastsat korrekt, ville bytteforholdet indebære, at der ville ske en indirekte formueoverførsel mellem A og As børn B og C.

Spørgerne havde med udgangspunkt i den skematiske værdiansættelsesmetode opgjort en værdi af aktierne i H1 A/S til xx, og med fradrag af forlods udbytteret på xx kr., en værdi af aktierne i H1 A/S, der skulle indgå i beregningen af bytteforholdet, til xx kr. 

Spørgerne havde endvidere med udgangspunkt i den skematiske værdiansættelsesmetode opgjort en værdi af aktierne i H2 A/S, der skulle indgå i beregningen af bytteforholdet, til xx kr.

Baseret på disse værdiansættelser ønskede spørgerne bekræftet, at en kapitalforhøjelse på nominelt 2 x xx kr. B-aktier i H1 A/S til kurs xx ved apportindskud af nominelt 2 x xx kr. aktier i H2 A/S, ikke havde skattemæssige konsekvenser for spørgerne.

Eftersom at der var tale om en transaktion mellem selskaber og dermed ikke en overdragelse mellem fysiske personer, der var omfattet af nedsat afgift i BAL § 23 a, stk. 1-3, der kunne vælge at fastsætte værdien efter den skematiske værdiansættelsesmetode i BAL § 12 a, havde spørgerne ved gennemførelse af den påtænkte kapitalforhøjelse ikke et retskrav på at kunne fastsætte værdien af aktierne i henholdsvis H1 A/S og H2 A/S efter BAL § 12 a. Udgangspunktet var derfor, at værdiansættelsen af aktierne skulle fastsættes til handelsværdien på tidspunktet for gennemførelsen af kapitalforhøjelsen.

Det fremgik dog af lovforarbejderne til L 123 (folketingsåret 2024/25), at det ikke var udelukket, at spørgerne ved den påtænkte kapitalforhøjelse kunne finde værdien af aktierne i de to selskaber ved anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode, jf. BAL § 12 a.

Koncernen H2 A/S bestod alene af selskaber, der ejede investeringsejendomme, der var optaget til dagsværdi og som ikke havde anden erhvervsmæssig drift. På baggrund af en konkret vurdering fandt Skatterådet, at koncernen H2 A/S kunne værdiansættes efter den skematiske værdiansættelsesmetode, idet det blev lagt til grund, at koncernens ejendomme var medtaget i årsrapporterne til en værdi, der svarede til handelsværdien af ejendommene.

Spørgerne havde opgjort den skematiske værdiansættelse af koncernen H1 A/S til xx kr. (før forlods udbytteret). Værdien af selskaber med investeringsejendomme og værdipapirer, holdingselskabers egne aktiver og likviderede selskaber udgjorde i alt xx kr. svarende til ca. 66 procent af den samlede opgjorte værdi.

Den skematiske værdi af selskaber med anden erhvervsmæssig drift var opgjort til xx. Heraf udgjorde driftsselskabet H5 A/S xx kr. Dette selskab beskæftigede sig med drift vedrørende softwareudviklingsteam og IT specialister. Værdien af 3 selskaber med drift af salgsvirksomhed var opgjort til xx kr.

På baggrund af en konkret vurdering fandt Skatterådet, at koncernen H1 A/S kunne værdiansættes efter den skematiske værdiansættelsesmetode. Der var ved vurderingen bl.a. lagt vægt på, at det blev lagt til grund, at 66 procent af koncernens midler bestod af aktiver, herunder investerings-ejendomme og værdipapirer, der var medtaget i årsrapporten til en værdi, der svarede til handelsværdien af de anførte aktiver. Endvidere var der lagt vægt på, at den drift, der fandt sted i de fire driftsselskaber ikke umiddelbart gav anledning til, at den skematiske værdiansættelsesmetode ikke meningsfuldt kunne anvendes til at skønne over virksomhedens værdi i de pågældende selskaber. Herudover fremgik det tillige af lovforarbejderne til L 123 (folketingsåret 2024/25), at den skematiske metode i mange tilfælde efter en konkret vurdering forventes at kunne anvendes som udtryk for handelsværdien.

Skatterådet bekræftede efter en konkret vurdering af den indsendte værdiansættelse af dels de to koncerner henholdsvis H1 A/S og H2 A/S samt dels de enkelte selskaber, der indgik i de to koncerner, at en kapitalforhøjelse på nominelt 2 x xx kr. B-aktier i H1 A/S til kurs xx ved apportindskud af nominelt 2 x xx kr. aktier i H2 A/S, ikke havde skattemæssige konsekvenser for Spørgerne, idet det dog i sagens natur blev forudsat, at kapitalforhøjelsen fandt sted senest den 31. december 2025.

Spørgerne havde gennemført et generationsskifte i form af overdragelse af nystiftede holdingselskaber.

Overdragelserne skete med skattemæssig succession. Ved overdragelserne var kapitalandelene værdiansat efter BAL § 12 a med fradrag af nedslag for overtagen skatteforpligtelse.

Skatterådet bekræftede, at overdragelserne kunne ske med skattemæssig succession samt at kapitalandelene kunne værdiansættes efter BAL § 12 a.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at værdien var opgjort korrekt efter BAL § 12 a. Koncernens ejendomme var delvist medregnet til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Egenkapitalen i de overdragede selskaber skulle reguleres, så koncernens ejendomme blev medregnet til enten handelsværdien, en vurdering efter § 11 i ejendomsvurderingsloven eller dagsværdien opgjort efter årsregnskabslovens regler, jf. BAL § 12 a, stk. 3, nr. 1.

Skatterådet kunne endvidere ikke bekræfte, at det opgjorte nedslag for overtagen skatteforpligtelse svarede til den fordeling, der ville være aftalt mellem uafhængige parter. Det kunne ikke lægges til grund, at den overtagne skatteforpligtelse kom til betaling, når erhververne blev 60 år. For så vidt angår fordeling af successionsfordelen skulle det lægges til grund, at overdrageren havde haft den største indflydelse på aftalevilkårene.