Dette afsnit beskriver reglerne om proklama i forbindelse med dødsbobeskatning.
Afsnittet indeholder:
Se afsnit C.E.14 om definition af proklama.
Reglen omfatter alle dødsboer bortset fra boudlægsboer efter dødsboskiftelovens § 18.
Dødsboet skal sætte proklama i Statstidende.
Se dødsboskiftelovens kapitel 20 om, hvilke oplysninger om afdøde mv. der skal fremgå af proklamaet.
Skattestyrelsen skal anmelde sit krav på tilgodehavender hos afdøde inden 8 uger efter den dag, proklamaet har været i Statstidende.
Når et krav på tilgodehavende ikke er anmeldt rettidigt, bortfalder retten til dækning i dødsboet. Se dødsboskiftelovens § 83, stk. 1.
Med Lov nr. 697 af 24. maj 2022 blev indført en digital skifteportal, hvor krav i dødsboer skal anmeldes. Skifteportalen skal benyttes i dødsboer, hvor afdøde er gået bort den 15. november 2022 eller senere. Hvis afdøde er gået bort før den 15. november 2022, anmeldes krav ikke via skifteportalen, medmindre afdøde boede i en retskreds for en af de pilotretter, hvor skifteportalen er anvendt siden den 4. oktober 2022. Pilotretterne er Retten på Bornholm, Retten i Roskilde, Retten i Odense, Retten i Holstebro og Retten i Hjørring.
Se afsnit G.A.3.1.9 om dødsboer og dødsboskifte.
Skatter, der er opgjort på skat.dk/tastselv på den dag, hvor proklama er i Statstidende, er omfattet af proklama.
Det er fx
Når dødsfaldet sker sidst på året, kan en restskat for indkomståret før dødsåret være indregnet i forskudsansættelsen for året efter dødsåret. På et tidspunkt vil en sådan restskat komme til direkte opkrævning. Er restskatten ikke anmeldt inden anmeldelsesfristen udløb, og kommer kravet om direkte betaling først dødsboet i hænde efter anmeldelsesfristens udløb, bortfalder Skattestyrelsens krav på betaling.
Krav på skatter og afgifter er ikke omfattet af proklama, når det er bestemt i anden lovgivning. Se dødsboskiftelovens § 83, stk. 2, nr. 4.
Dødsboskatteloven indeholder i dødsboskattelovens § 87, stk. 5, en regel om skatter, der ikke er omfattet af proklama. Det bestemmes heri, at skattekrav ikke omfattes af et proklama udstedt efter reglerne i kapitel 20 i DSL, medmindre kravet er opgjort på tidspunktet for udstedelsen af proklamaet. Det er således alene krav, der ikke er opgjort på tidspunktet for proklamaets udstedelse, der er undtaget fra proklama.
Det betyder, at krav, der er opgjort på tidspunktet for proklamaets udstedelse, skal anmeldes som beskrevet ovenfor. Dog omfattes restskatter mv., der er overført til dødsåret efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, og § 61 A, ikke af et udstedt proklama.
De skatter, der ikke er opgjort på den dag, hvor proklama er i Statstidende, er fx
Restskatter omfattet af c. og d. er i stedet for omfattet af reglerne om efterbetaling af for lidt betalt skat. Se dødsboskattelovens § 87, stk. 2. Se også afsnit C.E.1.4 om Skattestyrelsens sagsbehandlingsregler vedrørende dødsboer.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsretsdomme | ||
| Rentekrav var prækluderet, da
| ||
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.