Dette afsnit handler om, hvad der sker efter, der er stemt om et fremsat rekonstruktionsforslag.
Afsnittet indeholder:
Rekonstruktionsbehandlingen ophører, hvis rekonstruktionsforslaget:
Se konkurslovens § 13 f, stk. 1.
Skifteretten kan bestemme, at rekonstruktionsbehandlingen skal fortsætte efter en stadfæstelse, hvis betingelserne i enten konkurslovens § 13 f, stk. 2 eller 3 er opfyldt. Se nedenfor.
Hvis rekonstruktionsforslaget forkastes eller nægtes stadfæstet, skal skyldneren straks tages under konkursbehandling. Se konkurslovens § 15, stk. 3.
Efter skifteretten har stadfæstet et rekonstruktionsforslag, kan rekonstruktionsbehandlingen fortsættes i to situationer:
Hvis det stadfæstede rekonstruktionsforslag indeholder en bestemmelse om tvangsakkord, gælder konkurslovens § 13 f, stk. 2 og 3, ikke. Se konkurslovens § 13 f, stk. 4.
Ved stadfæstelse af en rekonstruktion kan skifteretten bestemme, at rekonstruktionsbehandlingen skal fortsætte, hvis det fremgår af det stadfæstede rekonstruktionsforslag, at der vil blive fremsat yderligere rekonstruktionsforslag inden for fristen i konkurslovens § 13, stk. 1, eller en eventuel forlænget frist efter konkurslovens § 13 a. Se konkurslovens § 13 f, stk. 2.
Uden for de tilfælde, der nævnes i konkurslovens § 13 f, stk. 2, kan skifteretten ved stadfæstelse af en rekonstruktion bestemme, at rekonstruktionsbehandlingen skal fortsætte, hvis det stadfæstede rekonstruktionsforslag indeholder en bestemmelse om en virksomhedsoverdragelse, som endnu ikke er tiltrådt af erhververen.
Rekonstruktionsbehandlingen kan dog ikke fortsætte ud over fristen i konkurslovens § 13, stk. 1, eller en eventuel forlænget frist efter konkurslovens § 13 a. Skifteretten fastsætter en frist på højst fire uger for erhververens tiltrædelse af aftalen om virksomhedsoverdragelse. Når virksomhedsoverdragelsen er tiltrådt af erhververen, eller når den frist, skifteretten har fastsat, er udløbet, uden at erhververen har tiltrådt aftalen, bestemmer skifteretten, at rekonstruktionsbehandlingen ophører. Dette medfører, at skyldneren skal tages under konkursbehandling som følge af bestemmelsen i konkurslovens § 15, stk. 3.
Se konkurslovens § 13 f, stk. 3.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.