Afsnitter handler om virkningerne af en afgørelse om eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13.
Afsnittet indeholder:
Når restanceinddrivelsesmyndigheden har behandlet skyldners ansøgning om eftergivelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om at eftergive hele skyldners gæld til det offentlige eller en del af skyldners gæld til det offentlige, også kaldet delvis eftergivelse. Se gældsinddrivelseslovens § 14, stk. 1.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan desuden træffe afgørelse om afslag på skyldners anmodning om eftergivelse.
En afgørelse om eftergivelse anses for at være endelig, når skyldner ikke har indgivet klage eller indbragt afgørelsen for domstolene inden for de respektive frister herfor. Klager skyldner over afgørelsen, anses denne først for at være endelig, når klageinstansen har truffet afgørelse, og denne ikke er indbragt for domstolene inden for fristen. Se mere klagemuligheder i afsnit G.A.3.4.7.8.3 Klage over afgørelsen.
Eftergivelsen har kun virkning over for ansøger, og ikke andre evt. medhæftende skyldnere som fx kautionister, medinteressenter mv. Eftergivelsen overfor ansøger har derfor ingen effekt i forhold til medhæftende, der altså fortsat hæfter for gælden, og restanceinddrivelsesmyndigheden kan gøre det fulde krav gældende mod øvrigt medhæftende skyldnere. Se SKM2018.188.SKAT om Skatteforvaltningens praksis vedrørende solidarisk hæftelse, når der sker en ændring i gældsforholdet for én eller flere af skyldnerne som følge af bl.a. eftergivelse.
Når restanceinddrivelsesmyndigheden har truffet afgørelse om eftergivelse, er denne som udgangspunkt betinget af, at skyldner ikke har gjort sig skyldig i svigagtige forhold under eftergivelsessagens behandling eller misligholder en betalingsaftale i henhold til en aftale om delvis eftergivelse. Se gældsinddrivelseslovens § 15, stk. 1, nr. 1 og 2.
Herudover er eftergivelsen også betinget af, at skyldner ikke begår strafbare forhold i indtil 5 år fra afgørelsen om eftergivelse, som skyldner idømmes fængselsstraf mv. for. Se gældsinddrivelseslovens § 15, stk. 1, nr. 3, som er indsat ved lov nr. 238 af 3. februar 2026, som trådte i kraft den 4. februar 2026.
Hvis ikke skyldner overholder en eller flere af de nævnte betingelser, kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om at tilbagekalde afgørelsen om eftergivelsen.
Se gældsinddrivelseslovens § 15, stk. 3, som ændret ved lov nr. 238 af 3. februar 2026.
Se også afsnit G.A.3.4.7.8.2 Tilbagekaldelse af eftergivelsen, hvor reglerne for tilbagekaldelse af en afgørelse om eftergivelse, og virkningerne heraf, er nærmere beskrevet.
Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse om hel eller delvis eftergivelse af skyldners gæld til det offentlige, skal den eftergivne del af gælden afskrives.
Hvorvidt det er restanceinddrivelsesmyndigheden eller fordringshaver, der afskriver den eftergivne gæld, afhænger bl.a. af, om gælden var under opkrævning eller under inddrivelse, da afgørelsen blev truffet og om restanceinddrivelsesmyndigheden har truffet afgørelse om hel eller delvis eftergivelse, herunder nedsættelse af gælden efter ret og pligt-ordningen. Se hertil afsnit G.A.3.4.7.8.1 Overdragelse af gæld i forbindelse med eftergivelse, hvor dette gennemgås nærmere.
Når restanceinddrivelsesmyndigheden har truffet afgørelse om delvis eftergivelse af skyldners gæld til det offentlige, skal skyldner begynde at afdrage den ikke eftergivne del af gælden i henhold til afgørelsen om eftergivelse. Afdragsperioden påbegyndes den første i måneden, efter at eftergivelsesafgørelsen er blevet endelig. Når særlige forhold taler derfor, kan perioden være kortere eller længere. Se mere herom i afsnit G.A.3.4.7.5.3 Afdragsperiodens længde.
Ved delvis eftergivelse sker der fra tidspunktet for afgørelsen om eftergivelse ingen forrentning af den del af gælden, som ikke eftergives, og som betales gennem afdrag eller med et engangsbeløb. Se gældsinddrivelseslovens § 14, stk. 1, 3. pkt.
Krav, der eftergives efter reglerne i gældsinddrivelseslovens § 13, er bortfaldet og skal derfor endeligt afskrives.
Er der tale om, at
skal det afskrevne krav alligevel dækkes ved modregning med den overskydende skat/overskydende arbejdsmarkedsbidrag, da den overskydende skat/overskydende arbejdsmarkedsbidrag er udsprunget af samme retsforhold som det afskrevne krav (konnekse krav). Det følger af, at betalt skat normalt ikke eftergives.
Se også afsnit A.D.13.3.3 Tvungen konneks modregning.
Når der træffes en afgørelse om eftergivelse af et skattebeløb, skal det derfor fremgå af afgørelsen, at det eftergivne beløb nedsættes i det omfang, der på årsopgørelsen for det pågældende indkomstår fremkommer en overskydende skat som følge af en senere ansættelsesændring.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| SKM-meddelelser | ||
| Meddelelsen ændrede den tidligere praksis vedrørende eftergivelse, når der i øvrigt var solidarisk hæftende skyldnere. Den nye praksis er herefter, at restanceinddrivelsesmyndigheden skal forbeholde sig at gøre det fulde krav gældende mod disse. | På baggrund af meddelelsen, vil eftergivelse, i lighed med gældssanering, ikke have indflydelse på restanceinddrivelsesmyndighedens rettigheder mod andre, som hæfter tillige med skyldner. | |
◄
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.