E.B.2.10.5 Krav til bogholderiet for storkunder

E.B.2.10.5 Krav til bogholderiet for storkunder

Bogføringsoplysninger

Samtlige tinglysninger i Tingbogen, Personbogen, Bilbogen og Andelsboligbogen, skal bogføres med:

  • Dato-løbenummer og
  • Beløb.

Hvis der ikke findes et dato-løbenummer, kan lignende sikker identifikation af det tinglyste anvendes.

Se TALbek. § 28.

Se TALbek. §§ 26-27 vedrørende de generelle krav til regnskabet og regnskabsførelsen.

Afregning på ét CVR-nummer

Virksomheden skal afregne afgiften på ét CVR-nummer. Dette betyder bl.a., at i større virksomheder, hvor der er flere afdelinger eller filialer, der tinglyser eller registrerer, skal der sikres en procedure, således at samtlige tinglysninger, som virksomheden har foretaget i kalendermåneden, indberettes til én central bogholderifunktion.

Det samme gælder for de tilbagebetalinger, som virksomheden har ansøgt om i den pågældende måned.

Bogholderiet bogfører herefter på de to konti, jf. TALbek § 28, og indberetter til TastSelvErhverv senest den 15. i den efterfølgende måned.          

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.