Dette afsnit beskriver, hvilke virksomheder, som skal lade sig registrere som oplagshavere som følge af den volumenbaserede afgift på emballager, dvs. emballager til vin, spiritus, øl, sodavand mv.
Afsnittet indeholder:
Se afsnit E.A.1.4 om de generelle regler for registrering.
Virksomheder, som er registrerede som oplagshavere, kan indføre eller modtage emballager fra udlandet uden at betale afgift ved modtagelsen. De kan også købe emballager i ubeskattet stand fra andre registrerede oplagshavere, hvis emballagerne er beregnet til videresalg. Det gælder dog for aftapningsvirksomheder, at emballagerne skal være beregnet til påfyldning. Se EMBAL § 3a.
Virksomheder, der fremstiller emballager til drikkevarer efter EMBAL § 1, nr. 1 og 2, dvs. emballager til bl.a.
skal anmelde sig til registrering som oplagshaver.
Reglerne om registrering som oplagshaver findes i EMBAL § 3, stk. 1.
Bemærk:
Virksomheder, som udelukkende fremstiller emballager, som er omfattet af pant- og retursystemet, jf. regler om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer udstedt i medfør af § 9, stk. 1-3, i lov om miljøbeskyttelse (dvs. pantbekendtgørelsen), skal ikke registrere sig som oplagshaver efter EMBAL, eftersom der ikke længere skal svares afgift af disse emballager. Se EMBAL § 1, stk. 2.
Bemærk:
Ved § 6 i lov nr. 1776 af 29. december 2025 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love er den volumenbaserede emballageafgift i 2026 og 2027 sat ned til 0 kr. pr. stk. Se EMBAL § 2, stk. 7. Det betyder, at virksomheder, der skal lade sig registrere efter EMBAL § 3, stk. 1, kan undlade at lade sig registrere i en periode, hvis de kun fremstiller varer omfattet den volumenbaserede emballageafgift, da de i så fald kommer under bagatelgrænsen i EMBAL § 3, stk. 8.
Virksomheder, der driver mellemhandel (grossisthandel) med emballager til drikkevarer eller påfyldte emballager, se EMBAL § 1, nr. 1 og 2 (vin, spiritus, øl, mv.), kan anmelde sig til registrering som oplagshaver, men har ikke pligt til at være registreret (frivillig registrering).
Ved mellemhandel forstås her videresalg en gros til fx andre handlende eller aftapningsvirksomheder.
Reglerne for mellemhandlere findes i EMBAL § 3, stk. 2.
Bemærk:
Virksomheder, som driver mellemhandel udelukkende med emballager, som er omfattet af pant- og retursystemet, jf. regler om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer udstedt i medfør af § 9, stk. 1-3, i lov om miljøbeskyttelse (dvs. pantbekendtgørelsen), skal ikke registrere sig som oplagshaver efter EMBAL, eftersom der ikke skal svares afgift af disse emballager. Se EMBAL § 1, stk. 2.
Fra 1. juli 2019 er det muligt for virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer fra udlandet med henblik på salg, at registrere sig som oplagshaver. Se EMBAL § 3, stk. 4.
Virksomheder, der aftapper eller påfylder drikkevarer mv. omfattet af EMBAL § 1, nr. 1 og 2 (vin, spiritus, øl, mv.) på emballage, fx bryggerier og mineralvandsfabrikanter, kan anmelde sig til registrering som oplagshaver.
Reglerne for aftapningsvirksomheder findes i EMBAL § 3, stk. 3.
Bemærk:
Virksomheder, som udelukkende aftapper eller påfylder emballager, som er omfattet af pant- og retursystemet, jf. regler om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer udstedt i medfør af § 9, stk. 1-3, i lov om miljøbeskyttelse (dvs. pantbekendtgørelsen), skal ikke registrere sig som oplagshaver efter EMBAL, eftersom der ikke længere skal svares afgift af disse emballager. Se EMBAL § 1, stk. 2.
Se afsnit E.A.7.1.13 om registrering som varemodtager.
Virksomheder kan dog undlade at lade sig registrere som oplagshaver og indbetale afgift, hvis mængden af udleverede afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Den årlige bagatelgrænse følger virksomhedens regnskabsår. En nystiftet virksomhed med en regnskabsperiode på over 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, skal påbegynde den årlige periode ved stiftelse af virksomheden. De resterende måneder i en nystiftet virksomheds første regnskabsår skal ikke indgå i opgørelsen af afgiftsberegningen. Dette gør sig også gældende, såfremt mængden af afgiftspligtige varer overstiger bagatelgrænsen i de resterende måneder. Efter stiftelsesåret vil den årlige periode følge virksomhedens regnskabsår. Se EMBAL § 3, stk. 8, som ændret ved § 10 i lov 1240 af 11. juni 2021.
Bagatelgrænsen er ikke et bundfradrag. Virksomheder, der ikke opfylder betingelserne for at undlade at lade sig registrere som oplagshaver, skal derfor afregne den fulde afgift.
Virksomheder, der ikke er registreret for afgift, skal lade sig registrere på det tidspunkt, hvor der er kendskab til, at bagatelgrænsen vil blive overskredet i løbet af regnskabsåret. Virksomheden omfattes herefter af lovens pligt til løbende at angive og afregne afgift fra registreringstidspunktet. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke skal angives og betales afgift af varer, som er udleveret forud for registreringstidspunktet.
Virksomheder, der er omfattet af bagatelgrænsen på 10.000 kr., skal løbende føre et regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger bagatelgrænsen på 10.000 kr. årligt. Se EMBAL § 9, stk. 11, som ændret ved § 10 i lov 1240 af 11. juni 2021.
En oplagshaver kan lade sig afmelde fra registrering, hvis mængden af udleverede afgiftspligtige varer i et regnskabsår ikke har oversteget en afgift på 10.000 kr. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der i den forbindelse er tale om virksomhedens senest afsluttede regnskabsår. Virksomheden skal angive og afregne afgift, indtil virksomheden er blevet afmeldt.
Registrerede varemodtagere er også omfattet af reglerne om bagatelgrænse. Se EMBAL § 7 a, stk. 6 samt afsnit E.A.7.1.13.
Virksomheder, der indfører eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, og som ikke er registreret som oplagshaver, skal som udgangspunkt anmelde sig som registreret varemodtager. Se afsnit E.A.7.1.13.
Ved § 6 i lov nr. 1776 af 29. december 2025 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love er den volumenbaserede emballageafgift i 2026 og 2027 sat ned til 0 kr. pr. stk. Se EMBAL § 2, stk. 7. Det betyder, at virksomheder, der svarer afgift efter EMBAL § 7, stk. 1, eller § 7 a, stk. 1, kan undlade at lade sig registrere i en periode, hvis de kun indfører eller modtager varer omfattet EMBAL § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, da de i så fald kommer under bagatelgrænsen i EMBAL § 7 a, stk. 6.
Virksomheden kan nægtes registrering som oplagshaver eller få registreringen tilbagekaldt, hvis virksomhedens lokaler er eller senere bliver indrettet på en sådan måde, at Skattestyrelsens kontrol ikke kan udføres på rimelig måde. Se EMBAL § 3, stk. 4.
Skattestyrelsen kan efter ansøgning give en oplagshaver tilladelse til at lade større partier varer fremstille for sin regning (lønarbejde) hos en anden oplagshaver (fabrikationsvirksomheden).
Skattestyrelsen kan efter ansøgning desuden give tilladelse til, at virksomheder, der ikke har erhvervsmæssig fremstilling af afgiftspligtige varer, registreres som oplagshaver i de tilfælde, hvor virksomheden er eneforhandler af en vare, som virksomheden lader fremstille for sin regning (lønarbejde) hos en anden oplagshaver. Se EMBAL § 3b.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.