►Skatteforvaltningen stiller som udgangspunkt ikke krav om sikkerhed, i forbindelse med at virksomheder, som
anmelder sig til registrering. Se momslovens § 62 a.
Der kan dog være tilfælde, hvor Skatteforvaltningen konkret vurderer, at det vil indebære nærliggende risiko for tab at undlade krav om sikkerhed.
Skønnet skal være baseret på væsentlige konkrete forhold om den pågældende virksomhed. Til brug for denne vurdering vil Skatteforvaltningen bede om at få oplyst virksomhedens momsregistreringsnummer i hjemlandet samt få økonomiske oplysninger om virksomheden.
Hvis virksomheden
kan Skatteforvaltningen pålægge virksomheden at stille sikkerhed som betingelse for registrering.
Sikkerheden skal stilles for et beløb, der svarer til det forventede tilsvar i en tremåneders periode, dog mindst 15.000 kr. Se Momslovens § 62 a, stk. 3.
Der kan stilles sikkerhed i de samme aktiver, som der kan efter opkrævningslovens §11. Se afsnit A.D.9.1.6 om sikkerhedens art. Der er udarbejdet et paradigma til brug for sikkerhedsstillelse med en bankgaranti.
Sikkerhedsstillelse skal normalt frigives efter 12 måneder, hvis virksomheden har betalt rettidigt mv. til staten. Skatteforvaltningen kan dog kræve sikkerhedsstillelsen forlænget ud over de 12 måneder, hvis Skatteforvaltningen på baggrund af konkrete oplysninger skønner, at undladelsen af at stille sikkerhed vil indebære en nærliggende risiko for momstab.
Hvis virksomheden ikke stiller den krævede sikkerhed, nægtes registrering, og det vil være strafbart at drive virksomheden. Se Momslovens § 81, stk. 3.
Se også afsnit D.A.14.1 Om Skatteforvaltningens mulighed for at pålægge virksomheder fra andre EU-lande samt Grønland, Færøerne, Island og Norge, der ikke er etableret her i landet, og som anmeldes til registrering, at stille sikkerhed for momsregistrering.◄
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.