A.C.3.2.1.4.4.4 Undladelse af at opfylde underretningspligt – advokater

A.C.3.2.1.4.4.4 Undladelse af at opfylde underretningspligt – advokater

Om advokaters fritagelse for indberetningspligt, reglerne i BEK nr. 1634 af 27/12/2019 §§ 27-28, henvises til afsnit A.B.1.2.9.5.4.1.2. I afsnittet er indarbejdet omtale af de ændringer af bekendtgørelsens § 27, der skete ved BEK nr. 1156 af 9/9 2025.

Regel

BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 30, stk. 1, nr. 4, omfatter den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at opfylde underretningspligten efter 

    • § 27, stk. 1, der omfatter en mellemmand, der
      • er advokat,
      • er underlagt tavshedspligt efter reglerne om god advokatskik, jf. RPL § 126, stk. 1, og
      • ikke er fritaget for at skulle indberette efter reglerne i bekendtgørelsens § 6, stk. 2, (ved at dokumentere, at de indberetningspligtige oplysninger efter § 22 er indberettet af en anden mellemmand).

        Underretningspligten indebærer, at advokaten skriftligt skal formulere og overlevere de indberetningspligtige oplysninger efter § 22 til sin klient, hvis denne er den relevante skatteyder. Samtidig skal advokaten underrette klienten om, at advokaten foretager indberetningen, jf. § 27, stk. 2, til Skatteforvaltningen inden for fristerne i § 23 eller § 24, med angivelse af datoen for fristens udløb, hvis klienten ikke selv indberetter oplysningerne inden for den angivne frist. 

        Det er ikke strafbart for klienten ikke at indberette inden for den angivne frist, idet indberetningspligten over for Skatteforvaltningen påhviler advokaten, hvis klienten ikke selv indberetter inden for fristen. Klienten vil herved have en berettiget forventning om, at Skatteforvaltningen får kendskab til de indberetningspligtige oplysninger fra advokaten. 

    • § 27, stk. 3, der omfatter en mellemmand, der
      • er advokat,
      • er underlagt tavshedspligt efter reglerne om god advokatskik, jf. RPL § 126, stk. 1, og
      • ved indberetning efter § 27, stk. 2, inkriminerer den relevante skatteyder eller i væsentlig grad risikerer dette. Advokaten skal i denne situation straks underrette sin klient, hvis denne er en mellemmand, om dennes indberetningsforpligtelse, jf. § 27, stk. 3, 2. pkt.

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.