Dette afsnit beskriver, hvilke pligter, ansvar mv. den indeholdelsespligtige har i forbindelse med, at restanceinddrivelsesmyndigheden foretager lønindeholdelse hos en skyldner. I praksis vil den indeholdelsespligtige typisk være skyldnerens arbejdsgiver.
Afsnittet indeholder:
Indberetningspligten påhviler fysiske eller juridiske personer, som har pligt til at indberette oplysninger om indkomster, fradrag og ansættelsesforhold m.v.
Se mere herom A.B.1.3.4.1 Indberetning til indkomstregistret (eIndkomst).
Det vil i praksis typisk være skyldners arbejdsgiver, der har indberetningspligten.
I forbindelse med indberetning af A-indkomst til eIndkomst, skal den indeholdelsespligtige meddele, hvis der er tale om en A-indkomst, hvori der kun kan foretages begrænset lønindeholdelse. Se skatteindberetningsbekendtgørelsens § 7, stk. 5 (bekendtgørelse nr. 1016 af 22. juni 2023) og gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 17, stk. 1-2. Dette sker i praksis ved, at den indeholdelsespligtige indberetter indkomsten med en beskæftigelseskode.
Indeholdelsespligtige, der udbetaler A-indkomst, hvori der kun kan ske begrænset lønindeholdelse, skal rekvirere et skattekort mv., hvori indeholdelsesprocenten for A-skat tillagt lønindeholdelsesprocenten for A-indkomst omfattet af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 17 er angivet separat. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 17, stk. 3.
Eksempel
Træffer restanceinddrivelsesmyndigheden afgørelse om lønindeholdelse vil lønindeholdelsen i A-indkomsten, som ikke er omfattet af gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 17, alene fremgå af det skattekort, der rekvireres af indeholdelsespligtige Ø, som udbetaler A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i.
Indeholdelsespligtige Å, der udbetaler A-indkomst omfattet af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 17, vil være registreret som en "§ 17- udbetaler". Indeholdelsespligtige vil rekvirere et særligt skattekort, hvor trækprocenten i henhold til forskudsregistreringen er angivet særskilt. Når denne procent er anvendt ved indeholdelsen, skal der indberettes en beskæftigelseskode, der angiver, at der udbetales A-indkomst omfattet af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 17.
Når restanceinddrivelsesmyndigheden anmoder om oplysninger, skal den indeholdelsespligtige give restanceinddrivelsesmyndigheden alle oplysninger om
af betydning for lønindeholdelsen.
Den indeholdelsespligtige skal besvare restanceinddrivelsesmyndighedens anmodning inden 14 dage efter modtagelsen. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 16.
Selv om skyldners arbejdsgiver eller den indeholdelsespligtige ikke længere pålægges at foretage lønindeholdelsen, har den indeholdelsespligtige således fortsat en pligt til at meddele restanceinddrivelsesmyndigheden de oplysninger, som har betydning for lønindeholdelsen, når restanceinddrivelsesmyndigheden anmoder om det.
Den indeholdelsespligtige kan ifalde ansvar for en række forhold. Se gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 11.
Det fremgår bl.a. af bestemmelsen, at reglerne i kildeskattelovens §§ 43 - 46, 48, 48 A, 49, 51, 56, 57, 68 - 70 (herunder § 69 B som ændret ved lov nr. 1694 af 30. december 2024, § 4) og 73 A, afsnit VIII og i §§ 83 - 86 og i opkrævningsloven om indeholdelse, opkrævning, betaling, rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse og straf m.v. vedrørende indeholdelse af A-skat finder anvendelse på lønindeholdelse efter gældsinddrivelseslovens § 10.
Efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, er den
umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb over for det offentlige, medmindre vedkommende godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra vedkommende side ved iagttagelse af bestemmelserne i kildeskatteloven.
Den, som har indeholdt skat, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb. Se kildeskattelovens § 69, stk. 2.
Arbejdsgiveren hæfter således direkte over for restanceinddrivelsesmyndigheden for
Der er forskellige sanktioner over for en arbejdsgiver, der hæfter efter kildeskattelovens § 69:
For de nævnte strafsanktioner gælder, at der kun ifaldes ansvar, hvis den indeholdelsespligtige har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Straffesager rejses i praksis primært i forbindelse med overtrædelse af reglerne om manglende indeholdelse af A-skat.
Skyldner er i forhold til restanceinddrivelsesmyndigheden frigjort for betaling af beløb, der er indeholdt i vedkommendes indkomst.
Det gælder også i de tilfælde, hvor den indeholdelsespligtige ikke afregner beløbet, - uanset at der ikke er mulighed for at inddrive beløbet hos arbejdsgiveren. Har den indeholdelsespligtige indeholdt beløbet, skal det altså afskrives på skyldnerens restance, uanset om der sker afregning eller ej til restanceinddrivelsesmyndigheden.
Ved lønindeholdelse indtræder restanceinddrivelsesmyndigheden i lønmodtagerens krav. Går den indeholdelsespligtige konkurs, skal indeholdte beløb, der ikke er blevet afregnet, anmeldes i boet. Har den indeholdelsespligtige ikke indeholdt lønbeløb, skal disse også anmeldes i boet.
Er der ikke sket indeholdelse, eller er indeholdelse sket med for lavt beløb, skal skyldner -erhververen af den indkomst, der skulle være sket indeholdelse i - straks indbetale det manglende beløb. Skyldner er således i forhold til restanceinddrivelsesmyndigheden ikke frigjort for betaling af det manglende beløb, idet vedkommende efter kildeskattelovens § 68 hæfter for det beløb, der skulle have været indeholdt. Se gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 11.
En indeholdelse går forud for andre krav mod skyldners A-indkomst, herunder modkrav fra den indeholdelsespligtige. Se kildeskattelovens § 46, stk. 3.
Indregnede restskatter og skatterestancer, lønindeholdte beløb efter gældsinddrivelseslovens § 10 og A-skat dækkes i følgende dækningsrækkefølge:
Se § 10 i kildeskattebekendtgørelsen.
Skatteforvaltningens opgørelse af lønindeholdte beløb efter gældsinddrivelseslovens § 10 sker på baggrund af indeholdelsesprocenten for A-skat samt den lønindeholdelsesprocent, som danner grundlag for indeholdelsesprocenten ifølge det skattekort eller bikort, som er gyldigt på tidspunktet for indeholdelsen, jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 2.
Hvis det samlede beløb, der er indeholdt i A-skat og lønindeholdelse efter gældsinddrivelseslovens § 10, nedsættes, efter det indeholdte beløb er opgjort, så bliver nedsættelsesbeløbet trukket i den opgjorte A-skat forud for det lønindeholdte beløb.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.